Forslag til lokalplan Jernbanebyen og kommuneplantillæg med miljørapport, miljøkonsekvensrapport og udbygningsaftale, Vesterbro/Kgs. Enghave

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om revideret forslag til lokalplan Jernbanebyen med kommuneplantillæg, miljørapport, miljøkonsekvensrapport og udbygningsaftale skal sendes i offentlig høring. Lokalplanforslag for Jernbanebyen har tidligere været i høring i efteråret 2024, hvor Banedanmark fremsendte veto. Håndtering af dette samt øvrige forhold har medført ændringer af lokalplanforslaget. Forslaget omfatter et område på ca. 570.000 m² mellem baneterrænet, Enghavevej og Vasbygade på Vesterbro og muliggør omdannelse til et blandet bykvarter med boliger, serviceerhverv og kommunale funktioner. Der muliggøres nu i alt ca. 520.000 etagemeter ny bebyggelse.

Klima-, Miljø-, og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Et lokalplanforslag for Jernbanebyen blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. august 2024 og blev sendt i offentlig høring, hvor forvaltningen modtog 59 henvendelser, herunder fra Transportministeriet, som på vegne af Banedanmark nedlagde veto mod endelig vedtagelse af lokalplanen, fordi Banedanmark vurderede, at der skulle tages højde for et højere støjniveau fra Banedanmarks arbejdsbaser end forudsat. Håndtering af dette har medført forslag til ændringer af lokalplanen af en karakter, som kræver, at der udarbejdes reviderede planforslag, som skal godkendes politisk, og sendes i en offentlig høring på otte uger forud for endelig vedtagelse.

Hovedstrukturen i planforslagene er fortsat den samme, som har været politisk behandlet tidligere. Overordnede ændringer vedrører særligt støjhåndtering, herunder at Banedanmarks nuværende arbejdsbaser samles til en arbejdsbase (CISB) nord for Otto Busses Vej. Der muliggøres ca. 19.000 m² erhvervsbebyggelse og ca. 19.500 m² p-hus langs den nordlige side af Otto Busses Vej, som skal skærme ny bebyggelse i Jernbanebyen mod støj fra Banedanmarks nye arbejdspladsareal. Denne løsning er forhandlet med Banedanmark, der er underskrevet en aftale mellem Banedanmark og DSB Ejendomsudvikling om betingelserne for at gennemføre løsningen, og vetoet er på den baggrund ophævet. Det vil være en betingelse for ibrugtagningstilladelse til boliger, at det kan dokumenteres gennem beregninger, at støjgrænser for boliger ikke overskrides indendørs og på bolignære opholdsarealer.

I forhold til det tidligere fremlagte lokalplanforslag muliggøres 3.000 m² ekstra i det nordlige område for at muliggøre øget arealbehov til skole og kulturelle funktioner i Vognværkstedet. Det øgede arealbehov skyldes tilføjelse af funktioner såsom værksteder samt opdateret arealberegning, som skal sikre bygbarhed. Borgerrepræsentationen vedtog den 18. december 2025, at skolen i Vognværkstedet skal ændres fra en fem-sporet skole til en tresporet skole med et fleksibelt fjerde spor, og at der skal etableres en daginstitution samt friareal til denne i bygningen. Areal til det fjerde spor kan midlertidigt anvendes til andre kommunale funktioner, men vil skulle kunne omdannes til skolespor, hvis der opstår behov. Den 25. juni 2026 vedtog Borgerrepræsentationen, at skolen i Jernbanebyen skal etableres som en selvstændig bh-9. klasse skole, og dermed at de to tidligere planlagte overbygningsspor annulleres. Dette udløser yderligere fleksible kvadratmeter, hvoraf en del skal kunne omdannes til skolespor. Det forventes, at der tages stilling til anvendelse af disse fleksible arealer i forbindelse med forhandlinger om budget 2027.

Herudover er indarbejdet ændringer, som er foreslået i forbindelse med høringen af det første forslag til lokalplan, og ændringsforslag, som blev vedtaget ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling af forslaget den 17. juni 2024 (bilag 14).  Ændringer af bestemmelser og tegninger fremgår af bilag 11. Samlet nyt planforslag er vedlagt som bilag 2.

Jernbanebyen afgrænses af baneterrænet mod nord og Vasbygade mod syd og er internt inddelt i en nordlig og en sydlig del adskilt af Metroens Klargøringscenter (CMC). Dertil udgør boligområdet ’Den Gule By’ sit eget særlige kvarter.

Lokalplanforslaget muliggør samlet ca. 522.000 etagemeter. Langs Otto Busses Vej muliggøres i det reviderede planforslag ca. 19.000 m² erhvervsbebyggelse samt et p-hus på ca. 19.500 m² som støjafskærmning for aktiviteter på Banedanmarks kommende arbejdsbase CISB nord for Otto Busses Vej. Herudover muliggøres ca. 29.000 m² p-huse ved Vasbygade, en ny bygning i Den Gule By og 10 ”skæve boliger” ved Vasbygade. Området planlægges som et blandet byområde med boliger og serviceerhverv, herunder en række kommunale funktioner som skole, daginstitutioner, plejehjem, socialt botilbud, tre fodboldbaner samt en offentlig park. Ændringer som følge af det øgede arealbehov i Vognværkstedet er indarbejdet i lokalplanforslaget. Ændringer vedrører bl.a. mulighed for 2 m ekstra højde, udvidelse af byggefelt til påbygning samt placering af cykelparkering på terræn.

Den maksimale bygningshøjde er generelt 14-28 m (3-8 etager), og herudover er der 15-20 bygninger med en højde på mellem 29 og 40 m. Jernbanebyen er inddelt i fem forskellige kvarterer, som har hver sin arkitektoniske egenart og principper. På baggrund af ændringsforslag vedtaget ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling af det tidligere fremlagte lokalplanforslag den 17. juni 2024 fastlægges, at gårdrum generelt skal være lukkede med bygningsstruktur eller hegn eller portlåger, og at bebyggelsesstruktur i område IV primært skal udformes som karréer. Det kan besluttes at ændre krav om, at gårdrum skal være lukkede og der kan desuden stilles krav om, at gårdrum i stedet skal være offentligt tilgængelige, og at port-gennemgange ikke må lukkes med portlåger. 

Bevaringsværdige bygninger

Lokalplanområdet er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2024, og Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget en del af området som del af det nationale industriminde ’Jernbanen mellem København og Korsør’. Udvikling af området skal derfor ske med respekt for væsentlige eksisterende værdier i bymiljøet. Ud af 40 bygninger udpeges 25 bygninger, hvor bebyggelsen i Den Gule By og trælager-bygningerne (’Banegaarden’) medregnes som én bygning hver, og flere tekniske anlæg og jernbanespor som bevaringsværdige. Der gives mulighed for ombygning af disse i forskellig grad. Grundet anlæg af Banedanmarks arbejdsbase er det ikke muligt at bevare de tre dieselsiloer på Banedanmarks areal. Disse udpeges derfor ikke som bevaringsværdige i det reviderede lokalplanforslag.

Støj

Håndtering af støj fra CMC midt i området, Banedanmarks og DSB’s aktiviteter i den nordlige del af området samt trafikstøj fra Vasbygade medfører, at der i lokalplanen stilles krav om etablering af støjskærme. Der skal etableres en støjskærm omkring størstedelen af CMC med en højde på 4-8 m. Langs Vasbygade udgør bebyggelsen støjskærm mod trafikstøjen for det bagvedliggende område, og der stilles krav om støjskærme mellem bygningerne. Langs Otto Busses Vej etableres støjafskærmende bebyggelse med støjskærm i mellemrummene mellem bygningerne for at skærme mod støj fra Banedanmarks arbejdspladsareal. Højden på bygningerne og støjskærmen er på 17-25 m. Lokalplanen fastlægger forskellige grader af transparens for skærmene, samt at der skal være facadebeplantning langs dem. Lokalplanen muliggør tre boldbaner, hvorfra der vil være en overskridelse af de vejledende støjgrænseværdier for nærliggende boliger. Det kan derfor blive nødvendigt at sætte støjisolerende vinduer i nye boliger ved boldbanerne samt at afskærme opholdsarealer til boligerne.

Trafikforhold

Området er i dag trafikalt set utilstrækkeligt forbundet med den omgivende by og de nærliggende stationer i forhold til den ønskede udvikling af området. Lokalplanforslaget muliggør en udvidelse af den eksisterende stitunnel til Enghavevej og en stibro over CMC. På sigt kan der eventuelt også opføres en stibro over baneterrænet til Ingerslevsgade, samt stibro til Dybbølsbro. Der er i lokalplanen reserveret areal til landing af evt. stibro til Dybbølsbro. Forbindelserne over Vasbygade forbedres gennem signalregulerede kryds. Der henvises til afsnit om udbygningsaftale for præcisering af hvilke anlæg, der er indeholdt i denne. I Budget 2025 (A, Ø, F, B, V, I og O) blev afsat 48,5 mio. kr. til medfinansiering af en udvidet stitunnel fra Jernbanebyen til Enghavevej samt 6 mio. kr. til foranalyse af en forbindelse mellem Jernbanebyen og Ingerslevsgade. Øvrige anlæg, der ikke indgår i udbygningsaftalen, er ikke finansieret.

Byliv

Jernbanebyen indrettes som et delvist bilfrit byområde, hvor parkeringsanlæg placeres i udkanten af området, og kørsel på de interne gader begrænses til primært at være servicekørsel. Dette giver mulighed for, at flere af de interne gader kan indrettes som lege- opholdsgader og som gågader med plads til byliv. Der fastlægges desuden en række byrum og grønne områder. Nogle af byrummene i planen ligger langs passager og ved boldbaner og lægger således op til en mere støjende og aktiv anvendelse end andre byrum, som kan indrettes til mere stille aktiviteter og ro. Der stilles krav om publikumsorienterede serviceerhverv (butikker, cafeer og lignende) udvalgte steder ved de centrale pladser og strækninger, så bylivet her understøttes. Stueetager i p-huse langs Vasbygade kan anvendes til serviceerhverv, herunder detailhandel i det østligste p-hus. I stueetagen i støjafskærmende p-hus langs Otto Busses Vej fastlægges serviceerhverv/værksteder i stueetagen. Syd for CMC fastlægges det gamle Toldkammer (Spor 10) til kulturelle, idrætsmæssige og tekniske formål, så bygningen kan rumme udadvendte aktiviteter. På baggrund af ændringsforslag vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 17. juni 2024 fastlægges krav om etablering af mindst 400 m² nærgenbrugsstation indenfor et areal i stueetagen af p-hus ved Vasbygade og Spor 10.  

Bynatur

Inden for afgrænsningen af lokalplanområdet har bygherre registreret ca. 500 eksisterende træer, der lever op til kriterierne for at kunne gøres bevaringsværdige i lokalplanen. Af dem foreslås ca. 240 fastlagt som bevaringsværdige, mens ca. 260 vil kunne fældes for at muliggøre veje, boldbaner og ny bebyggelse. Der stilles krav om plantning af ca. 1560 nye træer. Af de nye træer skal mindst 60 % i den sydlige del og mindst 70 % i nordlige del af området være hjemmehørende og frugtbærende arter.

På baggrund af ændringsforslag vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 17. juni 2024, er der af grundejer udarbejdet et notat om varmeøeffekt (bilag 15). Det er på den baggrund indarbejdet i det reviderede planforslag, at der stilles krav til facadebeplantning langs en højere andel af facader, krav om højere træer i byrum ved Skydebroparken, og om at overflader på tagterrasser skal have lyse farver. Det er fravalgt at stille krav om vandelementer, såsom regnvandsbassiner på terræn, da disse kun vil have en positiv effekt, når de er vandfyldte, hvilket de ofte ikke vil være i tørre perioder, og da de kan begrænse anvendelsen af byrum til rekreative aktiviteter. Stillestående vand kræver tilførsel af vandtilstrømning for at være permanent vandfyldte, hvilket ikke kan etableres naturligt i Jernbanebyen. Vandelementer som springvand er tekniske løsninger, som kræver tilførsel af drikkevandsressourcer. Det er fravalgt at muliggøre beplantning i udvalgte kantzoner, herunder kantzone d ved den bevaringsværdige facade med ”de gule porte”, hvor synlighed til skinner og portene er prioriteret. Ved kantzonerne f, h og m i Centralværkstedet, herunder ved Vognværkstedet, og ved Vandtårnet, er der muliggjort bede til facadebeplantning, men herudover generelt stillet krav om, at kantzoner er uden beplantning, for at understøtte den nuværende karakter af det bevaringsværdige miljø.  

Bæredygtighed

Lokalplanen er ikke omfattet af biodiversitet- og klimaindsatsen, da lokalplanarbejdet er påbegyndt, før indsatsen blev indført. Bygherre arbejder dog med en række initiativer til bæredygtighed, herunder bevaring og transformation af bygninger, reduktion af energiforbrug gennem materialevalg, understøttelse af bæredygtige transportformer samt bynatur. HOFOR har opgivet tidligere projekt om varmepumpe, men fastholder reservation af areal i et p-hus til etablering af fjernkøling. Der er muliggjort solceller på de fleste bygninger, undtaget enkelte af hensyn til bevaringsværdi, men det er ikke muligt at stille krav om etablering af solceller, da en lokalplan ikke medfører handlepligt eller kan regulere energiform. Bygherre forventer at certificere byområdet til minimum DGNB Guld eller Platin.

Almene boliger

Da skoledistriktet har under 30 % almene familieboliger, stilles krav om minimum 25 % almene boliger, jf. Kommuneplan 2024. De almene boliger skal placeres indenfor udpegede byggefelter mhp. at sikre en ligelig placering i området. På baggrund af ændringsforslag vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 17. juni 2024, er det indarbejdet i det reviderede planforslag, at omfang af almene boliger skal beregnes af boligareal inkl. plejehjem.

Parkering

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som byudviklingsområde, hvor der er mulighed for at reducere parkeringsnormerne for alle funktioner med 20 %. Med startredegørelsen blev vedtaget et ændringsforslag om at reducere parkeringsnormen i Kommuneplan 2019 med højst 20 % for erhverv og mindst 20 % for boliger. Dette er indarbejdet i lokalplanforslaget som en reduktion på 20 % for alle funktioner i overensstemmelse med Kommuneplan 2024. Det svarer til, at der bliver etableret ca. 1.700 bilparkeringspladser, som primært skal placeres i p-kældre og p-huse. Handicapparkering kan dog placeres på terræn. Der stilles i hvert delområde krav om et minimum antal handicappladser placeret på terræn til biler og busser, svarende til forventet byggesagskrav, så nærhed til boliger og funktioner så vidt muligt sikres. Alle stueetager, også i p-huse, skal have en højde på mindst 4 m, hvilket giver rummelighed til handicapbusser. På baggrund af ændringsforslag vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 17. juni 2024, er det indarbejdet i det reviderede lokalplanforslag, at mindst 20 % af parkeringsdækningen til boliger i lokalplanen reserveres til delebiler.

Eksisterende lovlige parkeringspladser kan fastholdes og evt. omplaceres i p-kælder. Genetablerede p-pladser indgår ikke i lokalplanens parkeringsnorm. Samlet er der i dag omkring 1.000 parkeringspladser på terræn i lokalplanområdet. Grundejerne forventer at genetablere ca. 100 pladser til Lokomotivværkstedet og ca. 50 pladser til Toldkammeret i p-kælder. Herudover kan 10 af de eksisterende pladser på terræn i Den Gule By flyttes internt i området, fordi det er nødvendigt at lukke udkørsel til Otto Busses Vej for renovationsbiler ved tunnelen, så de i stedet skal vende i Den Gule By på det areal, hvor der i dag er parkeringspladser.

I forhold til krav om parkering til cykler stiller kommuneplanen krav om fire p-pladser pr. 100 m2 etageareal boliger og butikker, tre pladser pr. 100 m² etageareal erhverv, 2,5 pladser pr. 100 m2 daginstitution og en plads pr. to elever og ansatte for grundskoler. Dette svarer til ca. 20.500 cykelparkeringspladser.

Kommuneplan

Jernbanebyen er i Kommuneplan 2024 udlagt til byudviklingsområde og byomdannelsesområde. Kommuneplantillægget vedrører ti kommuneplanrammer, heraf tre til boliger og serviceerhverv, seks til tekniske anlæg og en til serviceerhverv.

Indsigelsen fra Banedanmark håndteres overordnet ved, at retningslinjerne for rækkefølgeplanen, byomdannelsesområder og parkering justeres, så Banedanmarks arbejdsbase CISB ikke længere udlægges til byudvikling. Desuden justeres de særlige bemærkninger på tværs af en række rammeområder, så Banedanmarks drifts- og udviklingsmuligheder sikres.

Den nordligste ramme til bolig og serviceerhverv udlægges med maksimal bebyggelsesprocent på 105. I forhold til det første planforslag, forøges bebyggelsesprocenten således med 5 procentpoint for at muliggøre det øgede arealbehov i Vognværkstedet samt erhvervsbebyggelsen mod Banedanmarks arbejdsbase CISB. Sidstnævnte giver også anledning til at rammens afgrænsning udvides mod nord. De to sydligste rammer til bolig og serviceerhverv udlægges med maksimale bebyggelsesprocenter på 185 og 135, svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 175 for disse to rammer. Den maksimale bygningshøjde er 25 m på tværs af de nordlige og sydlige rammer, og der gives mulighed for flere bygninger på op til 40 m i lokalplanen.

Der udlægges dertil en ny kommuneplanramme til offentlige formål mod Vasbygade, hvor der kan etableres boliger og institution til særlige formål forbeholdt udsatte grupper.

Der udlægges et nyt bydelscenter for detailhandel med maksimum 13.500 m² butiksareal i en del af det sydlige område og en del af det nordlige område. Det eksisterende lokalcenter Sydhavn Station udvides på tværs af Enghavevej til den vestlige del af Jernbanebyen, hvor det maksimale butiksareal fastholdes.

Borgerinddragelse og tidligere høring

De 59 modtagne henvendelser i den første høringsperiode vedlægges som bilag 9. I bilag 10 er henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger. Høringssvaret fra Vesterbro Lokaludvalg er på 32 sider og indeholder både generelle bemærkninger samt en lang række konkrete ændringsforslag og tilføjelser til bestemmelserne i lokalplanforslaget. Et resumé af Vesterbro Lokaludvalgs høringssvar til det tidligere fremlagte lokalplanforslag er vedlagt som bilag 8. På baggrund af de tidligere høringssvar er der blevet indarbejdet en række ændringer i lokalplanforslaget. Disse ændringer fremgår af bilag 11. I bilaget indgår også andre ændringer, som er indarbejdet i lokalplanforslaget. De reviderede planforslag og miljørapporten sendes i en ny otte ugers offentlig høring.

I Budget 2023 blev afsat 1,5 mio. kr. til udvidet borgerdialog (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å). Der har været gennemført en proces i dialog med Vesterbro Lokaludvalg, og der har været afholdt en lang række aktiviteter, som er samlet i en rapport med anbefalinger til planlægningen. Forrest i rapporten fremgår et skema, der redegør for, hvordan anbefalingerne indgår i lokalplanen (bilag 12).

I forbindelse med miljøkonsekvensrapporten har der været afholdt en høring om afgrænsning af rapporten, og Vesterbro Lokaludvalg fremsendte høringssvar. En vurdering heraf kan ses i opsamling på høringssvar bilag 5.

Miljøvurdering

Der blev i 2024 i henhold til miljøvurderingsloven udarbejdet en miljørapport tilknyttet lokalplanen og kommuneplantillægget og en miljøkonsekvensrapport for det konkrete projekt (VVM). Miljørapporterne er nu gennemskrevet og samlet i én rapport (bilag 3), som afspejler alle ændringer af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Banedanmarks samlede arbejdsbase (CISB) er også tilføjet miljøvurderingen. Trafikstyrelsen er myndighed for denne del, men det indgår i den samlede miljørapport.

Den samlede miljørapport vil blive sendt i høring sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Samtidig med offentliggørelse af et udkast til § 25-tilladelse, offentliggøres et udkast til udledningstilladelse, som erstatter § 25-tilladelsen, for så vidt angår udledning til recipient (havnen).

Miljøvurdering af planerne
Miljørapporten (bilag 3) viser bl.a., at der vil være en væsentlig påvirkning af områdets byarkitektoniske værdi, visuel påvirkning, kulturmiljø og for nogle af de bevaringsværdige bygninger, da udviklingen af området vil ændre områdets funktion og udtryk på trods af, at en stor del af de eksisterende bygninger og karaktergivende elementer bevares. Med realisering af planen kan disse påvirkninger ikke undgås.

Påvirkningen af biodiversiteten vurderes at være fra ingen/ubetydelig til væsentlig, afhængig af delområde. Der er en fredet orkideart, som skal beskyttes mod en væsentlig påvirkning. Varmeø-effekten i området i dag skyldes bl.a. de sorte tagflader på bygninger og store befæstede arealer. Det planlagte øgede antal træer og mulighed for grønne tage vil have en positiv effekt på varmeø-effekten, mens befæstede og bebyggede arealer og de sorte tagflader på bevaringsværdige bygninger fortsat vil have en negativ effekt. Samlet vurderes en lille positiv påvirkning af eksisterende varmeø-effekt.

Det vurderes, at den tunge trafik på Vasbygade vil stige med ca. 30 % i anlægsfasen i den travleste periode. Den trafikale påvirkning, når planen er realiseret, vurderes at være middel/moderat. Byudviklingen vil i alt generere ca. 53.000 ture dagligt, hvoraf ca. 23 % vil være i bil. Udviklingen vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet, særligt ved adgangene til Vasbygade. For at afvikle trafikken til og fra Jernbanebyen og CISB, vil de relevante vejkryds ombygges. Ca. 30 % af cykelturene går igennem tunnelen til Enghavevej, og en ombygning af denne er derfor nødvendig for en sikker trafikafvikling. Samlet set vil påvirkningen på trafiksikkerheden være lille.

Det vurderes, at etableringen af Jernbanebyen vil medføre en væsentlig klimapåvirkning i bygge-/etableringsfasen, som stammer fra udledning af drivhusgasser fra materialeforbruget i anlægsfasen. Når planen er realiseret, er udledningen vurderet til at være moderat negativ.

De miljømæssige konsekvenser ved både anlægs- og driftsfasen for det samlede byggeri i Jernbanebyen er gennemgået, graden af de forskellige påvirkninger er vurderet, og der er de fleste steder indarbejdet forskellige former for afværgeforanstaltninger.

Nogle forhold reguleres efterfølgende i tilladelser på de enkelte områder, men der er stillet en række vilkår i VVM-tilladelsen, som fx skal sikre, at den fredede orkidéart skovhullæbe beskyttes, at der laves en plan for håndtering af grundvand i anlægsfasen, at grænseværdier for korterevarende bygningsskadelige vibrationer overholdes, og at der ikke tillades belastet vand til vandmiljøet. Da der i en lokalplan ikke kan fastlægges forbud mod materialer som kobber og zink ud fra hensyn til vandmiljø, stilles der i VVM-tilladelsen i stedet vilkår om, at der skal tinglyses servitutter på områdets ejendomme om, at der ikke må anvendes zink og kobber på de flader, som regnvandet kommer i kontakt med.  

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at

Det bemærkes, at ændringer af lokalplanen kan medføre, at udbygningsaftalen skal genforhandles med grundejerne. Endvidere vil ændringer af bebyggelsesplanen skulle indarbejdes af forvaltningen i et revideret planforslag, som skal godkendes, før det kan sendes i høring. Hvis indstillingen ikke godkendes, vil forslag til lokalplan og kommuneplantillæg ikke blive sendt i høring.

Udbygningsaftale
På grundejernes anmodning er der udarbejdet et udkast til frivillig udbygningsaftale i henhold til planlovens § 21 b (bilag 7). Grundejer har med aftalen tilbudt at bidrage med op til 300 mio. kr. til infrastrukturanlæg i området fordelt på først 260 mio. kr. og et potentielt ekstra bidrag på 40 mio. kr.

De 260 mio. kr. skal dække, at grundejerne ombygger fem vejkryds ved Otto Busses Vej/Carsten Niebuhrs Gade, langs Vasbygade og ved Enghavevej/Gl. Vasbygade (i alt ca. 62,9 mio. kr.), etablerer erstatningsrum for nedlagte sikringsrum (ca. 4,6 mio. kr.), anlægger en stibro for gående over metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter (ca. 77,5 mio. kr. inkl. risikotillæg på 50 %), afholder udgifter til foranalyse af ny/udvidet tunnel under jernbanen til Enghavevej (2,5 mio. kr.), og at restbeløbet på ca. 112,5 mio. kr. reserveres til en ny/udvidet tunnel til Enghavevej. Udover grundejerbidraget i udbygningsaftalen etablerer grundejerne desuden en trærække langs Vasbygade. Rampeanlæg til cykler til stibroen indgår ikke i udbygningsaftalen, da stitunnellen til Enghavevej er prioriteret højere trafikalt, men vil kunne anlægges senere, hvis der findes finansiering hertil.

En ny/udvidet tunnel under jernbanen til Enghavevej skal anlægges af Københavns Kommune og er estimeret til i alt 225 mio. kr. inkl. risikotillæg på 50 % ved en basismodel med en bredde på 6,8 m og en loftshøjde på 2,6 m. Tunnelen forventes efter grundejerbidraget at forudsætte yderligere privat eller kommunal medfinansiering på ca. 112,5 mio. kr. I Budget 2025 afsatte Københavns Kommune 48,5 mio. kr. til kommunal medfinansiering af tunnelen. Grundejerne ønsker at bidrage med ekstra 40 mio. kr. til tunnelen, såfremt kommunens medfinansiering overstiger 35 mio. kr. Med bevillingen i Budget 2025 er kriteriet for udbetaling af det ekstra bidrag opfyldt. Anmodning om indtægts- og udgiftsbevilling vil ske i indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen.

Siden august 2024 har der været prisstigninger på anlæggene omfattet af aftalen på ca. 15 mio. kr. ekskl. moms, og der er fremkommet nyt krav om etablering af erstatningsrum for nedlagte sikringsrum. Grundejerne ønsker dog ikke at hæve det maksimale grundejerbidrag. Det resulterer i en forventet reduktion for den del af grundejerbidraget, der reserveres til en ny/udvidet tunnel til Enghavevej, så kommunens medfinansiering forventes at stige til ca. 72,5 mio. kr. i stedet for de oprindelige 48,5 mio. kr.

Fremtidige prisændringer til vejkryds og stibro kan desuden påvirke restbeløbet fra grundejerbidraget på 112,5 mio. kr. (plus potentielt yderligere 40 mio. kr.) til tunnelen i begge retninger. Hvis foranalysens prisestimater væsentligt overstiger udbygningsaftalens anlægsoverslag, skal der indgås en supplerende aftale om, hvordan restbeløbet i stedet kan anvendes til gavn for lokalplanområdets offentligt tilgængelige infrastruktur. Hvis der er politisk ønske om en tunnel med den af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen anbefalede bredde på 8 m eller en loftshøjde på 3 m, kan der forventes yderligere kommunal medfinansiering. Endvidere skal tilpasning af Enghavevej finansieres af Københavns Kommune.

Det bemærkes, at prisestimaterne er forbundet med stor usikkerhed, og at anlæg af tunnelen er et kompliceret anlægsprojekt, hvor der kan opstå uforudsete komplikationer undervejs, hvilket afspejles i risikotillægget for det anlæg på 50 %. Prisen på tunnelen fastslås mere præcist, når foranalysen af tunnelen er afsluttet forventeligt i efteråret 2028, hvorefter behov for yderligere kommunal medfinansiering kan indgå i kommende budgetforhandlinger, såfremt der måtte være behov herfor. Evt. øgede anlægsudgifter til tunnelen i løbet af anlægsprocessen skal afholdes af kommunen.

Hvis udbygningsaftalen ikke vedtages, kan en del af krydsombygningerne kræves etableret af grundejerne i medfør af vejloven, og stibroen over metroen med ramper kan kræves etableret som et fællesanlæg i lokalplanen. Det er imidlertid ikke muligt at kræve etablering/udvidelse af stitunnelen til Enghavevej, og kommunen skulle i så fald finansiere dette anlæg fuldt ud. Derfor anbefales det fortsat at indgå udbygningsaftalen.

Hvis udbygningsaftalen vedtages, afsættes der 366.040 kr. i årlig afledt drift, hvilket dækker de ombyggede vejkryds og nye træer langs Vasbygade. Beløbet indarbejdes i en kommende budgetindstilling i en pulje under Økonomiudvalget. Midlerne udmøntes, når Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen overtager driften, efter at anlæggene er gennemført og ibrugtaget. Stibroen overdrages ikke til kommunen, hvorfor kommunen er ikke ansvarlig for drift af denne. Kommunen skal dog ifølge udbygningsaftalen overtage stibroen, hvis kommunen senere ønsker at anlægge rampeanlæg. Omkostningerne til afledt drift af ny/udvidet tunnel til Enghavevej kan anslås, når foranalysens resultater foreligger, hvilket fore

lægges Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, sender forvaltningerne forslagene, miljø- og miljøkonsekvensrapport, udkast til §25- tilladelse og udledningstilladelse i høring i otte uger. Der vil blive afholdt et offentligt borgermøde i forbindelse med høringen. På baggrund af resultatet af høringen vil forvaltningerne udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene. Indstillingen forventes forelagt Borgerrepræsentationen primo 2027.

                              Søren Hartmann Hede                 Søren Wille