Opfølgning på trafikkonferencen den 1. september 2021

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter resultaterne af trafikkonferencen.

2. at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal sende forslaget til om trafikpolitik, der ses i bilaget, til Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Denne sag var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 9. september 2021. Der er ændringer i sagsfremstillingen.

Baggrund

Den 1. september 2021 var lokaludvalget vært for en trafikkonference i Bethesda, Rømersgade 17. Konferencen havde ca. 125 deltagere.

Lokaludvalget ønskede med trafikkonferencen at få skabt mulighed for en dialog mellem borgere, erhverv og politikere om trafik i relation til de vedtagne målsætninger:

• at blive verdens første CO₂-neutrale hovedstad i 2025.
• at færdsel med bil skal udgøre max 25 %. De øvrige 75 % af færdslen skal fordele sig ligeligt på hhv. cykel, offentlig transport og gående.

Forud for konferencen havde lokaludvalget gennemført en undersøgelse af beboere og pendleres trafikvaner. Resultaterne af undersøgelsen ses i bilaget.

Programmet for konferencen var følgende:

Kl. 16.00-16.30: Ankomst

Kl. 16.30-17.20: Faglige oplæg

• Susanne Krawack, CONCITO og Via Trafik: Mobilitetsanalyser, trafik-øer og grønne trafikveje
• Malene Freudendal-Pedersen, Aalborg Universitet: Fritidstransport og hvordan omstiller vi til bæredygtig transport – pisk eller gulerod?
• Hilda Rømer Christensen, Københavns Universitet: Mænd, kvinder og transport
• Mikael Svane, DI Transport: Den kollektive trafiks betydning for virksomheder og arbejdstagere i hovedstadsområdet
• Erik Hjulmand, Cyklistforbundet: Cyklismens betydning og dens sammenhæng med den kollektive transport

Kl. 17.20-18.30: Workshops i grupper

Drøftelse af de faglige oplæg og forberedelse af spørgsmål til de næste oplægsholdere.

Kl. 18.30-18.45: Kaffepause

Kl. 18.45-19.00: Oplæg om transport i Indre By

• Claudia Mathiassen, formand for KCC’s, KBH - Commerce & Culture, advokat og managing partner i Winsløw. Hvordan kan transport for detailhandel, håndværkere og kunder ske mere bæredygtigt i Indre By?
• Søren Rud, Nørre Kvarters Beboerforening: Hvad betyder mindre biltrafik i byen, set fra et beboersynspunkt?

Kl. 19.00-19.15: Oplæg fra overborgmesterkandidater

• Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet: Hvordan vil kommunen nå målet om mindst 75 % bæredygtig transport og en CO2-neutral hovedstad i 2025?
• Line Barfod, Enhedslisten Hvordan vil kommunen nå målet om mindst 75 % bæredygtig transport og en CO2-neutral hovedstad i 2025?

Kl. 19.15-20.20: Debat

Kl. 20.20-20.30: Opsamling på debatten og på konferencen: 

Et samlet bud på konkrete indsatser på trafikområdet til indfrielse af målet om en CO₂-neutral hovedstad.

Pointer fra oplæggene og workshopsne

Sekretariatet noterede følgende pointer fra oplæggene og workshopsne:

Oplæg om mobilitetsanalyserne

• Kommunen har ringe virkemidler til at reducere CO2 fra statens veje og den tunge
  trafik
  
  
• Man kan begrænse kørte kilometer med fossil-drevne køretøjer med
  • at reducere antal parkeringspladser til fossil-drevne køretøjer
  • at etablere trafikøer
  • at etablere grønne trafikveje, dvs. smalle kørebaner for den motoriserede trafik og brede cykelstier og fortov.
  • at omprioritere regionale trafikveje, så den regionale trafik ledes uden om byen
  • at sætte hastighedsgrænsen ned
    
    
• Man kan accelerere omstillingen til 0-emissionskøretøjer ved 
  • at gennemføre tiltag, der begunstiger ejere af 0-emissionskøretøjer
  • lade prisen på beboerlicens for parkering stige
    
    
• Man kan accelerere adfærdsændringen med
  • citylogistik
  • delebiler
  • ikke-fysiske tiltag som nudging
    
    
• Man kan styrke alternativer til bilkørsel med
  • bedre cykelfremkommelighed
  • forbedring af busnettet.
    
    
• Grøn omstilling af trafikken på få år er vanskelig og kræver restriktioner for fossile biler
• Initiativer alene i København flytter biltrafik til nabokommunerne. En regional strategi er mere fornuftig.
• Kommunerne har få muligheder for at påvirke vare- og lastbiltrafikken
• Restriktionerne mister effekt når mange kører el-bil
• Undgå nye CO2-udledende initiativer samtidig med restriktionerne

Oplæg om fritidstransport

• Tænk over hierarkiet: Hvem planlægger vi for?
• Tænk samfundsøkonomi i et bredere perspektiv: Hvad med sundhed, klimahåndtering, natur og byliv?
• Stil spørgsmålstegn til selvfølgelighederne: Har alle ret til en fed bil?
• Husk, at et opgør med bilen i centrum handler om at vende en supertanker.

Oplæg om mænd, kvinder og transport

(eftersendes)

Oplæg om den kollektive trafiks betydning for virksomheder og arbejdstagere

• Hvilken by skal vi have? Hvilke behov er der? Hvad efterspørges?
• Der skal være gode, tætte relevante mobilitetsløsninger. Der er behov for en stærk trafiksektor.
• Cykeltransporten og den kollektive transport skal tilgodeses, herunder taxikørsel
• Presset på vejene skal lettes, så der er plads til den nødvendige erhvervskørsel.
• Den fysiske planlægning på tværs af Hovedstadsområdet skal samtænkes. Det handler om måden, vi indretter byen på
• København skal være attraktiv for arbejdskraften.

Oplæg om cyklismens betydning og dens sammenhæng med den kollektive transport

• 28% af transporten i København sker på cykel. Cyklisterne har 7 % af vejarealet til sin rådighed.
• El-biler er ikke løsningen. De er en forhindring for cyklister. De er farlige for cyklister.
• Muligheden for at kombinere forskellige transportformer skal styrkes. Bilen skal ikke indgå som en kombinationsmulighed. 

Pointer fra workshops - se også bilaget

• Trafikproblemerne skal ikke skubbes rundt mellem bydele og kommuner. Trafikplanlægning skal ske med et større perspektiv.
• Der er behov for små offentlige busser i Indre By
• Dem i biler, der ikke har ærinde i Indre By, skal ledes udenom.
• Beboere og besøgende har forskellige erfaringer, men alle interessenter skal inddrages i trafikplanlægningen.
• Cyklister skal tilgodeses med bredere og bedre cykelstier. Nørrebrogade og Amagerbrogade er gode eksempler.
• Københavns Kommune bør arbejde for at skabe en bedre cykelkultur.
• Københavns Kommune bør advokere for hjemmearbejde i både den private sektor og i den offentlige sektor. Det vil lette presset på trafiksystemet og mindske forureningen.
• Man kan udpege områder, hvor der i visse tidsrum er fred for private biler.
• Man kan nedlægge parkeringspladser i gaderne. Indre Bys beboere skal kompenseres med adgang til parkeringspladser under jorden.
• BRT-buser og taxier skal tilgodeses i trafiksystemet.
• Folk med rollatorer skal tilgodeses. Fortovene er mange steder for smalle og må benyttes til andre formål end fodgængerfærdsel.
• Man kan sætte cykler til rådighed for offentligheden.
• Parkeringspladser på private ejendomme til pendlere bør belyses
• Der er 30 km/t-zoner i andre byer i Europa
• Håndhævelse af regler er vigtigt
• Der skal ses på knallerters rolle i trafikken og for luftforureningen
• Der er gode eksempler på letbaner i andre byer, som bør inspirere i København
• Man kan etablere el-ladestandere forbeholdt erhverv om dagen og beboere om natten.
• Der bør anlægges parkeringshuse ved s-togstationer, så bil- og togtransport kan kombineres.
• Der bør etableres trafikøer
• Nedlagte parkeringspladser kan omdannes til grønne arealer
• Betaling for parkering i Indre By skal op på Ørestads-niveau
• Roadpricing kan etableres hurtigt og billigt
• Parkering i Indre By skal ikke være gratis i weekenderne
• Ophæv skellet mellem stats- og kommuneveje, så man kan se samlet på kapaciteten
• El-biler er ikke nødvendigvis løsningen på trafik -og forureningsproblemerne
• Visionen er samvær i en renere by med god luft
• Den lokale offentlige trafik skal være gratis.
• Erhvervslivet skal tænke i nye baner, Fx. kan byrum uden parkering ses som nye handelsområder
• Benzinprisen skal hæves.
• Lyskryds skal ændres, så cyklister får længere grønt-tid på bekostning af bilister
• Rejseplanen skal omfatte mulighed for samkørsel. Rejseplanen skal indrettes, så det er nemmere at kombinere forskellige transportformer
• Historien viser, at erhvervslivet kan tilpasse sig nye vilkår
• Vi skal have bæredygtig transport
• Vi skal anerkende, at der findes nødvendig bilisme
• Pakkelevering skal ske til få punkter i Indre By, hvorfra pakkerne kan cykles til bestemmelsesstedet
• Trafikanalyser bliver for gamle, inden de opdateres
• Det er svært at få opdateret trafikdata
• Man bør huske at tænke i drivmidler som gas og syntetisk benzin

Oplæg om hvordan transport for detailhandel, håndværkere og kunder kan ske mere bæredygtigt

• Det er en forudsætning, at varer og kunder skal ind i butikkerne
• Forholdene gør, at Illum får leveret varer om natten, mens magasin får leveret varer om formiddagen. En butik får leveret varer hver 14. dag. En anden butik får leveret varer i en container en gang om året.
• Citylogistik er en udfordring, da det involvere flere hænder og tager mere tid. Det er dyrere og risikoen er større.
• Trafik- og byrumsforsøget har vist, at Skindergade og Vestergade er en trafikal udfordring og at forholdene til tider skaber farlige situationer.
• Byen skal indrettes, så den kan rummer blød trafik, hård trafik og butikker. Målet er en levende by.
• Myldretidstrafikken bør begrænses.
• Der skal være mindre forurening og CO2-udledning
• KCC er i dialog med Københavns Kommune om udvikling af en parkeringsapp, som kan begrænse søgetrafikken
• Trafikdata er vigtig for trafik- og byplanlægningen. Biler, cykler og gående skal tælles, og det skal registres hvorfra de kommer og hvor de skal hen.

Oplæg om, hvad mindre biltrafik i byen betyder, set fra et beboersynspunkt

• Der mangler argumenter for, hvorfor Middelalderbyen skal være bilfri og for hvorfor 75% af parkeringspladserne i Middelalderbyen skal nedlægges.
• Beboernes biler er ikke et problem. Beboerne og de erhvervsdrivende i Middelalderbyen skal kunne køre i deres egen bydel.
• Der er ikke så mange pendlerbilister i Middelalderbyen, men dem der er, skal ud af Middelalderbyen
• Skraldebiler, vareleveringer og håndværkertransport i Middelalderbyen er et problem, men det er til at leve med. Det er nødvendig transport. Dog er der ingen grund til, at skrald hentes tidligt om morgenen i fortsættelse af larmen fra nattelivet
• Middelalderbyen skal ikke være et frilandsmuseum. Der skal ikke være sivegader. 
• I Købmagergade er der mange tomme butikker. Stræderne har efter omlægningen til sivegade fået mange cafeer med udeservering.
• I Stræderne kan én varebil blokere for øvrig trafik, herunder for cyklister og gående.
• Spørgsmålet er, hvad pladsen, som nu er afsat til trafik og parkering, skal bruges til. Der skal ikke sættes bænke op. Bænke er ensbetydende med fest. Der skal heller ikke tillades flere udeserveringer. Det giver larm. Blomster og træer vil blive brugt til at pisse på, og vil gå ud.
• Trafik- og byrumsplanen for Middelalderbyen er kompleks i forhold til beboerne.
  Argumenter for og imod østlig ringvej
• Flere hoteller, cafeer, restauranter og nattelivssteder i Middelalderbyen giver mere støj og luftforurening
• Færre parkeringspladser i Middelalderbyen giver mere søgetrafik og dermed mere forurening
• Ejerne af nattelivsstederne ønsker flere gågader, så der er rum til en sikker fest i gaden.
• Antallet af politiforretninger i et område er en funktion af antallet af barer i området.

Pointer fra den politiske debat

Sophie Hæstorp Andersen: 

• København skal være mere lige, skal styrke fællesskabet og være mere grøn
• Trængsel er et problem
• Cykelinfrastrukturen og den kollektive trafik i regionen skal styrkes
• Der skal ses på indkøbspolitik og på varelevering
• CO2-udledning mv. skal ses i et globalt perspektiv. Det handler også om lokal kontra global produktion
• Forsøg som trafik- og byrumsforsøget i Middelalderbyen gør os klogere
• Der skal opsættes flere ladestandere og lyn-ladestandere til el-biler
• Der skal nedlægges parkeringspladser. Arealerne kan i stedet anvendes til grønt område og udeservering. Forslaget skal ses i et fællesskabspespektiv.

Line Barfod:

• Hvilken by vil vi have?
• Klimaforandringerne tilsiger, at CO2-udledning skal nedbringes. Der skal drastiske midler til.
• Omstillingen skal være social retfærdig
• Borgerne skal have mulighed for transport
• Rollator-transport bør indtænkes
• Omstillingen skal ske i dialog med erhvervslivet
• En tredjedel af parkeringspladserne skal fjernes. En tredjedel af af parkeringspladserne skal forbeholdes bilismen, herunder delebilismen. En tredjedel af parkeringspladserne skal forbeholdes håndværkere og erhvervslivet.
• Den tredjedel af parkeringspladserne, der fjernes, kan anvendes til cykelparkering og grønne områder.
• Der er behov for en sammenhængende planlægning.

Debat:

• Der skal ses på de parkeringsnormer, som kommunen planlægger med for erhvervsbyggeri. De er for høje og begunstiger pendlertrafikken.
• Der findes ubenyttede parkeringspladser i Indre By, bl.a. under BLOX og under Israels Plads. Det planlagte parkeringsanlæg under Dantes Plads er unødvendig.
• Der skal ses på, hvordan cirkulationstrafikken i Middelalderbyen i nattelivet hænger sammen med stof-problemerne og adfærdsproblemerne i gaderummet om natten. Der skal også ses på, hvordan antallet af bevillinger samt nattelivsstedernes lukketid hænger sammen med stof-problemerne og adfærdsproblemerne i gaderummet om natten.
• En dyrere beboerlicens og en højere pris for parkering har en social slagside
• Østlig ringvej bør ikke etableres, før et roadpricing-system er på plads eller før Indre By er sikret mod gennemkørende trafik
• Der skal ses på varetransport til supermarkeder i tæt-byen. I dag er den ikke optimal. Der er for mange varetransporter - også set i lyset af antal varer, som hver varetransport leverer.
• Der bør ses på busruterne i Indre By. Mange gamle blev ramt af nedlæggelsen af ruter og stoppesteder i forbindelse med åbningen af Cityringen. Man bør indføre små tværgående busser.
• Hvem skal betale?
• Lastbiler med jordtransport skaber forurening på Nørrevold
• Vejpleje er vigtigt. Vejarbejder skal koordineres
• Glem ikke de ydre bydele i kommunen. Der fokuseres meget på de indre bydele.

Line Barfod:

• Parkeringsnormen skal ned. Den gør boliger dyrere.
• Der skal ikke være parkeringsanlæg under Dantes Plads
• Der skal etableres trafikøer
• Parkeringspriserne skal hæves
• Der skal indføres roadpricing
• Der bør være små trafikbusser
• Hvor møder man de unge? De skal spørges.

Sophie Hæstorp Andersen: 

• En tredjedel af parkeringspladserne på det kommunale vejnet skal være nedlagt i 2025
• Pareringsnormerne skal ned
• Trafikken skal ledes uden om Indre By
• Roadpricing kræver samarbejde med omegnskommunerne. Der skal ses samlet på effekten af roadpricing 
• Omegnskommunerne skal med i miljøzonen
• Regionen skal stille fælles krav til transport
• Københavns Kommune har brug for venner i omegnen og i Folketinget, hvis trafikale tiltag skal kunne gennemføres
• Regionen skal samarbejde om bosætning.

Løsning

Byudviklingsgruppens opfølgning

I sit møde den 30. september 2021 drøftede Byudviklingsgruppen konferencen. Fra referatet:

"Planlægningsgruppen er gået i gang med at opsamle drøftelserne og forslag fra konferencen til fremlæggelse for lokaludvalg og politikere

Planlægningsgruppen ser frem til input fra deltagerne på konferencen

(...)

Planlægningsgruppen som iværksatte konferencen, som bestod af Marianne fra MP, Susan, Ingolf og Kjeld fra IBLU, har påtaget sig at igangsætte evaluering og oplæg til IBLU herom.

(...)

De fleste synspunkter fra bordene har været ventileret før. Overraskende var nogle af de faglige oplæg, hvor man fik ny information, f.eks. at det er tydeligt, at man får besked på at bruge sin gamle bil lidt længere i stedet for at investere i en elbil, men overvej om du kan lade den stå lidt oftere og gå/cykle. En forsker havde sat sig ved Nørreport og set på, hvem der kom op fra toget, og konstaterede, at de fleste ikke var særlig mobile, enten med krykker, barnevogn e.l. Man må konkludere, at alle de stærke og mobile ligger på motorvejen eller racercykel. Og at det typisk er konen, der kører familiens ældste bil – og henter/bringer børnene i den bil, der er mindst sikker og forurener mest.

Af BR-medlemmer der bor i Indre By er kun Henrik Appel, S, tilbage.

Kjeld lovede, at vi ville sende vores resultater til samtlige lokaludvalg, også Valby m.fl. der arrangerede trafikkonferencen i tirsdags sammen med Amager Vest, Østerbro m.fl. Indre By deltog ikke.

Sally fornemmer, at folk (BR, embedsværket) er hurtigere til at gøre tiltag i Indre By end andre bydele. Økonomiforvaltningen ønsker ikke, at man skal lave trafiksanering i Indre By, byrumsforsøget var bare et pilotprojekt. Man vil dog reducere hastigheden med 10 km/timen, hvilket ikke væsentligt forringer forureningen, men som man mener vil få folk til at skifte transportmiddel. Det bedste flow i en by er målt til at være netop 30 km/t.

Danskerne ligger som nr. 5 hhv. 7 som de værste i verden m.h.t. CO2-udslip m.m. Marianne var til en trafikkonference 29/9 og hørte, at næste skridt bliver at få bilerne (hvis biler?...) ud af byen, og erhvervet støttede det, men var irriterede over parkerede cykler. Meget af det, man har frygtet, er reelt blevet gjort til skamme. Selv erhvervene efterspørger flere trafikøer. Men man savner, at borgerne søger de nye byrum, for det er kun de besøgende, der bruger de nye byrum. Alt dette skal ind i den nye lokalplan for byen, der skal laves. Det interessante ved trafikforsøget var bl.a., at man ikke ville begrænse antal gennemkørende biler, så der var intet for beboerne i det.

Mobilitet: bør vi gå lidt dybere ind i, hvem der egentlig har brug for en bil? Skal man bo i København, hvis man har behov for en bil? Man har plejet at indrette lyskurve m.m. efter, hvordan man kommer hurtigst frem i bil. Vi bør have andre kriterier, der fremmer sikkerheden, fjerner belastningen etc. Der er lavet mål for, hvor hurtigt cykler skal kunne nå frem. Har bilbegrænsningspolitikken social slagside?

Formålet med konference var at få borgerne på banen, så resultatet skal bearbejdes og sendes til – hvem? BR, Folketinget, andre politikere, andre kommuner?

Konklusion: drøftes i IBLU og skal bruges til den kommende bydelsplan.

Andet: Hvordan får vi bedst formidlet problemstillingen til folk uden for Indre By?
Niels K. foreslog at lave en gruppe for, hvordan man laver en trafikø for Nyboder.
Marietta foreslog at overveje, hvorvidt delebiler til dels kommer til at afløse bilejerskab (Sally foreslog at drøfte begrebet ”fritidsbiler”).

Planlægningsgruppens forslag til opfølgning

Gruppen, der arrangerede trafikkonferencen, består af lokaludvalgsmedlemmerne Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus samt lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech. 

Gruppen har udarbejdet et forslag om trafikpolitik, som den foreslår, at lokaludvalget sender til Borgerrepræsentationen. Se bilaget.

Drøftelse

Formanden foreslår,

• at lokaludvalget drøfter resultaterne af trafikkonferencen.
• at lokaludvalget drøfter og beslutter, om det skal sende planlægningsgruppens forslag om trafikpolitik til Borgerrepræsentationen. Se bilaget.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 40.000 kr. til trafikkonferencen.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

1. Lokaludvalget drøftede resultaterne af trafikkonferencen. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:

• Trafik er storpolitik i Københavns Kommune.
• Kommunen ser Indre By som én trafikø. Lokaludvalget bør se på, om der kan etableres mindre trafikøer i Indre By med ærindekørsel tilladt, men uden gennemkørsel - ej heller for el-biler.
• Nansensgade-kvarteret kan være en trafikø med nedsat hastighed.
• Ladestander-teknologien er i hastig udvikling.
• Man skal skifte sin benzin- eller dieseldrevne bil ud med en el-bil på det rigtige tidspunkt i den benzin- eller dieseldrevne bils levetid, hvis skiftet skal være bæredygtigt.
• Mange borgere i Indre By pendler ud af byen til arbejde og til fritidsaktiviteter, fx. til sommerhus.
• Mange opgiver at købe el-bil, fordi der mangler ladestandere. Der bør indrettes ladepunkter på tankstationer.
• Lokaludvalget kan holde et fokuseret borgermøde om trafik, som retter sig mod bydelsplanen. Lokaludvalget skal arbejde med bydelsplanen fra forsommeren 2022.
• Der findes et ladepunkt i Sydhavnen, og OK har ladestandere ved COOP-supermarkeder, hvor folk kan oplade deres el-bil, mens de køber ind.
• Delebil-udbydere vil fra 2025 kun udbyde el-biler, men det kræver ladestandere ved stampladserne. Det er investeringstungt.
• Spørgsmålet om antal ladestandere gælder for flere bydele. Der er behov for områder med superladere, som det er let at komme til. Ladestanderne kræver meget strøm, så udbredelsen af ladestandere stiller krav om udbygning af el-infrastrukturen.
• Udbredelsen af el-ladestandere er markedsdrevet. Kommunen har en passiv rolle, hvor den burde være aktiv.
• Det foreslåede brev om trafik bør sendes til Borgerrepræsentationen forud for lokaludvalgets valgmøde den 3. november 2021.
• Kørsel af børn til skole og daginstitution er et problem, som der bør ses på.
• Kørslen af børn til skole kan være nødvendig, hvis der er langt til skolen, eller hvis gaderne og cykelstierne, som børnene skal benytte til skole, er trafikerede.
• Der er behov for at gøre noget ved ristene i siden af gader og cykelstier. De fanger cykelhjulene.
• Der er konflikt på cykelstierne mellem de forskellige trafikanter. Der er forskellige subkulturer i cykelverdenen.
• Hvis ejere af busser mv. får længerevarende kørselstilladelser til persontransport, vil de være motiveret til at omlægge til grøn transport.
• På Nørreport kan man se sættevogne og busser, som ikke overholder reglerne for kørsel i miljøzonen. Der mangler kontrol.
• Kontrollen af miljøzonen sker med nummerpladegenkendelse. Dem, som ikke overholder reglerne for kørsel i miljøzonen, får en bøde.
• Roadpricing er en forældet teknologi.
• Busejere mv. til persontransport skal motiveres til investeringer i grønne køretøjer. De har fokus på bundlinjen.
• Der er et særligt problem med ladestandere ved etageejendomme.
• Man skal være forsigtig med at fremme langsigtede grønne investeringer. Udviklingen går hurtig.
• En delebil erstatter 7-8 biler. Hvad sker der med parkeringspladserne, der bliver ledig, når folk går over til delebil? Hvis de opretholdes, så almindelige bilejere kan benytte dem, har det ikke en god effekt på tilslutningen til delebilerne.
• Der er mange handicapskilte i omløb. De handles, fordi de giver adgang til at parkere på handicapparkeringspladser, ligesom de giver andre parkeringsfordele.
• Lokaludvalget bør gøre opmærksom på, at der snydes med handicapskilte.
• Klimarådet har udgivet en rapport om tung trafik.
  
  
  

2. Om indholdet i det foreslåede brev til Borgerrepræsentationen om trafikpolitik:

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at kommunens gangstrategi opdateres. 

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag Kjeld A. Larsen om, at begrebet "Miljøring" erstattes af begreberne "Trængselsring", som angår roadpricing, og "Miljøzone", hvor der stilles krav til partikeludslip fra køretøjer.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget foreslår, at kommunen undersøger hvilken virkning på miljøet det vil have, hvis ejere af busser mv. får en kørselstilladelse, der gælder længere end i dag, fx. i 10 år.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget foreslår, at kommunen opprioriterer arbejdet med Citylogistik og med miljørigtig varetransport og miljørigtig persontransport.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget foreslår, dels at kommunen undersøger misbruget af handicapskilte og dels at man overvejer en digital løsning for handicapskilte, som kan forebygge misbruget.

Lokaludvalget godkendte brevet om trafikpolitik til Borgerrepræsentationen, der ses i bilaget, med de tiltrådte ændringsforslag.