Temadrøftelse om bolig-hjemløsereformen
Resumé
Socialudvalget introduceres med denne sag til Socialforvaltningens arbejde på bolig- og hjemløseområdet som en del af Socialudvalgets onboardingplan. Temadrøftelsen skal særligt kvalificere Socialudvalgets grundlag for i efteråret 2026 at kunne beslutte, om bolig- og hjemløseområdet skal indgå i et af udvalgets strategiske pejlemærker for perioden 2026-2029. Forvaltningen vil som led i temadrøftelsen under udvalgsmødet holde et oplæg om bolig- og hjemløseområdet.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager orienteringen om Socialforvaltningens arbejde med bolig- og hjemløseområdet til efterretning.
Problemstilling
Bolig- og hjemløsereformen fra 2021 og kontanthjælpsreformen fra 2025 har ændret rammerne for kommunernes indsatser på bolig- og hjemløseområdet. Samtidig er manglen på betalbare boliger fortsat den væsentligste strukturelle udfordring for arbejdet med at forebygge og reducere hjemløshed i København.
Temadrøftelsen giver en status på udviklingen på bolig- og hjemløseområdet med fokus på kommunens anvendelse af boliger til borgere i hjemløshed og arbejdet med at tilvejebringe flere betalbare boliger. Drøftelsen indledes med et oplæg fra en områdechef i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS) om Housing First-indsatsen.
Der henvises til bilag 1-5 for uddybende beskrivelser og status på området.
Løsning
I november 2021 indgik den daværende regering sammen med en række af Folketingets partier en politisk aftale om en samlet reform af bolig- og hjemløseområdet – Aftale om Fonden for blandede byer. Reformen byggede på en kobling mellem flere billige almene boliger og øget brug af Housing First-tilgangen, hvor borgere i hjemløshed som noget af det første tilbydes egen bolig som base for den nødvendige sociale indsats. Aftalen er efterfølgende omsat til lovgivning på bolig- og socialområdet i hhv. 2022 og 2023.
Reformen indeholdt en lang række initiativer på både social- og boligområdet: På boligområdet blev der bl.a. givet bedre muligheder for at tilvejebringe betalbare boliger, herunder ved brug af midlertidige huslejetilskud. På socialområdet blev der indført en ny bostøttebestemmelse målrettet personer med hjemløshedsproblematikker i serviceloven, og den statslige refusion blev omlagt fra at sigte på ophold på herberger til at sigte på bostøtte i egen bolig.
I december 2025 indgik den daværende regering sammen med en række af Folketingets partier en ”Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri”, som bl.a. har til formål at gøre det lettere at bygge almene boliger i de største byer. Aftalen er nu udmøntet i lovændringer, der trådte i kraft 4. september 2026.
På nationalt plan er der således i de seneste år arbejdet betydeligt med rammerne for og sammenhængen mellem kommunernes hjemløseindsatser og et tilstrækkeligt udbud af betalbare boliger. I de største byer, og særligt i København, er manglen på betalbare boliger dog fortsat den væsentligste barriere i arbejdet med at bekæmpe ufrivillig hjemløshed. Antallet af boliger med billige huslejer i København er faldet markant. Alene fra 2024 til 2026 er der blevet næsten 4.000 færre boliger med en husleje på op til 5.000 kr. om måneden. Det er en del af en længerevarende tendens. Ifølge data fra Landsbyggefonden er der over de seneste 10 år blevet næsten 3.000 færre boliger med en husleje under 3.500 kr. om måneden og 7.000 færre boliger med en husleje mellem 3.500 og 5.000 kr.
Se bilag 1.a for uddybende baggrund om reformen.
I 2025 kom kontanthjælpsreformen, hvis formål var at forsimple ydelsessystemet og øge incitamentet til at tage ordinært arbejde. Kontanthjælpsreformen har for mange medført lavere ydelser og har dermed fra den 1. juli 2025 ændret de økonomiske vilkår for en del af Socialforvaltningens målgrupper.
Plan for bekæmpelse af hjemløshed i København
Som led i den nationale bolig- og hjemløsereform fik kommunerne mulighed for at søge om midler finansieret af Nybyggerifonden til bevilling af midlertidige huslejetilskud i forbindelse med boligsocial anvisning af borgere. Nybyggerifonden er en fond under Landsbyggefonden, som støtter opførelsen af nye almene boliger. For at få del i midlerne var det et krav, at kommunerne udarbejdede lokale planer for bekæmpelse af hjemløshed. Borgerrepræsentationen godkendte den 25. august 2022 Københavns Kommunes ”Plan for bekæmpelse af hjemløshed”, som sætter den strategiske retning for kommunens indsats på området (se bilag 1.b).
Planen er organiseret omkring syv overordnede temaer og har til formål at forebygge og reducere hjemløshed i København. Planen understøtter samtidig implementeringen af hjemløsereformen og den fortsatte udbredelse af Housing First-tilgangen. Socialforvaltningen arbejdede allerede inden reformen – siden 2009 – ud fra en Housing First-tilgang på hjemløseområdet. Men reformen ændrede grundlæggende rammerne for dette arbejde. Hjemløsereformen har i København styrket rammerne for arbejdet med tidligere boliganvisning og evidensbaseret bostøtte. Samtidig har reformen øget behovet for adgang til betalbare boliger, da flere borgere hurtigere skal hjælpes til at bo i egen bolig med støtte.
Boligsocial anvisning og tilvejebringelse af betalbare boliger
I Københavns Kommune er der fortsat stor mangel på de billigste boliger, som borgere med meget lave indkomster kan betale. Hvert år indstiller Socialforvaltningen mellem 1.000 og 1.500 borgere med akut boligsocialt behov til en kommunalt anvist almen bolig. På grund af manglen på betalbare boliger er det imidlertid kun mellem 650 og 950 borgere, der årligt kan anvises en bolig. Lovgivningen giver ikke Socialforvaltningen mulighed for selv at opføre eller drive ordinære boliger for at dække behovet.
Den boligsociale anvisning sker inden for rammerne af udlejningsaftaler indgået for fire år ad gangen mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i BL 1. kreds. Udlejningsaftalerne afbalancerer tre overordnede hensyn og anvender almenboliglovens udlejningsredskaber til at understøtte disse mål: 1) Boliger til socialt udsatte (via boligsocial anvisning), 2) Varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning (via fleksibel udlejning) og 3) Boliger til alle (via ventelisteudlejning). Den nuværende aftale udløber ved udgangen af 2027. Forhandlingerne om en ny udlejningsaftale forventes påbegyndt ultimo 2026/primo 2027.
Gennem udlejningsaftalerne forsøger Socialforvaltningen at øge adgangen til betalbare boliger for målgruppen for boligsocial anvisning.
Socialforvaltningens seneste opgørelse indikerer, at antallet af hjemløse borgere, der er anvist til egen bolig, har været stigende siden 2023, hvor initiativerne på socialområdet i bolig-hjemløsereformen trådte i kraft i efteråret samme år:
|
År |
2023 |
2024 |
2025 |
2026, 1. halvår |
|
Antal anviste fra hjemløshed |
224 |
248 |
328 |
220 |
Forvaltningen arbejder desuden på at få adgang til at anvise til private udlejningsboliger, ligesom forvaltningen samarbejder med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at få etableret flere billige boliger i forbindelse med nybyggeri.
Statsligt midlertidigt huslejetilskud på baggrund af bolig-hjemløsereformen samt kommunalt midlertidigt tilskud efter ordningen om udslusningsboliger
Et helt centralt greb for at øge antallet af betalbare boliger er anvendelsen af midlertidige huslejetilskud ifm. boligsocial anvisning, som i en periode kan gøre flere boliger betalbare for målgruppen. Forvaltningens brug af huslejetilskud har været i kraftig stigning de seneste år og omfatter aktuelt to forskellige tilskud:
- Et midlertidigt huslejetilskud finansieret af puljen under Fonden for blandede byer (jf. ovenfor). Tilskuddet er 15.000 kr. årligt pr. bolig (2021-p/l), og der er en række begrænsninger på, hvilke boliger, tilskuddet kan anvendes i.
- Midlertidigt kommunalt huslejetilskud efter ordningen om udslusningsboliger. Der er ikke noget loft over størrelsen på huslejetilskuddet, men begrænsninger på, hvilke borgere, det kan bevilliges til.
Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere
Regeringen afsatte for 2026 en midlertidig pulje på 15 mio. kr. til huslejetilskud til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig. Puljen supplerer således tilskudsmulighederne ovenfor. Københavns Kommune har modtaget 4,375 mio. kr. heraf til tildeling i 2026. Midlerne er i København alene brugt til at forebygge udsættelser af udsatte borgere, som allerede har en bolig, og alle midler er disponeret for pr. juni 2026, hvilket betyder, at nye borgere, der herefter er akut udsættelsestruede, ikke længere kan få økonomisk hjælp via den midlertidige pulje. Regeringen har varslet, at puljen vil blive fordoblet og permanentgjort.
På trods af anvendelsen af huslejetilskud betyder den generelle prisudvikling, stigende huslejer og lavere forsørgelsesydelser for nogle borgere, at der fortsat er borgere, som på grund af deres økonomi ikke eller kun meget vanskeligt kan boligindstilles i København.
Se bilag 2.a og 2.b for uddybende beskrivelser af forvaltningens brug af boligsocial anvisning og huslejetilskud samt en række nøgletal på området. Se desuden bilag 3 for en beskrivelse af arbejdet med at tilvejebringe flere betalbare boliger.
Kontanthjælpsreformen
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. juli 2025 og medførte et nyt og forenklet ydelsessystem. Intentionen med reformen var at skabe et mere enkelt og overskueligt kontanthjælpssystem og samtidig sikre et stærkt økonomisk incitament for kontanthjælpsmodtagere til at tage ordinært arbejde. Kontanthjælpsreformen afskaffede samtidigt kommunernes mulighed for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere med et økonomisk tilskud til høje boligudgifter efter aktivlovens § 34. Københavns Kommune har i 2024 ydet økonomisk hjælp efter § 34 svarende til ca. 32 mio. kr.
I Københavns Kommune fik ca. 3.800 borgere en lavere ydelse som følge af reformen, og ca. 300 borgere oplevede en ydelsesnedgang på mere end 6.000 kr. om måneden. Reformen afskaffede samtidig muligheden for at yde støtte til høje boligudgifter efter den tidligere § 34 i aktivloven. For nogle af de berørte borgere har reformen betydning for mulighederne for at opnå eller fastholde en bolig. Socialforvaltningen følger derfor løbende reformens konsekvenser på boligområdet.
I forbindelse med indførelsen af det nye ydelsessystem gennemgik forvaltningen boliglisten over borgere, der på tidspunktet for reformens ikrafttræden var indstillet og godkendt til en anvisningsbolig. En gruppe borgere måtte tages af listen, fordi de efter ydelsesnedgang ikke længere blev vurderet til at have den nødvendige betalingsevne til en bolig i København. En boligindstilling af disse borgere vil derfor formentlig kræve ændringer af de nuværende regler og rammebetingelser for tildeling af huslejetilskud.
Se bilag 4 for nærmere beskrivelse af kontanthjælpsreformen og dens konsekvenser i København.
Hjemløsetællingen 2026
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – tæller hvert andet år i uge 6 antallet af hjemløse i Danmark, herunder antallet af hjemløse i Københavns Kommune. Resultaterne af den seneste tælling for 2026 blev offentliggjort den 31. august 2026. Tællingen viser, at antallet af hjemløse, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, er steget med 185 personer, fra 1.387 i 2024 til 1.572 i 2026. Det svarer til en stigning på ca. 13 pct. Socialforvaltningen vurderer, at resultatet af tællingen blandt andet skal ses i sammenhæng med manglen på tilgængelige billige boliger i København og den lave betalingsevne hos en del af målgruppen. Se bilag 5 for en nærmere sammenfatning af tællingens nøgletal for Københavns Kommune.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Socialudvalget introduceres fortsat til Socialforvaltningens arbejde gennem en række temadrøftelser med henblik på, at udvalget inden udgangen af 2026 kan tage stilling til udvalgets strategiske pejlemærker for den kommende periode. Temadrøftelsen om bolig- og hjemløseområdet indgår som led i denne onboarding.
Katrine Ring
/ Eva Stokbro Jensen