Godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

Indstilling

Indstilling om,

1. at godkende Mad- og Måltidsstrategien (bilag 1),

2. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Alternativet på Borgerrepræsentationens møde den 31. maj 2018, jf. bilag 8, hermed er håndteret,

3. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Radikale Venstre på Borgerrepræsentationens møde den 20. september 2018, jf. bilag 9, hermed er håndteret.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

På foranledning af BR-medlemsforslag fra Alternativet den 31. maj 2018 og De Radikale 20. september 2018, er det vedtaget af Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune skal have sin første samlede Mad- og Måltidsstrategi. Begge medlemsforslag er håndteret i strategien.

Den 11. juni 2019 godkendte Økonomiudvalget, at Mad- og Måltidsstrategien blev sendt i fagudvalgshøring. Udvalgshøringerne (bilag 2-5) har resulteret i bemærkninger, som Økonomiforvaltningen har forholdt sig til i nærværende indstilling jf. nedenfor.

Med godkendelsen af Mad- og Måltidsstrategien samles indsatser på fødevareområdet på tværs af forvaltningerne og bliver en løftestang i Københavns Kommunes arbejde med de overordnede mål, som relaterer sig til fødevareområdet. Mad- og Måltidsstrategien sætter en ny og ambitiøs kurs for, hvordan mad og måltider bidrager til en sundere og mere klimaansvarlig by for de omtrent 70.000 måltider, som Københavns Kommune dagligt er ansvarlig for.

Løsning

Bemærkninger fra udvalgene

Bemærkningerne, som er fremkommet af udvalgshøringerne, og hvordan Økonomiforvaltningen har håndteret dem, vil blive gennemgået herunder.

Der kom få tekstnære ændringsforslag fra Kultur- og Fritidsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Disse er indarbejdet i strategien.

På baggrund af henvendelse fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, er Københavns Kommunes Miljøpolitik tilføjet under afsnit om snitflader.

Både Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget har i deres høringssvar bemærket vigtigheden af afklaring omkring, hvordan det fremadrettede arbejde med strategien skal være organiseret. Plan for implementering og opfølgning beskrives nedenfor samt tilrettet i strategien. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget bemærkede følgende; ”Særligt Københavns Madservice [KMS] vejer tungt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens økologiregnskab, da køkkenet står for ca. 18% af forvaltningens samlede fødevareindkøb. Køkkenet har i dag ca. 61% økologi, og det forventes ikke, at økologiprocenten kan hæves væsentligt uden tilførsel af midler. Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller på den baggrund, at Københavns Madservice undtages fra strategien, med mindre KMS tilføres de nødvendige midler ved de kommende budgetforhandlinger”.

Efterfølgende har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen præciseret, at bemærkningen skal afgrænses til at Københavns Madservice skal undtages fra at blive målt i relation til Spisemærket i Guld.

Økonomiforvaltningen har ikke efterkommet Sundheds- og Omsorgsudvalgets bemærkning, da strategien følger den eksisterende beslutning om Københavns Kommunes økologiprocent (vedtaget i Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2016). Økonomiforvaltningen imødekommer dog Sundheds- og Omsorgsudvalgets bemærkning ved en tilføjelse til fodnote 6, side 19, i strategien. Førhen lød fodnoten ”… Endvidere kan køkkener, der kun producerer det varme hovedmåltid til ældre borgere med særlige behov (med behov for højt indhold af animalsk protein) have svært ved at opnå Spisemærket ”. Nu er tilføjet ”.., men skal, som minimum, opretholde Spisemærket i Sølv.”.

Dette er i overensstemmelse med KMS' nuværende økologiprocent på 61%.

Samarbejde med World Ressource Institute

Mad- og Måltidsstrategien indeholder et mål om ”reduktion af klimaaftrykket på mindst 25% pr. indbygger inden 2025”. Dette mål er understøttet af beregninger fra World Ressource Institute (WRI). Økonomiudvalget blev ved sidste behandling af Mad- og Måltidsstrategien, den 11. juni 2019, stillet i udsigt at modtage en orientering om baselineberegningen fra WRI. I bilag 6 redegøres nærmere for WRI’s beregning.

Den overordnede konklusion fra WRI er, at 44% af kommunens fødevareindkøbet består af animalske fødevarer, hvilket svarer til 91% af den samlede CO2-udledning. Heriblandt udgør rødt kød (okse- og lammekød) 3% af indkøbet, og har en CO2-udledning svarende til 45% af den samlede udledning. For at opnå målet om 25% reduktion af kommunens CO2-aftryk i 2025, anbefaler WRI at udskifte nogle af de animalske fødevarer med plantebaseret produkter. Herudover kan animalske fødevarer med højt CO2-aftryk udskiftes med animalske fødevarer med lavere CO2-aftryk – f.eks. kan okse- og lammekød erstattes af fjerkræ og fisk. WRI vurderer, at målsætningen er realistisk og anser Københavns udgangspunkt som ’typisk’.

Der indledes samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet om at udarbejde konkret handleplan for opnåelse af målet.

Budgetproces

Implementeringen af Mad- og Måltidsstrategien finansieres delvist gennem Madkvalitetsaftalen, som har til formål at understøtte en bæredygtig og sund omstilling af kommunens køkkener og tilbyder projekter for borger med mad i centrum. Derudover udarbejdes der budgetforslag til de aktiviteter, som ligger uden for Madkvalitetsaftalen.

Til budgetforhandlingerne 2020 udarbejder Økonomiforvaltningen et covernotat, der præsenterer væsentlige aktiviteter for implementering af Mad- og Måltidsstrategien, og som samler de forvaltningsspecifikke budgetnotater. Da budgetnotaterne ikke er endeligt udarbejdet, viser bilag 7 et overblik over de implementeringsaktiviteter for Mad- og Måltidsstrategien, som indtil nu er meldt ind af forvaltningerne.

Implementering af strategien og efterfølgende afrapportering

Mad- og Måltidsstrategien lægger op til mange forskelligartede aktiviteter, og derfor er det væsentligt, at der sker en tværgående opfølgning på de aktiviteter, som vedtages i budgetaftalen. Der er allerede i dag, på administrativt niveau, en arbejdsgruppe for Madkvalitetsaftalen, der går på tværs af forvaltningerne. Organiseringen af arbejdsgruppen bør tilpasses, så den afspejler forvaltningernes arbejde med Mad- og Måltidsstrategien. I dette forum skal der afgives status på strategiens aktiviteter. Denne status vil tage udgangspunkt i et roadmap, som dækker alle indsatserne i strategien. Hvert andet år følger en afrapportering på roadmap til Borgerrepræsentationen. Her gives en status på nuværende aktiviteter og anbefalinger til nye aktiviteter for opfyldelse af strategiens mål.

Da grundig opfølgning er centralt for fremdriften i strategien, udarbejdes et budgetnotat til budget 2020 på et halvt årsværk, som skal sikre at strategien implementeres og skal stå for den fremtidige opfølgning (bilag 6, aktivitet 3).

Implementeringen af aktiviteterne vil ske decentralt gennem de forvaltninger, som er tovholdere og får budgetmidlerne.

Hvad angår de projekter, der ligger i Økonomiforvaltningen, så vil de blive implementeret i sammenhæng med Madkvalitetsaftalen. Madkvalitetsaftalen skal udbydes umiddelbart efter budgetforhandlingerne, og her vil indholdet af den nye aftale afspejle Mad- og Måltidsstrategien.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser. Til Budget 2020 vil der blive udarbejdet budgetnotater fra forvaltningerne samt et covernotat fra Økonomiforvaltningen med scenarier indeholdende forslag til implementering af strategien.

Videre proces