Forenkling og frisættelse i BUF

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget drøfter de administrative bestemmelser og politisk fastsatte initiativer i bilag 1 og tager stilling til, hvilke af disse der eventuelt kan forenkles eller afvikles som led i arbejdet med frisættelse,
2. at udvalget godkender den foreslåede proces for, hvordan skoler og dagtilbud inddrages i dialogen om frisættelse,
3. at udvalget godkender, at forvaltningen i processen undersøger, om enkelte skoler og dagtilbud gerne vil afprøve endnu mere selvstændige rammer,
4. at udvalget tager stilling til, hvordan tilbagemeldingerne fra enhederne skal behandles og indgå i den videre politiske proces om frisættelse og forenkling,
5. at medlemsforslag om frisættelse af de selvejende dagtilbud håndteres i samme proces (bilag 4) og
6. at medlemsforslaget om forsøg med selvstyrende folkeskoler hermed er håndteret (bilag 5).

Problemstilling

Der er et politisk ønske om at forenkle og frisætte dagtilbud og skoler fra bestemte krav og beslutninger, så de i højere grad kan prioritere kerneopgaven og lokale løsninger. I København er der senest besluttet to medlemsforslag om frisættelse af selvejende dagtilbud og etablering af mere selvstyrende folkeskoler.

Samtidig er virkeligheden præget af mange forskellige typer af krav – nogle fastlagt nationalt og andre kommunalt. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvor der er reel mulighed for frisættelse, og hvad der er nødvendigt at fastholde.

Nogle krav og forventninger udspringer af nationale aftaler, lovgivning eller tekniske systemvalg, som ikke umiddelbart kan vælges fra. Andre krav er resultatet af lokale kommunale politiske beslutninger, f.eks. strategier, indsatser og medlemsforslag. Her er der større handlefrihed, men det forudsætter en politisk stillingtagen.

For at skabe et reelt grundlag for frisættelse og forenkling er det derfor nødvendigt at få overblik over, hvilke bindinger der gælder, hvor frisættelse er muligt, og hvordan skoler og institutioner kan inviteres til dialog om, hvad de ønsker at blive frisat fra.

På baggrund af dialogen kan der tages politiske beslutninger om frisættelse. Beslutningerne kan bl.a. omfatte mere frisættelse af selvejende dagtilbud og forsøg med mere selvstyrende skoler.

Løsning

Forvaltningen har gennemgået gældende krav og forventninger og opdelt dem i tre hovedkategorier. Formålet er at skabe overblik og tydeliggøre, hvor der er mulighed for forenkling og frisættelse – og hvor der ikke er. I bilag 1-3 er der oversigter over krav, tilbud, systemer og indsatser til skoler og dagtilbud. Oversigterne er baseret på tidligere dialoger med skoler og dagtilbud samt forvaltningens viden. Oversigterne er dermed ikke udtømmende og en del af det videre arbejde bliver at identificere evt. yderligere krav, tilbud og indsatser, der kan frisættes fra i dialog med skoler og institutioner.

I bilag 1 findes der en oversigt over de tiltag, som udvalget umiddelbart kan vælge at frisætte skoler og dagtilbud fra. Dette vedrører vedtagne strategier, indsatser og tilbud på skoler, tidligere medlemsforslag, faste drøftelser mv.

I bilag 2 findes der en oversigt over de krav, der er nødvendige for at sikre data, dokumentation og drift. Det er f.eks. administrative it-systemer og afrapporteringskrav, som ikke kan fraviges, eller hvor der i princippet kan træffes valg om en bestemt leverandør eller system, men det i praksis ikke er relevant eller muligt i en BUF-kontekst.

I bilag 3 findes en oversigt over de krav, som forvaltningen er juridisk forpligtede til at overholde. Disse kan alene udfordres på nationalt politisk niveau, men ikke ændres eller fraviges lokalt.

Når udvalget har drøftet bilag 1 og taget stilling til, hvilke krav og initiativer, som udvalget ønsker lokale input til frisættelse fra, vil forvaltningen igangsætte en inddragelsesproces med skoler og dagtilbud. Skoler og dagtilbud inviteres til at pege på konkrete krav og indsatser, de oplever som begrænsende, og som de ønsker at blive frisat fra. Forvaltningen vil også gå i dialog med Skolelederforeningen i København (SKK) og Københavns Lærerforening (KLF), Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund (BUPL) og Landsforening for Socialpædagoger (LFS) for at få deres perspektiver inkluderet i den videre proces.

Inddragelsen danner grundlag for at identificere mulige frisættelsespunkter og for at vurdere konsekvenser og forudsætninger for en øget grad af lokal autonomi. En kvalificering af, hvilke krav, indsatser, systemer og tilbud, der opleves som unødigt bureaukratiske og vanskelige for medarbejdere og ledere, er central i den videre proces.

Skoler og både selvejende og kommunale institutioner får mulighed for at pege på specifikke krav fra bilag 1, som de ønsker at blive frisat fra. Det kan både være konkrete administrative krav eller faste proceskrav, som f.eks. drøftelser i bestyrelser, dokumentationsformater eller lokale strategier. Forvaltningen vil samtidig undersøge, om der er skoler og daginstitutioner, der gerne vil afprøve endnu mere selvstændige rammer.

Forvaltningen vil herefter samle tilbagemeldingerne og vurdere, om der – ud fra institutionernes og skolernes ønsker – er grundlag for at foreslå justeringer, forenklinger eller politiske beslutninger om at fjerne krav.

Med hensyn til medlemsforslaget om frisættelse af selvejende dagtilbud (bilag 4), så har forvaltningen gennemgået de styringselementer, som medlemsforslaget peger på, begrænser de selvejende dagtilbuds metodefrihed og faglige råderum. Gennemgangen viser, at seks ud af de syv angivne områder enten allerede er frivillige for selvejende dagtilbud eller administrativt kan gøres til genstand for lokal tilpasning. Kun kravet om anvendelse af en bestemt metode til sprogvurdering er reelt bindende, da det er besluttet politisk og forankret i ønsket om ensartethed og datakvalitet. Den yderligere frisættelse af de selvejende dagtilbud på netop de områder kan i stedet handle om at understrege valgfriheden overfor de selvejende institutioner.

Yderligere perspektiver og erfaringer med frisættelse

I bilag 6 er samlet yderligere perspektiver og erfaringer fra andre kommuner med frisættelse på bl.a. skoleområdet, samt forenklingstiltag i BUF ifm. økonomiaftalen for 2025 mellem KL og regeringen.

Politisk handlerum

Det politiske handlerum består derfor i at tage stilling til, hvilke krav der skal opretholdes, justeres eller afskaffes – og i at fastlægge rammen for en inddragende proces med skoler og dagtilbud, herunder muligheden for at afprøve modeller med mere selvstændige rammer eller selveje.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Forvaltningen vender tilbage til udvalget forventeligt i løbet af 2025 mhp. yderligere politisk stillingtagen eller orientering.