Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Vores arbejdsplads

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads, flettet sammen af mange mindre arbejdspladser. Hos os er der stærke faglige miljøer og vi har fokus på et sundt arbejdsmiljø. Læs mere om vores arbejdsplads her – mulighederne er mange.

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads, flettet sammen af mange mindre arbejdspladser rundt omkring i hele byen. Præcis ligesom København er en pulserende storby, som er bygget på mange forskellige fællesskaber. Her har vi kort til naboerne og højt til loftet, både i København som by og i Københavns Kommune som arbejdsplads.  

I Københavns Kommune er vi lige så forskellige, som de københavnere, vi arbejder med og for. Det der samler os er, at vi hver eneste dag arbejder sammen for at gøre livet i København endnu bedre. Når de store linjer for byens fremtid skal tegnes, og når københavnerne bruger byen eller har brug for os. Det er det, der giver vores hverdag mening.  

I Københavns Kommune står vi på stærke faglige miljøer samt et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Vi er vidner til byens udvikling og københavnernes livshistorier. Der er både de nære relationer på arbejdspladserne og de høje ambitioner, der får luft under vingerne i vores hovedstad. Her dyrker vi arbejdsfællesskaber i hverdagen og udvikler os både individuelt og kollektivt til gavn for byen og hinanden. Mulighederne er mange.   

Mød dine kommende kollegaer 

Manvir, er social- og sundhedsassistent – og hun er ikke i tvivl om, at hun hver dag har en stor betydning for de ældres liv. Et andet eksempel er Charlotte der som vej- og parkmedarbejder elsker, at hendes udendørsarbejde giver hende mulighed for at se landets hovedstad i årstidens forklædning. Mette er kommunikationspartner og oplever en arbejdsplads med højt til loftet og rum for faglige ambitioner. Sidste eksempel er Jonatan, som synes hverdagen som pædagogmedhjælper er fyldt med glæde. For ham smitter børnenes opfindsomme og nysgerrige tilgang til livet af på ham selv.   

Både Manvir, Jonatan, Charlotte og Mette er ansat i KK. Du kan møde dine kommende kollegaer og høre dem fortælle om deres hverdag i de små videoer nedenfor. 

Video Url

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af videoen kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du afspiller videoen.

Video Url

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af videoen kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du afspiller videoen.

Video Url

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af videoen kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du afspiller videoen.

Video Url

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af videoen kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du afspiller videoen.