Alle har skullet have en digital postkasse siden den 1. november 2014.
Du kan dog søge om at blive fritaget for at have en digital postkasse, hvis du:
- Ikke har adgang til en computer med internet i dit hjem eller på dit opholdssted
- Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som gør, at du ikke kan modtage digital post
- Er registreret som udrejst af Danmark
- Er hjemløs
- Har sproglige problemer
- Har praktiske problemer med at få NemID
Du skal møde op på et af Københavns tre Borgerservicecentre og udfylde og underskrive en blanket på tro og love, hvis du vil søge om at blive fritaget for Digital Post.
Bestil tid i Københavns Borgerservice til Hjælp til Digital Post
Du kan få hjælp til at hente og udfylde blanketten
Hvis du ikke selv kan møde op i et Borgerservicecenter, kan du bede en pårørende om at hente blanketten. Du kan også selv printe blanketten. På blanketten er der en fuldmagt, du skal udfylde og underskrive.
Din pårørende skal bagefter aflevere blanketten i Borgerservice og vise legitimation på sig selv.
Kommunens medarbejdere kan også hjælpe dig, hvis du får hjemmepleje eller bor på plejehjem og ikke har pårørende, der kan hjælpe dig.