Kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager status for den faglige kvalitet i den københavnske folkeskole til efterretning og eventuelt udpeger temaer til skolernes udviklingssamtaler og/eller kommende dialog-møder med skolebestyrelserne,
2. at Blågård Skole, Tingbjerg Skole, Guldberg Skole og Oehlenschlægersgades Skole fortsætter på faglig handlingsplan,
3. at Skolen på Amagerbro, Korsager Skole og Lundehusskolen afslutter faglig handlingsplan.

Problemstilling

De Københavnske skoler er inde i en positiv udvikling. De ligger over landsgennemsnittet, når det gælder eleverne afgangskarakterer og det samme gælder generelt også for de nationale test. Samtidig er gabet mellem et- og tosprogede blevet reduceret de seneste år. Det nationale fald i elevtrivslen ses dog også blandt de københavnske elever, og selvom overgangen til ungdomsuddannelse er stabil, vælger stadigt færre elever en erhvervsuddannelse.

Sagen indeholder en opsamling på skolernes resultater og data, som kan give grundlag for udvalgets drøftelser om kvaliteten på tværs af byen, og BUU kan desuden vælge at udpege temaer til de skoleudviklingssamtaler, der ved lov har erstattet de tidligere kvalitetsrapporter.

BUU besluttede den 12. oktober 2022, at det nuværende koncept med faglige handleplaner afløses af udviklingsplaner for skoler udpeget på STUK’s liste over skoler med bekymrende kvalitet. Da STUK´s liste endnu ikke er udkommet, fortsætter det nuværende handleplanskoncept.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalget har sat retning for arbejdet med kvalitet i skolen i strategien ”Vores børn – Københavns fremtid”. Ambitionen er, at alle elever skal løftes, trives og komme godt videre fra folkeskolen. Dette afspejles også i den kommunale redegørelse, der er udarbejdet efter dialog mellem Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen og forvaltningen og som indeholder de politiske beslutninger, som skolerne skal arbejde med (bilag 6).

København ligger over landsgennemsnittet i faglige resultater

 Den københavnske folkeskole har de senere år gennemgået en positiv udvikling og gennemsnittet af elevernes afgangseksamen er fortsat på 7,8, hvor landsgennemsnittet er faldet til 7,6.

Skolernes løfteevne har over en årrække udviklet sig positivt, og København præsterer nu på et niveau svarende til forventningen, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages i betragtning. Forskellen i de faglige resultater mellem et- og tosprogede elever og betydningen af forældres uddannelsesbaggrund ses dog fortsat (jf. bilag 1).

I de nationale test ligger København generelt over landsgennemsnittet, men oplever som på landsplan samtidig vigende resultater, særligt i matematik (jf. bilag 2, fortroligt).

BUU har med Budget 2022 afsat 5 mio. kr. til en intensiv matematikindsats, og der er fra 2023 opnået et tilsvarende beløb i fondsmidler, så der nu bliver sat i gang i en bydækkende indsats, som kan styrke matematikfaget i København og elevernes faglige selvtillid og glæde for faget.

De fleste elever trives i skolen, men de ældste elevers trivsel falder

Langt de fleste elever er glade for deres skole og føler, at de hører til (jf. bilag 1, tabel 10-15). Den nationale trivselsmåling viser for andet år i træk et fald i trivslen blandt de ældste elever, mens resultaterne hos de yngste elever overvejende ligger på niveau med sidste år. Samme tendens ses på nationalt plan.

Undervisningsministeriet har udviklet en indikator for lav elevtrivsel. Når den bruges med forvaltningens egne data, viser den en stigning på mere end fem procentpoint siden skoleåret 2017/18 i andelen af elever i 4. til 9. klasse med lav elevtrivsel (jf. bilag 1, tabel 15 og bilag 5).

Skolerne arbejder med elevernes trivsel og faglige udvikling i sammenhæng og anvender fx mulighederne for at konvertere undervisningstimer til to-voksenordninger. Herved bliver skoledagen kortere, samtidig med at voksen-elevkontakt øges, fx i form af feed back-samtaler og mere undervisningsdifferentiering. BUU har opfordret alle skolebestyrelser til at drøfte trivsel og følge op på resultaterne af den nationale trivselsmåling på de enkelte skoler.

Indsatsplanen Plads til Forskellighed bidrager til at udvikle det inkluderende læringsmiljø på skolerne, og andelen af elever, der segregeres til specialtilbud, er stabiliseret på 5,4 pct. og stiger ikke i samme omfang som resten af landet. Flere af indsatserne handler netop om samspillet mellem elevernes faglige og sociale trivsel. Indsatsplanen udløber i 2023.

Forvaltningen har som led i BUU’s fokus på trivselsudfordringer hos børn og unge foretaget en række interviews med elever i den københavnske folkeskole (bilag 3). Eleverne peger her bl.a. på skoledagens længde, de fysiske rammer, lærerne og relationer som væsentlige faktorer, der har indvirkning på deres trivsel.

BUU har endvidere børn og unges trivsel som et væsentligt element i strategien ”Vores Børn – København Fremtid”. Udvalget skal bl.a. drøfte emnet på budgetseminar i februar 2023 og strategidag i maj 2023 som led i forhandlingerne om budget 2024.

De fleste vælger ungdomsuddannelse, men færre erhvervsuddannelse

Overgangen til ungdomsuddannelserne er stabil, men andelen, som overgår til erhvervsuddannelser, er faldende.

BUU har vedtaget en rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse, som fokuserer på, hvad der skal til lokalt på den enkelte skole, herunder også for at fremme søgningen til erhvervsuddannelserne. De virkelighedsnære problemer er omdrejningspunkt for både at øge trivsel og motivere til bredere valg af ungdomsuddannelse.

Som støtte til indsatsen, er den praktisk- og erfaringsorienterede undervisning et gennemgående træk i fx Åben Skole og handleplan for en grøn folkeskole, og i Intensiv Matematik skal eleverne sammen i makkerpar systematisk hjælper hinanden i undersøgende aktiviteter.

Kvalitetsudviklingen skal forankres i lokale skoleudviklingssamtaler

Skoleudviklingssamtalerne, som erstatter de tidligere kvalitetsrapporter, er den væsentligste kanal i ledelsesstrengen fra BUU til den enkelte skole og tilbage igen. Samtalerne er naturligt rammesat af BUU-strategien, der også er afspejlet i den kommunale redegørelse, som danner baggrund for skolernes konkrete planlægning af timer og opgaver for det kommende skoleår. BUU kan desuden udpege temaer, fx i forhold til forventninger, fravær, trivsel, hvis de ønsker, at alle skoler skal have det samme fokus. Derudover mødes BUU med skolebestyrelserne til dialogmøder to gange årligt - jf. Folkeskoleloven - hvor udvalget også kan sætte faglige temaer på dagsordenen.     

De politisk besluttede indsatser i Plads til forskellighed, rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelser, fastholdelse og rekruttering samt Grøn Folkeskole vil være blandt de væsentligste emner.

Ministeriet betoner i sin vejledning betydningen af samtalernes lokale forankring og skolelederens initiativret på grundlag af inddragende processer blandt skolebestyrelse, personale og elever.

Fremover vil ministeriet desuden identificere skoler med bekymrende kvalitet. Skoler, som kommer på ministeriets udviklingsliste, skal have en obligatorisk udviklingsplan. Skoler, som ministeriet vurderer til at have vedvarende bekymrende kvalitet, skal have en handlingsplan, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Der er den 13. februar 2023 indgået politisk aftale om at ændre folkeskoleloven, så der alligevel ikke er krav til kommunerne om at udarbejde udviklingsplaner. København fortsætter derfor sit eget handleplanskoncept og forelægger BUU særskilt sag, når lovændringen foreligger, hvor udvalget kan tage stilling til, hvordan arbejdet med kvalitet fortsat forankres. Med handleplanskonceptet understøttes skolerne af forvaltningen, men understøttes ikke med ekstra tilførsel af midler.  

Tingbjerg Skole, Blågård Skole, Guldberg Skole og Oehlenschlægersgades Skole vil efter forvaltningens vurdering fortsat kunne profitere af at være omfattet af faglige handlingsplaner, hvor deres pædagogiske arbejde, prioriteringer og fokus sikres forankring. Vurderingen baserer sig på en helhedsbetragtning for hver af de fire skoler.

Bellahøj Skole blev omfattet af faglig handlingsplan i 2022 og vil således være omfattet af faglig handlingsplan yderligere et år, idet handleplanerne er toårige. Der er således i alt være fem skoler på faglig handlingsplan.

Politisk handlerum

BUU er med denne sag præsenteret for de centrale data om kvalitet på skoleområdet. Hvis BUU ser behov for flere, færre eller andre typer data, kan udvalget træffe beslutning herom.

BUU kan beslutte, at skolerne, som er på faglig handleplan, alle skal fortsætte eller alle ophøre hermed, fx for at afvente ministeriets skoleudviklingsliste.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forbindelse med kommende drøftelser af kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole orienteres udvalget om de skoler med bekymrende kvalitet, som ministeriet udpeger - og vil få forelagt en bydækkende opsamling vedr. skoleudviklingssamtalerne.