Tilbud til pædagogstuderende i Københavns Kommune

Er du pædagogstuderende, og vil du gerne arbejde i en daginstitution? Bliv klogere på, hvordan du kan være i praktik eller job i Københavns Kommune undervejs i dit studie, og læs om de forskellige tilbud vi har til dig.

Vi kan blandt andet hjælpe dig med at finde et relevant studiejob og dit første job som nyuddannet pædagog.

Praktik i Københavns vuggestuer og børnehaver

Praktikken er en stor og vigtig del af pædagoguddannelsen, og hvert år byder Københavns Kommune mange pædagogstuderende velkommen i vores vuggestuer og børnehaver.

Når du læser til pædagog, sørger dit uddannelsessted for, at du kommer i praktik i løbet af studiet, men du kan selv være med til at præge, hvor du kommer i praktik ved for eksempel at søge praktiksteder i Københavns Kommune.

I København har vi særligt fokus på organisering af praktikken, gode læringsmiljøer og uddannede praktikvejledere. Derfor kan du som pædagogstuderende i vores daginstitutioner forvente et planlagt praktikophold med velkomstmøde samt individuel og fælles vejledning på dit praktiksted.

Er du i 3. praktik i et dagtilbud, tilbyder vi en rekrutteringssamtale i slutningen af praktikken. Samtalen foregår telefonisk med en rekrutteringskonsulent, som kan rådgive dig om jobsøgning og de mange jobmuligheder i Københavns Kommune.

Pædagogisk studiejob

Vores vuggestuer og børnehaver søger løbende pædagogstuderende til studiestillinger. Med et studiejob i en daginstitution i Københavns Kommune får du faste vagter, så du bliver en del af arbejdsfællesskabet og får en fast løn hver måned. 

Vi har ikke nogen ledige studiestillinger lige nu, men skriv til os, hvis du vil have direkte besked, når vi igen har ledige studiestillinger.

Dit første pædagogjob

Er du i slutningen af pædagogstudiet og snart klar til at finde dit første job som uddannet pædagog?

Så vil vi gerne hjælpe dig med at finde den helt rette arbejdsplads. Vi har vuggestuer og børnehaver over hele byen, og vi ved, det kan være svært at få overblik over de mange jobmuligheder og finde den helt rette arbejdsplads.

Vi matcher dig, der er uddannet pædagog, med vores vuggestuer og børnehaver ud fra dine ønsker til din kommende arbejdsplads. Skriv til os for at høre mere.

Du kan også få overblik over alle vores ledige pædagogstillinger i kortet på denne side.

Hjælp til CV og jobansøgning

Få viden om, hvordan du laver et godt CV og en god jobansøgning – uanset om du er på udkig efter et studiejob eller dit første pædagogjob.

Nyhedsbrev for pædagogjobs

Vil du have nyheder og viden om ledige pædagogstillinger i København direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi sender ledige stillinger og relevante nyheder til dig, der er pædagog og ønsker at arbejde i København.

Kontakt

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Skriv til os, hvis du har spørgsmål om praktik eller pædagogiske job i Københavns Kommune.