Mødedato: 12.09.2007, kl. 08:15

Regnskabsprognose 2007 - 2. kvartal og forventet regnskab 2007

Se alle bilag

Regnskabsprognose 2007 - 2. kvartal og forventet regnskab 2007

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. september 2007

 

 

15.      Regnskabsprognose 2007 - 2. kvartal  og forventet regnskab 2007  J.nr. 2007-7454

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til regnskabsprognosen for 2007 pr. august.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.  at udvalget godkender regnskabsprognosen 2007 pr. august, herunder regnskabet for årets første 7 måneder, forventet regnskab for 2007, opfølgning på ydelsernes pris og mængde, opfølgning på mål og resultatkrav samt bevillingsmæssige ændringer, med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

 

 

Problemstilling

Med henvisning til Økonomiforvaltningens indkaldelsesbrev den 21. juni 2007 fremlægges Børne- og Ungdomsforvaltningens regnskabsprognose 2007 pr. august.

 

Løsning

Forudsætninger (jf. bilag 1): Nærværende prognose og 7 måneders regnskab er udarbejdet under en række forudsætninger og er forbundet med visse usikkerheder, som forventes gennemanalyseret op til Oktober-prognosen. Der er dog god fremdrift i de højt priorite rede projekter i forbindelse med forandringsprogrammet og en række oprydningsprojekter er afsluttet eller i den afsluttende fase, bl.a. oprydning i løn på fejlkonti, oprettelse af kontoplanen, oprydning i dagpengerefusioner og oprydning i statuskonti.

Overordnet konklusion: Samlet set forventes det, at BUUs driftsramme for 2007 overholdes og udviser et mindreforbrug på 151,9 mill. kr., som forventes overført til 2008. Sagen vedrørende bevillingsmæssige ændringer er indarbejdet i det samlede forventede budget sammen med de forventede tillægsbevillinger for den resterende del af året, som udgør ca. 16,1 mill. kr. Nettooverførslen til andre udvalg udgør ca. 24,0 mill. kr., og skyldes hovedsageligt, at budget til husleje vedrørende gymnasier er placeret i BUUs budgetramme, som skal tilbageføres til Københavns Ejendomme. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere korrigerende foranstaltninger i forhold til BUUs finansieringsbehov i 2007.

 

Det forventede mindreforbrug på 151,9 mill. kr. skyldes hovedsageligt et mindreforbrug i forhold til ikke-etablerede pladser på ca. 90,0 mill. kr. samt et mindreforbrug i forhold til opsparingen i de decentrale enheder på ca. 54,3 mill. kr. Der blev fra 2006 til 2007 overført ca. 64,1 mill. kr. i opsparing, hvilket institutionerne, fritidshjemmene og skolerne samlet set forventer at bruge ca. 9,8 mill. kr. af. Forventningen bygger på deres egne indberetninger samt analysering centralt fra. Der foretages en opfølgning i forbindelse med Oktober-prognosen.

 

Det forventede regnskab 2007 pr. august (jf. bilag 2): Det forventede regnskab 2007 pr. august udviser et samlet mindreforbrug på 151,9 mill. kr. på BUUs driftsramme i 2007. Hvis den forventede opsparing på 54,3 mill. kr. fratrækkes fås et samlet forventet mindreforbrug på 97,6 mill. kr. på hele BUUs driftsramme i 2007. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceområder på 149,9 mill. kr. og et mindreforbrug på de rammestyrede områder på 2,0 mill. kr.

 

Derudover forventes der et mindreforbrug på 104,0 mill. kr. på Anlægsrammen, som ønskes overført til 2008 med henblik på færdiggørelse af igangværende projekter. Bevillingsområdet Finansposter forventes at balancere.

 

Det er forventningen, at den akkumulerede overførsel fra 2006 til 2007 på ca. 64,1 mill. kr. bliver nedskrevet til 54,3 mill. kr. i 2007, som forventes overført til 2008.

 

Bevillingsområde

Funktion

Fra 2006 til 2007

Forventet fra 2007 til 2008

Ændring i

opsparingerne

ES - Dagtilbud

5.25.14.1

44.582.000

70.000.000

25.418.000

ES - Dagtilbud Special

5.25.17.1

5.020.000

2.400.000

-2.620.000

F&K

5.25.14.1

13.066.000

-11.500.000

-24.566.000

F&K Special

5.25.15.1

6.755.000

4.900.000

-1.855.000

Undervisning

3.22.01.1

-22.609.000

-28.800.000

-6.191.000

Specialundervisning

3.22.08.1

17.297.000

17.297.000

0

Samlet

64.111.000

54.297.000

-9.814.000

 

Regnskab for årets første 7 måneder (jf. bilag 3): Regnskabet for årets første 7 måneder udviser et mindreforbrug på driften på 185,2 mill. kr. Mindreforbruget dækker over et mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser på 205,4 mill. kr. og et merforbrug på de rammestyrede områder på 20,2 mill. kr. Derudover er der et mindreforbrug på Anlæg på 50,1 mill. kr. samt et mindreforbrug på Finansposter på 3.661,4 mill. kr.

 

Ydelser i forhold til mængder og enhedspriser (jf. bilag 4): I forbindelse med den nye budgetmodel skal forvaltningerne følge op på de aktivitetstal og enhedspriser, der fremgår af ydelseskatalogerne i budget 2007. De forventede og realiserede aktivitetstal er opstillet i bilag 4.

 

Mål- og Resultatkrav (jf. bilag 8): BUF følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2007 opstillede mål. Resultaterne fremgår af bilag 8.

 

Bevillingsmæssige ændringer (jf. bilag 13 og bilag 14): I forbindelse med nærværende regnskabsprognose pr. august 2007 kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer indenfor budget 2007. Der er relativt mange omplaceringer, som skyldes omplaceringer i forhold til det overordnede finansieringsbehov i BUF (rammeafstemningen), huslejeopkrævninger fra Københavns Ejendomme, Faglighed For Alle, Kommunalreformen, Barselsfonden, Nemkonto, den nye organisering pr. 1. april 2007, aktivitetstilpasning samt takstkorrektioner. Samtlige omplaceringer fremgår af bilag 13 og bilag 14.

 

Økonomi

Der henvises til redegørelsen ovenfor.

 

Videre proces

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget.

 

Bilag

1. Notat om Regnskabsprognose 2007 pr. august

2. Prognose for 2007

3. Regnskab for årets første 7 måneder

4. Ydelser i forhold til mængder og enhedspriser

5. Serviceudgifter

6. Prognoseark til ØKF

7. Opsparing på institutioner, fritidshjem og skoler

8. Opfølgning på mål og resultatkrav

9. Antal ansatte i Rådhussekretariatet

10. Samlet tabel over prognosen

11. Oversigt over de forventede afvigelser på bevillingsniveau

12. Samlet tabel over regnskabet for årets første 7 måneder

13. Skabelon til bevillingsmæssige ændringer

14. Notat vedrørende de bevillingsmæssige ændringer

15. Indkaldelsesbrev vedr. regnskabsprognose 2007 pr. august

 

 

 

                                    Else Sommer                            Georg Bartholdy

 

 



 

Til top