Tilskud til at gøre boligforeninger demensvenlige

Gør jeres boligforening demensvenlig.

Få et tilskud til demensvenlighed

Alle almene-, andels- og ejerforeninger kan blive partnere i Demensvenligt Vanløse. Som demensvenlig forening får I viden om, hvordan man giver mennesker med demens en hjælpende hånd i hverdagen, eller hvordan man med få midler kan gøre indretningen af boligforeningen mere demensvenlig.

Det kan være:

  • lave forskellige beplantninger
  • sætte skilte op, der gør det lettere at orientere sig.
  • etablere hvilepladser, hvor det er muligt at slå en sludder af med de andre beboere
  • deltage i fællesarrangementer i foreningen.

I øjeblikket tilbyder vi ovenikøbet boligforeninger 15.000 kr. til arrangementer eller indretning, der er særlig demensvenlig.

Sådan ansøger I

Vis alle

Indhold af ansøgningen

Hvis din boligforening er interesseret i at blive en del af Demensvenligt Vanløse, kan I sende en ansøgning på mail til projektledelsen.

Følgende informationer skal indgå:

  • Beskrivelse af foreningen
  • Navn og adresse på foreningen, antal husstande, kontaktinformation på bestyrelsesforperson og eventuelt anden person, der skal være kontaktperson vedrørende demensvenlighed
  • Hvorfor ønsker I at deltage
    Skriv kort hvorfor I gerne vil være med i projektet. Det kan være fordi jeres beboere vil have glæde af denne viden eller fordi det passer godt ind i jeres ønske om at være en boligforening, der kan rumme mange forskellige beboere. Det kan også være noget helt tredje. Vi vil bare gerne høre noget om jeres motivation for at være med.
  • Hvad I vil bruge midlerne på

Når vi har modtaget jeres ansøgning, ser vi sammen på, hvilke muligheder der er for at blive mere demensvenlige i netop jeres forening.

Klik her for at se filmen om: "Sådan hjælper du mennesker med demens - Boligorganisation - YouTube"

Send jeres ansøgning til: Marie Schack, EM6L@kk.dk eller Katrine Due Jespersen, JY2S@kk.dk.