Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets disponible midler

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets disponible midler giver tilskud til kunst, kultur og fritid i Københavns Kommune. Tilskud gives bredt, til små og store aktører, og udmøntes to gange i 2026.

Søg tilskud fra de disponible midler

Næste ansøgningsfrist er 2. marts 2026.

Ansøgning og budget vedhæftes samlet som én pdf og sendes via mail til disponiblemidler@kk.dk.

Puljens budgetskabelon findes under 'Filer'.

Kriterier for puljen

Ansøgninger til de disponible midler skal som udgangspunkt leve op til følgende kriterier:

  1. Udvalget behandler kun ansøgninger om fremadrettede projekter og ny brugsret til kommunale faciliteter.
     
  2. Som udgangspunkt behandles ansøgninger om tilskud på over 20.000 kr. Ansøgninger til flerårige tilskud behandles med henblik på eventuel henvisning til budgetforhandlinger/overførselssag.
     
  3. Ansøgninger, som falder inden for andre samlede fordelinger som Festivalpulje, Megaeventpulje, Klubhuspulje, Scenekunstpakke og Musikaftaler, henvises normalt til disse.
     
  4. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet, som angiver målgruppe og formål.
     
  5. Ansøgningen skal vedlægges et budget, som angiver alle udgifter og indtægter for projektet. Københavns Kommunes budgetskabelon skal anvendes. Ansøger kan få vejledning til udfyldelse af budgetskabelonen hos forvaltningen.
     
  6. Udvalget behandler kun samme ansøgning én gang årligt og afgørelsen er endelig. Ved gentagne begivenheder inden for samme år kan der ansøges igen for hvert afholdelsestidspunkt.
     
  7. Udvalget kan se bort fra ovenstående, hvis vægtige kulturpolitiske hensyn kræver det.

Inden I søger

Fold alle ud

Hvem kan søge

Foreninger, aktører, virksomheder og institutioner med kulturelle formål kan søge puljen.

Hvad kan I søge tilskud til

I kan søge tilskud til kunst, kultur og fritid i Københavns Kommune. Der gives både tilskud til små og store projekter samt ét- og flerårige tilskud. I kan også søge til foreningers eller kulturinstitutioners drift, og foreninger og kulturelle aktører kan søge om brugsret.

Søger I brugsret til en facilitet

Foreninger og kulturelle aktører med lovlige kommunale aktiviteter kan søge om brugsret til ledige kommunale arealer og ejendomme.

Ansøgningen sendes til postkassen for de disponible midler.

Ansøgninger om brugsret behandles på et selvstændigt dagsordenspunkt i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.

Udvalget yder normalt ikke tilskud til

  • Kommercielle arrangementer og aktiviteter
  • Udgivelser og produktioner med kommerciel indtægt for øje (fx bogudgivelser, filmproduktioner og podcastserier med henblik på salg)
  • Prisuddelinger og udlodninger
  • Arrangementer hvis hovedformål er at generere et overskud, der går til velgørende formål
  • Arrangementer og aktiviteter, der foregår uden for Københavns Kommune (gælder ikke for folkeoplysende foreninger, hvis hovedaktivitet foregår i Københavns Kommune)
  • Politiske og religiøse arrangementer
  • Arrangementer for en afgrænset målgruppe (fx branche- og privatfester, enkelt nationalitetsfejringer mv.)

Ansøgningen skal indeholde

Ansøgningen skal indeholde:

  • Beskrivelse af projektet, herunder målgruppe, formål, lokation og periode. Der findes ikke en skabelon til projektbeskrivelsen.
  • Et budget, som angiver alle udgifter og indtægter for projektet. Indtægter og udgifter skal som udgangspunkt udligne hinanden eller ”gå i nul”.  Det ansøgte beløb fra de disponible midler skal indgå som en indtægt. Budgetskabelonen findes nederst på siden og skal anvendes. Der er både en budgetskabelon for projekt og drift.

Alle dokumenter skal uploades som én samlet pdf. Send jeres ansøgning via linket øverst på siden.

Ansøgningsfrister og svartid

Kultur-, Fritids-, og Borgerserviceudvalget behandler ansøgninger to gange i 2026. 

Fristerne for 2026 er: 

  • 2. marts (behandling: 23. april)
  • 1. september (behandling: 22. oktober)

Ansøgningsfristen er kl. 23.59.

Forvaltningen udsender afgørelser umiddelbart efter behandlingsmøderne i udvalget. I kan også se om jeres ansøgning har fået tilsagn i udvalgets mødereferat. Se udvalgets mødereferater her.

Om jeres fortrolige og personfølsomme oplysninger

Jeres ansøgning må ikke indeholde fortrolige og personfølsomme oplysninger, så som personnummer, helbredsoplysninger, politisk/religiøst tilhørsforhold eller lignende.

Hvis det er vigtigt for forståelsen af jeres ansøgning, at I medtager fortrolige eller personfølsomme oplysninger, er det vigtigt I gør opmærksom på det i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen, så jeres ansøgning kan blive håndteret korrekt. I dette tilfælde opfordres I til at ansøge gennem funktionen ”Skriv sikkert til os” nederst på denne side.

Om ophavsret i ansøgninger

Jeres ansøgning bliver offentliggjort på Københavns Kommunes hjemmeside kk.dk sammen med dagsordenen. Derfor skal I sikre, at eventuelle ophavsretlige spørgsmål og lignende er afklarede, når ansøgningen bliver offentlig tilgængelig. Det kan fx være brug af billeder, tegninger og fotos i ansøgningen, som I ikke har rettigheder til at vise eller ikke har betalt for. 

I vil blive afkrævet erstatningsbeløbet, hvis kommunen bliver erstatningsansvarlig for en ophavsretskrænkelse, når jeres ansøgning offentliggøres på vores hjemmeside.

Såfremt der senere bliver gjort krav om betaling for brug af materialer omfattet af ophavsret, vil betalingen blive opkrævet hos jer.

Databeskyttelse

Når forvaltningen behandler jeres personoplysninger, har I en række rettigheder. Det drejer sig blandt andet om retten til indsigt, retten til berigtigelse og retten til sletning. Læs om behandling af personoplysninger på kultur- og fritidsområdet.

Når I har indsendt jeres ansøgning

Når jeres ansøgning er indsendt, vil I modtage en kvittering. Forvaltningen vil kontakte jer, hvis der er behov for yderligere oplysninger for at kunne behandle jeres ansøgning. 

Efter udvalgsmødet, og når referatet er godkendt, modtager I svar fra forvaltningen med enten tilsagn eller afslag. I vil ligeledes få besked, hvis jeres ansøgning kan henvises til andre puljer.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil der blive udarbejdet en aftale for dit tilskud.

Kontakt

Tilskud

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen