Mødedato: 01.11.2006, kl. 08:15

Regnskabsprognose - oktober 2006

Se alle bilag

Regnskabsprognose - oktober 2006

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

11.      Regnskabsprognose - oktober 2006

  J.nr. 325293

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

 

at      regnskabsprognosen 2006 pr. oktober (forventet regnskab 2006 pr. oktober, tredje kvartalsregnskabet samt opfølgning på mål og resultater) godkendes

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en tillægsbevilling på 141,3 mill. kr. til dækning af hele af merforbruget på bevillingsområderne Ungdomsuddannelse og dele af merforbruget på bevillingsområderne Specialundervisning og Voksenuddannelse

 

 

RESUME

Det forventede regnskab 2006 (jf. bilag 1)

Det forventede regnskab 2006, pr. oktober udviser et samlet merforbrug på 234,9 mill. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme i 2006.

 

Merforbruget dækker over et merforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser på 114,1 mill. kr. og et merforbrug på de rammestyrede områder på 120,8 mill. kr.

På udvalgets anlægsramme forventes et mindreforbrug på 40,8 mill. kr. som vil blive søgt overført til 2007 i den ordinære overførselssag.

 

Forvaltningen har opgjort, at en stor del af det forventede merforbrug vedrører områder, hvor forvaltningen ikke via den ny budgetmodel er blevet kompenseret tilstrækkeligt i forhold den faktisk konstaterede efterspørgsel. Ydermere er der merforbrug på områder, der overgår til staten i 2007, og hvor besparelserne derfor ikke kan påføres de berørte områder i 2007.

 

På den baggrund indstiller forvaltningen, at der ansøges om tillægsbevilling på i alt 141,3 mill. kr. Den resterende del af det forventede merforbrug vil i forbindelse med den endelige regnskabsopgørelse enten skulle overføres til budget 2007 eller finansieres ved optagelse af et internt lån.

 

Størrelsen af det forventede merforbrug på driften, sammenholdt med Borgerrepræsentationens beslutning om at regulere budgettet til serviceudgifter i forlængelse af Lov om regulering af statstilskud til kommunerne 2007, har betydet, at Børne- og Ungdomsforvaltningens direktion har dikteret ansættelsesstop samt fuldt stop for udlodning af puljer.

 

Derudover er institutioner og skoler i brev fra administrerende direktør Else Sommer blevet bedt om så vidt muligt at udskyde planlagte investeringer og anskaffelser til 2007.

 

Endelig har forvaltningen foretaget en analyse af budgettet i forhold til den faktiske aktivitet på enkeltområder. Resultatet viser, at budgettet langt fra dækker den faktiske aktivitet – dette især på områder, der med den ny budgetmodel er rammestyrede og derfor ikke bliver demografireguleret.

 

Væsentlige problemstillinger i det forventede regnskab:

Merforbruget på driften dækker især over en væsentlig højere aktivitet vedrørende vidtgående specialundervisning, anbringelser og ungdoms- og voksenuddannelser end budgetteret.

 

I 2006 er der bogført ca. 64 mill. kr. vedrørende udgifter fra tidligere år. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter til fritidstilbud for anbragte børn for perioden 2000 – 2004, rettelse af bogføringsfejl på SOSU-skolen fra 2004, samt bogføring af lønudgifter for 2004 og 2005, som henstod på forvaltningens lønfejlkonti.

En del institutioner og skoler har allerede disponeret over hele eller dele af deres opsparing fra 2005 samtidig med, at forvaltningen af Borgerrepræsentationen er blevet pålagt at overholde det vedtagne budget, dvs. budgettet ekskl. overførsler fra tidligere år.

 

Tidligere år er der konstateret en vækst i udgiften på flere bevillingsområder, som ikke har kunnet finansieres inden for rammen. Da årsagen til merforbruget blev tilskrevet merbogføring i Accenturetiden, er merforbruget ikke blevet adresseret i det efterfølgende budgetår. I 2006 forventes betydeligt merforbrug på enkeltområder, som ikke skyldes meraktivitet, men snarere at forvaltningens interne budgetmodel ikke i tilstrækkeligt omfang er afstemt efter kommunens ny budgetmodel.

 

Tredje kvartalsregnskab 2006 (jf. bilag 2)

Tredje kvartalsregnskabet udviser et merforbrug på driften på 32,2 mill. kr. Merforbruget dækker over et mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser på 87,5 mill. kr. og et merforbrug på de rammestyrede områder på 119,7 mill. kr.

 

Mindreforbruget vedrørende efterspørgselsstyrede serviceydelser kan i høj grad tilskrives, at bogføringen af udgiften til 3. mands husleje i år først sker i 4. kvartal, mens merforbruget på de rammestyrede områder især skyldes stigende aktivitet på ungdoms- og voksenuddannelser.

 

Mål og resultater

Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål. Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultatkravene i budget 2006.

 


SAGSBESKRIVELSE

I nærværende indstilling redegøres for forventet regnskab 2006 og i den forbindelse væsentlige problemstillinger i Børne- og Ungdomsforvaltningens forventede regnskab 2006 pr. oktober.

 

Problemstillingerne kan inddeles i følgende punkter:

·        Merforbrug på områder overført til staten i 2007

·        Aktivitetsudvikling 2005-2006

·        Forbrug vedrørende tidligere år

·        Områder med systematisk merforbrug

 

Forvaltningen vil senere på året fremlægge en redegørelse, der beskriver de styringsmæssige og strukturelle årsager, der har ført til, at den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning igennem en årrække ikke har kunnet overholde de udmeldte budgetrammer.

 

Derudover redegøres for de usikkerheder der er vedrørende forhold, som kan påvirke det forventede regnskab, herunder:

·        Takstgrundlaget for fritidshjemstakster

·        Overenskomstfornyelsen

·        Lejeudgifter

·        Udredning af fejlkonti og statuskonti

·        Status på udredning af lønudbetaling i Accentureperioden

·        Forlig med Accenture

 

Endelig redegøres for tredje kvartalsregnskab samt følges op på aktivitet, mål og resultater.

 

1. Det forventede regnskab 2006 pr. oktober (jf. bilag 1)

Der forventes et samlet merforbrug på 234,9 mill. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme i 2006.

 

Merforbruget dækker over et merforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser på 114,1 mill. kr. og et merforbrug på de rammestyrede områder på 120,8 mill. kr.

 

På bevillingsområde anlæg og på finansposter forventes balance i forhold til budgettet, når der taget højde for en forventet overførsel af det samlede mindreforbrug til 2007.

 

Forvaltningen har opgjort, at en stor del af det forventede merforbrug vedrører områder, hvor forvaltningen ikke via den ny budgetmodel er blevet kompenseret tilstrækkeligt i forhold den faktisk konstaterede efterspørgsel. Ydermere er der merforbrug på områder der overgår til staten i 2007, og hvor besparelserne derfor ikke kan påføres de berørte områder i 2007.

 

På den baggrund indstiller forvaltningen, at der ansøges om tillægsbevilling på i alt 141,3 mill. kr. Den resterende del af det forventede merforbrug vil i forbindelse med den endelige regnskabsopgørelse enten skulle overføres til budget 2007 eller finansieres ved optagelse af et internt lån.

 

Tabel 1. Forventet afvigelse på drift

Bevillingsområde

Forventet regnskab 2006 pr. oktober

Nettoudgifter i 1.000 kr.

Vedtaget budget 2006 *

Korrigeret budget 2006

Forventet regnskab 2006

Forventet afvigelse

Efterspørgselsstyrede

serviceydelser

 

 

 

 

Dagtilbud

2.438.805

2.508.922

2.511.321

2.399

Dagtilbud – special

63.195

63.414

63.414

0

Fritidshjem og klubber

622.681

646.841

669.971

23.130

Fritidshjem og klubber – special

101.934

102.806

100.092

-2.714

Undervisning

2.176.239

2.188.135

2.240.545

52.410

Specialundervisning

447.132

461.986

501.263

39.277

Sundhed

188.955

198.405

199.290

885

Miljø

7.515

7.564

6.262

-1.302

 

 

 

 

 

Efterspørgselsstyrede

Serviceydelser i alt

6.046.456

6.178.073

6.292.158

114.085

Rammestyrede områder

 

 

 

 

Ungdomsuddannelse

468.228

473.091

532.170

59.079

Voksenuddannelse

170.931

173.027

219.934

46.907

Dagtilbud

33.356

33.653

33.653

0

Dagtilbud – special

41.874

20.906

20.906

0

Sundhed

6.638

7.441

7.441

0

Administration

366.538

372.529

387.324

14.795

 

 

 

 

 

Rammestyrede områder, drift

1.087.565

1.080.647

1.201.428

120.781

Nettodriftsudgifter i alt

7.134.021

7.258.720

7.493.586

234.866

*Tekniske fejl betyder, at vedtaget budget ikke ligger korrekt i økonomisystemet (KØR).

 

 

Tabel 2. Forventet afvigelse på øvrige områder

Bevillingsområde

Forventet regnskab 2006 pr. oktober

Nettoudgifter i 1.000 kr.

Vedtaget budget 2006

Korrigeret budget 2006

Forventet regnskab 2006

Forventet afvigelse

Anlæg

388.782

518.698

477.894

-40.804

Finansposter

2.117

2.117

2.117

0

I alt

390.899

520.815

480.011

-40.804

Forventet overførsel til 2007

-

-

-

40.804

I alt inkl. overførsler til 2007

390.899

520.815

480.011

0

 

Folketinget vedtog den 30. maj 2006 Lov om regulering af statstilskud til kommunerne 2007 som betyder, at hvis kommunerne i 2006 overskrider de vedtagne budgetter til serviceudgifter vil kommunernes bloktilskud i 2007 blive reduceret med et beløb svarende til overskridelsen.

 

Borgerrepræsentationen har i den forbindelse besluttet, at de enkelte udvalg skal sikre, at forbruget på det enkelte udvalgs område i 2006 ikke overstiger det oprindeligt vedtagne budget. En overskridelse af det vedtagne budget vil resultere i en reduktion af udvalgets budgetramme i 2007 med et beløb svarende til forskellen mellem det vedtagne budget og det samlede forbrug til serviceudgifter for 2006.

 

Det vedtagne budget, der skal overholdes, indeholder bl.a. ikke budgetoverførslerne fra 2005, der er givet som tillægsbevillinger i foråret. Som følge heraf er Børne- og Ungdomsudvalgets korrigerede budget til serviceudgifter reguleret med i alt 113,7 mill. kr.

 

Det betyder, at Børne- og Ungdomsforvaltningen mindst skal budgetoverføre det samme beløb til 2007, som blev overført fra 2005. Hertil kommer imidlertid at den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning ikke var i stand til at overføre eventuelle opsparede midler på institutionsniveau grundet et generelt merforbrug i 2004 og 2005.

 

Størrelsen af det forventede merforbrug har betydet, at forvaltningen har fundet det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for dels at identificere kilder til merforbruget, dels at bremse udviklingen.

 

I identifikationen af kilder til merforbruget har forvaltningen fokuseret på en rammeafstemning i forhold til at se, om rammerne som udgangspunkt overholdes. Derudover har forvaltningen foretaget en analyse af budgettet i forhold til den faktiske aktivitet på enkeltområder. Resultaterne viser tegn på, at budgettet langt fra dækker den faktiske aktivitet – dette gælder især på bevillingsområderne Ungdomsuddannelse og Voksenuddannelse samt på undervisningen inden for hele anbringelsesområdet.

 

Da langt størstedelen af forvaltningens forbrug til serviceudgifter finder sted på daginstitutioner, fritidshjem og klubber, skoler og serviceinstitutioner, har forvaltningen bedt hver enkelt enhed i forvaltningen om at afgive en nøje vurdering af deres økonomi i 2006.

 

Indberetningerne viser, at institutioner og skoler samlet set forventer at reducere deres opsparing i 2006. Der er dog en betydelig usikkerhed omkring resultatet, idet der i årets løb har været en større generel usikkerhed om styringsgrundlag og -metoder.

På baggrund af disse foruroligende tal har forvaltningen, efter aftale med borgmesteren, udsendt vedlagte brev til institutioner og skoler om opbremsning i forbruget i 2006, jf. bilag 6.

 

1.1 Væsentlige problemstillinger i forventet regnskab 2006

Børne- og Ungdomsforvaltningens forventede regnskab er påvirket af flere forhold, som gør sig gældende på tværs af bevillingsområder. De væsentligste vil blive gennemgået nedenfor.

 

1.1.1 Merforbrug på områder overført til staten i 2007

Som det fremgår af tabel 1, forventes det for 2006, at der vil være et samlet merforbrug på ungdoms- og voksenuddannelser på 106,0 mill. kr. Merforbruget vedrører Social- og Sundhedsskolen, gymnasieområdet og hf-enkeltfagsundervisning.

 

Størstedelen af aktiviteterne på disse områder overgår med kommunalreformen til staten pr. 1. januar 2007, og merforbruget vil derfor ikke kunne hentes hjem ved besparelser inden for områderne.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til udvalget, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmodes om en tillægsbevilling på 104,0 mill. kr.

 

Forvaltningen vil efterfølgende indhente godkendelse af tillægsbevillingerne hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

1.1.2 Aktivitetsudvikling 2005-2006

Børne- & Ungdomsforvaltningen har foretaget en analyse af udviklingen i faktisk og budgetteret aktivitet fra 2005 til 2006 på forvaltningens demografiregulerede områder, samt de rammestyrede områder, der reelt burde være efterspørgselsstyrede.

 

Analysen viser, at en væsentlig del af merforbruget på Børne- & Ungdomsudvalgets driftsramme skyldes manglende kompensation vedrørende aktivitetsstigninger. Samlet set kan 47,1 mill. kr. af merforbruget forklares ved meraktivitet, jf. bilag 5.

 

I forbindelse med budgetlægningen reguleres budgettet til efterspørgselsstyrede serviceydelser hvert år i forhold til Statistisk Kontors forventede befolkningsudvikling og en forventet dækningsgrad.[1] I løbet af budgetåret efterreguleres budgettet svarende til den reviderede forventning til befolkningsudviklingen.

 

På de efterspørgselsstyrede serviceydelser mangler netto ingen kompensation for aktivitetsstigninger. Resultatet dækker over betydelige afvigelser mellem den budgetterede aktivitet og den faktiske aktivitet på enkeltområder.

 

På undervisningsområdet har forvaltningen fået mertildelt 33,6 mill. kr. i forhold til den faktiske aktivitet. Sammenholdt med det store merforbrug på området vurderer forvaltningen, at der er behov for en analyse af enhedspriser og dækningsgrader.

Bevillingsområdet Specialundervisning står alene for 37,3 mill. kr. i manglende kompensation, heraf vedrører størstedelen køb af specialundervisning til anbragte børn i andre kommuner. Selve anbringelsen er besluttet af Socialforvaltningen, hvorfor Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke har mulighed for at påvirke udgiftsniveauet.

 

Forvaltningen indstiller derfor, at der anmodes om en tillægsbevilling på dette område på 37,3 mill. kr.

 

Aktiviteterne under Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsområder Ungdomsuddannelse og Voksenuddannelse er i 2006 rammestyrede til trods for, at aktiviteterne reelt er efterspørgselsstyrede. Grunden til at områderne fortsat er rammestyrede er, at store dele af aktiviteterne overgår til staten i 2007.

 

På de rammestyrede områder betyder aktivitetsstigningen fra 2005 til 2006, at der er en manglende finansiering på 57,9 mill. kr.

 

1.1.3 Forbrug vedrørende tidligere år

En del af Børne- og Ungdomsforvaltningens forventede merforbrug i 2006 skyldes bogføring af forbrug vedrørende tidligere års regnskaber.

 

Fejlkonti fra 2004 og 2005 (forbrug vedrørende tidligere år 22,2 mill. kr.)

I perioden med Accentures varetagelse af lønudbetalingerne i Københavns Kommune har der været omfattende problemer med korrekt udbetaling af løn og feriepenge, pensionsindbetalinger, reguleringer og rettelser m.v. Lønproblemerne har betydet, at en række lønudbetalinger ikke er blevet bogført på de enkelte organisationers lønkonti, men i stedet er blevet bogført på forvaltningens centrale fejlkonti.

 

Dette har medført et akkumuleret beløb på 22,2 mill. kr., jf. tabel 3.

 

Tabel 3. Opgørelse af fejlkonti vedrørende 2004 og 2005 på bevillingsområde

 

Bevillingsområde

Beløb i 1000 kr.

Ungdomsuddannelse

3.901

Voksenuddannelse

787

Administration

1.550

Undervisning

11.141

Specialundervisning

2.156

F/K

2.673

F/K-special

0

Sundhed

11

I alt

22.221

 

Oprydningen vedrørende disse lønproblemer for 2004 og 2005 er nu endeligt afsluttet og udposteret på de respektive bevillingsområder og organisationer. Udposteringen betyder, at organisationernes budgetter belastes ekstraordinært i 2006.

 

Social- og Sundhedsskolen (forbrug vedrørende tidligere år 23,8 mill. kr.)

Det forventede merforbrug på de grundlæggende social og sundhedsuddannelser dækker primært over, at Social- og Sundhedsskolen i regnskabet 2004 fejlagtigt bogførte et stort beløb i forventede indtægter vedrørende elevrefusioner.

 

Forvaltningen foretager en tæt opfølgning på Social- og Sundhedsskolens opgørelser og indberetninger, og forvaltningen har - for at reducere merforbruget - pålagt Social- og Sundhedsskolen et midlertidigt ansættelsesstop. Skolen er blevet pålagt at redegøre for, hvordan skolen vil kunne reducere lønudgifterne i et passende omfang.

 

Undervisningsudgifterne til Social- og Sundhedsskolen overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

 

Køb af fritidshjemspladser for anbragte børn (forbrug vedrørende tidligere år 16,1 mill. kr.)

En del af merforbruget på bevillingsområde Fritidshjem og klubber kan tilskrives betaling af en regning på 16,1 mill. kr. for køb af pladser for anbragte børns brug af fritidstilbud i anbringelseskommunen ifølge aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beløbet vedrører afregning for perioden 2000 til 2004. Ifølge aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har Børne- og Ungdomsforvaltningen overtaget ansvaret fra 2006.

 

Efterslægten (forbrug vedrørende tidligere år 2,3 mill. kr.)

En del af merforbruget på bevillingsområde Voksenuddannelse vedrører tilbagebetaling af et for højt tilskud fra staten i 2005.

 

1.1.4 Områder med systematisk merforbrug

I forbindelse med årsregnskaberne 2004 og 2005 tilskrev den tidligere Uddannelses- og Ungdomsforvaltning årsagen til merforbruget merbogføring som følge af Accentures fejlbehæftede bogføring. Det store forventede merforbrug i 2006 har dog givet anledning til en analyse af de sidste fem års regnskabsresultater for at identificere, hvorvidt der kan være tale om et systematisk merforbrug.

 

Tidligere år har der været konstateret en vækst i udgiften på flere bevillingsområder, som ikke har kunnet finansieres inden for rammen. Da årsagen til merforbruget blev tilskrevet merbogføring i Accenturetiden, er merforbruget ikke blevet adresseret i det efterfølgende budgetår.

 

Det kan konstateres, at der også for 2006 forventes betydelige merforbrug på enkeltområder, som ikke skyldes meraktivitet, men snarere at forvaltningens interne budgetmodel ikke i tilstrækkeligt omfang er afstemt efter kommunens ny budgetmodel.

 

Som det fremgår af nedenstående oversigt over regnskabsresultaterne for mer- eller mindreforbrug på bevillingsområder, så har tendensen med betydelige merforbrug været stigende, jf. tabel 4. I det omfang der tages højde for, at der i 2006 er bogført udgifter, der reelt hørte hjemme i 2004 og 2005, fås, at der i 2004 er merforbrugt 107 mill. kr. udover det budgetterede, og tilsvarende er der i 2005 merforbrugt 133,6 mill. kr.

 

I det omfang der fraregnes den bogføring, der vedrører foregående år i 2006, fås at der forventes merforbrugt 170,9 mill. kr. i 2006 i forhold til det budgetterede.

 

Tabel 4. Budgetafvigelser på bevillingsområder (negative beløb er mindreforbrug i hele mill. kr.)

Bevillingsområde

2002

2003

2004

2005

2006

Undervisning

23,7

-2,6

50,0

46,4

52,4

Specialundervisning

39,3

Ungdomsuddannelser

-7,4

-7,8

-6,7

42,6

59,1

Voksenuddannelser

-5,3

1,9

18,8

8,7

46,9

Undervisning af voksne indvandrere

-8

-6,4

-13,4

-3,3

 

Fritidshjem og klubber

-35,6

7,2

7,2

31,2

23,1

Fritidshjem og klubber – special

-2,7

Administration

-2

-4,9

0,2

-3,0

14,8

 I alt

-34,6

-12,6

56,1

122,6

232,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrug bogført 2006 der vedrører andre år

 

 

51,0

11,0

-62,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 I alt inkl. forbrug bogført i efterfølgende år

-34,6

-12,6

107,1

133,6

170,9

 

Ovenstående tal indikerer, at merforbruget på enkelte områder er strukturelt, hvorfor der også i 2007 må forventes at være risiko for merudgifter.

 

1.2 Forventet regnskab 2006 på bevillingsniveau

På bevillingsområdet Dagtilbud forventes et merforbrug på 2,4 mill. kr. på det efterspørgselsstyrede serviceområde i 2006 efter reduktion af serviceudgifterne, mens det rammestyrede område forventes at balancere.

 

Daginstitutionerne har indberettet en samlet forventet overførsel til 2007, der er lavere end den faktiske overførsel fra 2005 til 2006. Erfaringen på området godtgør dog, at der samlet set forventes en overførsel til 2007, der modsvarer foregående års overførsel.

 

Der forventes mindreudgifter til puljeinstitutioner på ca. 8,6 mill. kr. som følge af færre iværksatte pladser. Derudover forventes en merindtægt på Fælles formål køb og salg af pladser på 2,6 mill. kr.

 

Der er forventede merudgifter på ca. 8,0 mill. kr. på grund af flere pladser i Privat Børnepasning i forhold til budgetteret. Derudover forventes flere dagplejepladser end budgetteret, hvilket medfører et merforbrug på ca. 5,6 mill. kr. Merforbruget på ordningerne Privat Børnepasning og Dagplejen afspejler, at nedgangen i de private ordninger ikke er så stor som forventet i budgettet for 2006.

 

På bevillingsområderne Dagtilbud og Dagtilbud – special reguleres budgettilvæksten af Børneplanen, der er en politisk vedtaget flerårig udbygning på dagtilbudsområdet. Dette indebærer at ændringer kræver nye politiske aftaler.

 

Ved budgettet for 2006 blev det besluttet at udmønte 98,8 mill. kr. af Børneplanens forventede mindreforbrug for perioden 2006 til 2007 til andre formål.

 

På bevillingsområde Dagtilbud – special forventes balance i 2006.

Resultatet dækker over, at budgettet til forsøg med nye behandlingsformer forventes brugt som følge af en endelig aftale med Socialforvaltningen om afholdelse af kontanthjælpsudgifter til forældrene til børn i forsøgene.

 

På bevillingsområde Fritidshjem og klubber forventes et me rforbrug på 23,1 mill. kr., som primært kan tilskrives et merforbrug på 16,1 mill. kr. vedrørende betaling af regning for køb af pladser for anbragte børns brug af fritidstilbud i perioden 2000 - 2005.

 

Herudover forventes et merforbrug på 7 mill. kr. som følge af, at de udmeldte budgetter til institutionerne ikke kan holdes inden for rammen sammenholdt med, at institutionerne sparer mindre op end sidste år.

 

Der forventes samlet set et mindreforbrug på 2,7 mill. kr. på bevillingsområde Fritidshjem og klubber - special. Mindreforbruget tilskrives institutionernes forventede opsparing i 2006.

 

På bevillingsområdet Undervisning forventes et samlet merforbrug på 51,9 mill. kr.        

Det samlede merforbrug dækker over en forventet afvigelse på funktion 3.01 Folkeskoler på 41,2 mill. kr. Afvigelsen på området dækker over dels et merforbrug vedrørende løn, dels køb og salg af pladser. I 2006 vurderes nettoudgifterne vedrørende køb og salg af pladser at være ca. 15 mill. kr. højere end sidste år.

 

I forbindelsen aktivitetstilpasningen er Børne- og Ungdomsudvalgets budgetterede aktivitet i ydelsen Undervisning faldet med 302 elever pga. de ændrede befolkningstal. Som følge heraf er der blevet givet en negativ tillægsbevilling. Faktisk har der fra 2005 til 2006 været en aktivitetsstigning på 234 elever i de ydelser, der er knyttet til Undervisning. I den Ny Budgetmodel er forvaltningen overkompenseret med 845 elever. Dette forhold sammenholdt med merforbruget på området giver anledning til, at forvaltningen vil foretage en undersøgelse af enhedspriser og dækningsgrader på aktiviteten under folkeskoleområdet.

 

Bidragene til statslige og private skoler samt efterskoler forventes at udgøre et merforbrug på ca. 8,6 mill. kr., hvilket er et udtryk for en øget aktivitet.

                     

Ungdommens Uddannelsesvejledning forventer et merforbrug på 4,4 mill. kr. bl.a. vedrørende nye opgaver i forbindelse med private skoler og opsøgende specialteams samt kompetenceudvikling.

 

Merforbruget på 3,3 mill. kr. vedrørende befordring relaterer sig til mindreforbruget på befordring under bevillingsområdet Specialundervisning. I forbindelse med regnskabsafslutningen vil der ske en vurdering af, om budgetfordelingen af kørsel mellem de to bevillingsområder er korrekt.

 

Københavns Kommunes Ungdomsskole forventer mindreforbrug på deres aktiviteter, det skyldes at dele af budgettet til 10.-klassesmiljø først forventes anvendt i 2007.

 

På bevillingsområdet Specialundervisning forventes et samlet merforbrug på 39,3 mill. kr. hovedsagelig som følge af en ufinansieret meraktivitet.

 

Meraktiviteten drejer sig dels om aktiviteter på kommunens egne institutioner og dels om stigningen i antallet af anbragte børn i andre kommuner, der modtager specialundervisning. Selve anbringelsen er besluttet af Socialforvaltningen.        

 

Der har været en stigning i antallet af anbragte børn på 39 elever. Samtidig står forvaltningen over for priser, der er væsentligt højere end den, der er fastsat i Ny budgetmodel i 2006, når der afregnes med andre kommuner for undervisningen af anbragte børn. Samlet udløser det et budgetbehov på 17,8 mill. kr.

 

25 flere elever modtager vidtgående specialundervisning i 2006 end i 2005, samtidig har området fået en negativ tillægsbevilling som følge af aktivitetstilpasningen baseret på den reviderede befolkningsprognose. Derudover forventes netto et merforbrug vedrørende køb og salg af pladser.

 

På bevillingsområdet Ungdomsuddannelse forventes et samlet merforbrug på 59,1 mill. kr.

 

Det forventede merforbrug fordeler sig primært med et forventet samlet merforbrug på 29,9 mill. kr. på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, et forventet merforbrug til befordring af elever på 2,0 mill. kr. og et forventet merforbrug på gymnasieområdet på 25,5 mill. kr., som skyldes markante aktivitetsstigninger og øgede elevtal.

 

Ungdomsuddannelser er en del af det rammestyrede område, og budgettet reguleres derfor ikke i forhold til aktiviteten. Fra 2005 til 2006 forventes en aktivitetsstigning på 450 elever, der ikke er mulig at finansiere inden for rammen.

 

Det forventede merforbrug på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser dækker primært over, at Social- og Sundhedsskolen i regnskabet 2004 fejlagtigt bogførte et stort beløb i forventede indtægter vedrørende elevrefusioner. Undervisningsudgifterne til SOSU og PGU overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

 

På bevillingsområde Voksenuddannelse forventes et samlet merforbrug på 46,9 mill. kr. Heraf kan 22,1 mill. kr. tilskrives manglende kompensation for meraktivitet i 2005 og 2006 sammenholdt med en nedskrivning af rammen i 2006 på 8,5 mill. kr.

 

Derudover er området for specialundervisning af voksne underbudgetteret i forhold til de gældende driftsaftaler.

 

Endelig vedrører 2,3 mill. kr. en bogføringsfejl i 2005.

 

Bevillingsområde Miljø forventes at udvise et lille mindreforbrug på 1,3 mill. kr. som modsvares at et forbrug på bevillingsområde Undervisning vedrørende Kalvebod Naturskole.

 

Bevillingsområde Sundhed forventes at balancere.

 

Der forventes et merforbrug på bevillingsområde Administration på 14,8 mill. kr. Merforbruget kan tilskrives, at der er bogført et lønforbrug vedrørende 2004 og 2005 på 1,6 mill. kr. Derudover har omkostningerne ved omstruktureringen været svære at prissætte, men vurderingen efter 3. kvartal er, at udgifter til flytning og idriftsættelse beløber sig til 4,1 mill. kr., der ikke findes dækning for inden for rammen.

 

Endvidere er en besparelse vedrørende aktiviteter under det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg på 3,8 mill. kr. endnu ikke blevet udmøntet.

 

Endelig er der ekstraordinære udgifter til direktionen som følge af den ændrede direktionssammensætning (dobbeltløn i en periode), samt udbetaling af godtgørelser i tilknytning til forlængelse af åremålsaftaler. Tilsammen udgør disse merudgifter ca. 3 mill. kr. i 2006.

 

På bevillingsområde Anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 40,8 mill. kr., når der tages højde for anmodning om tidlige overførsler. Af det samlede forventede mindreforbrug kan 30,9 mill. kr. henføres til Børneplanen på daginstitutionsområdet, mens de resterende 9,9 mill. kr. kan henføres til skole- og fritidsområdet.

 

Det forventede mindreforbrug dækker over, at en del af budgettet overføres til Københavns Ejendomme, samt en forventning om tillægsbevillinger på enkelte områder.

 

På skole-, fritids- og daginstitutionsområderne er der som led i Børneplanen afsat en samlet anlægsramme for perioden 2003-2007, og der er udarbejdet udbygningsplaner på baggrund af det totale anlægsbudget. Mindreforbruget i 2006 vedrører ikke konkrete BR-besluttede projekter, men indgår som en nødvendig del af finansieringen af den videre udbygning. Det er således en forudsætning for den planlagte udbygning, at mindreforbruget overføres til 2007.

 

1.3 Usikkerheder i regnskabsprognosen pr. oktober

I Børne- og Ungdomsforvaltningens forventede regnskab er der forskellige forhold, som kan påvirke resultatet. De væsentligste er beskrevet nedenfor.

 

1.3.1 Takstgrundlaget for fritidshjemspladser

I forbindelse med udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetforslag for 2007 er forvaltningen blevet opmærksom på, at beregningsgrundlaget for fritidshjemstakster skal revideres på en række områder.

 

Der er behov for en principiel afklaring af lovgrundlaget i forhold til visse aspekter af beregningsgrundlaget, hvorfor forvaltningen har rejst spørgsmålet overfor Kommunernes Landsforening med en opfordring om, at Kommunernes Landsforening hører Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender herom.

 

Et revideret beregningsgrundlag kan medføre mindreindtægter i 2007 svarende til 20-30 mill. kr.

 

En revideret beregning kan belaste Børne- og Ungdomsforvaltningens regnskab 2006.

 

1.3.2 Overenskomstfornyelsen

Det forudsættes i prognosen, at merudgiften i 2006 som følge af overenskomstfornyelse i 2005 kompenseres fuldt ud af Økonomiforvaltningen. Ved udgangen af juli 2006 er forvaltningen alene kompenseret med 3,5 pct. af lønsummen. Der henstår i Økonomiforvaltningen omkring 0,32 pct. af forvaltningens lønsum plus et tillæg fra en skævvridningspulje til senere udmøntning i 2006.

 

1.3.3 Mindreforbrug på konti til huslejebetalinger

I forbindelse med etableringen af Københavns Ejendomme, blev der indført nye forretningsgange for forvaltningernes huslejebetalinger. Det indebærer, at den direkte betaling af 3. mands lejemål er overgået fra de enkelte forvaltninger til Københavns Ejendomme.

 

Forvaltningerne er endnu ikke blevet opkrævet huslejen af Københavns Ejendomme. Københavns Ejendomme forventer, at huslejebetalingerne vil blive opkrævet i 4. kvartal 2006, hvorfor forbruget først vil figurere i forvaltningens årsregnskab.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen skønner, at forbruget til husleje i 2006 vil beløbe sig til ca. 157 mill. kr., hvilket for perioden januar til september svarer til ca. 118 mill. kr. Skønnet er baseret på det faktiske forbrug i 2005. Det skal bemærkes, at udgiften kan ændre sig bl.a. som følge af ændringer i huslejekontrakterne.

 

I vurderingen af det forventede regnskab er det forudsat, at udgifterne til 3. mandshusleje ikke overstiger budgettet.

 

1.3.4 Udredning af fejlkonti og statuskonti

I forbindelse med skift i lønsystem (fra Accenture til KMD) blev alle ansatte oprettet på ny. I den forbindelse er der sket en række fejl, da det ikke lykkedes at få en fuldstændig match mellem KØR og KMD. En del af lønbogføringen ender derfor på fejlkonti i KØR. Disse udgifter er nu i vidt omfang bogført ind i Børne- og Ungdomsforvaltningens driftsregnskab for 2006.

 

Der henstår stadig ca. 18,9 mill. kr. på en mindre række lønfejlkonti for 2006. Forvaltningen har udredt langt størstedelen af fejlene, og beløbene vil blive udkonteret.

 

Der pågår en udredning af en række statuskonti som opfølgning på de seneste revisionsprotokollater. Det er p.t. usikkert, hvorvidt denne udredning afstedkommer udgifter/indtægter, som skal optages i driftsregnskabet for 2006. Arbejdet forventes tilendebragt inden årets udgang.

 

1.3.5 Status på udredning af lønudbetaling i Accentureperioden

Som følge af de forklaringer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har angivet som årsag til merforbruget i 2004 og 2005, har Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med PricewaterhouseCoopers igangsat et større udredningsarbejde for at få afklaret mulighederne for eventuelt at rejse debitorkrav i forbindelse med ferietræk, registrering af den enkeltes feriebalance, fejlagtig udbetaling af 6. ferieuge mv.

 

Som det fremgår af bilag 7, har undersøgelsen af ferieområdet klargjort, at Københavns Kommune for ferieoptjeningsåret 2003 har opgjort, at der i alt er ca. 26 mill. kr. i feriepenge, der ikke er blevet hævet af ansatte i kommunen.

 

For optjeningsåret 2002 var det tilsvarende niveau på ca. 5-6 mill. kr. I det omfang stigningen fra optjeningsåret 2002 til 2003 er et udtryk for fejl i lønberegningen, så vil det betyde, at der er bogført for store udgifter i kommunen for ferieåret 2004. En korrektion af disse fejl vil derfor indebære, at kommunen vil få indtægter, hvoraf en del givetvis vil relatere sig til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Det er derfor forventeligt, at Børne- og Ungdomsforvaltningen vil modtage indtægter på dette område. Dog kan et beløb for Børne- og Ungdomsforvaltningens andel af indtægterne for denne fejlsøgning ikke fastsættes.

 

På baggrund af beløbets størrelse for kommunen som helhed for optjeningsåret 2003 må det forventes, at Økonomiforvaltningen igangsætter en tilsvarende undersøgelse af optjeningsåret 2004, for en fastsættelse af ej hævede feriepenge.

 

1.3.6 Forlig med Accenture

Borgerrepræsentationen behandlede på mødet den 31. august 2006 en sag om indgåelse af forlig med Accenture. Forventningen var, at sagen ville indeholde en godtgørelse af kommunen i forbindelse med tab ved debitorsager, der ikke kan rejses, samt at Accenture i en periode står til rådighed i forhold til en afklaring af de områder, som Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker undersøgt.

Børne- og Ungdomsforvaltningen afventer en udmelding af resultatet af beslutningen. På baggrund af beslutningen forventes det, at en eventuel godtgørelse kan fordeles i forhold til det enkelte udvalgs andel af forligsbeløbet.

 

2. Tredje kvartalsregnskab 2006 (jf. bilag 2)

Tredje kvartalsregnskabet udviser et merforbrug på driften på 32,2 mill. kr. Merforbruget dækker over et mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser på 87,5 mill. kr. og et merforbrug på de rammestyrede områder på 119,7 mill. kr.

Mindreforbruget vedrørende efterspørgselsstyrede serviceydelser kan i høj grad tilskrives, at bogføringen af udgiften til 3. mands husleje i år først sker i 4. kvartal, mens merforbruget på de rammestyrede områder især skyldes en stigende aktivitet på ungdoms- og voksenuddannelser.

Tredje kvartalsregnskab belastes ekstraordinært af udkontering af lønforbrug vedrørende tidligere år.

 

2.1 Tredje kvartalsregnskab på bevillingsniveau

Der er samlet set et mindreforbrug på bevillingsområde Dagtilbud på 147,5 mill. kr.

Mindreforbruget skyldes dels 3. mands h usleje på kommunale daginstitutioner, hvor udgiften modsat tidligere år først falder i 4. kvartal, dels en fejl i periodiseringen vedrørende regulering for serviceudgifter.

Derudover er der en merindtægt på solgte pladser og mindreudgifter på søskenderabat og socialpædagogiske fripladser.

 

Bevillingsområdet Dagtilbud – special viser et mindreforbrug på driften på 18,2 mill. kr.

Mindreforbruget dækker over et merforbrug på efterspørgselsstyrede serviceområder på 5,9 mill. kr. som følge af manglende opkrævning for salg af pladser til andre kommuner og et mindreforbrug på 24,2 mill. kr. på rammestyrede områder som følge af fejl i periodiseringen.

 

På bevillingsområde Fritidshjem og klubber er der et merforbrug på 16,6 mill. kr. som kan tilskrives bogføring af en regning fra 2000-2004 vedrørende anbragte børns brug af fritidstilbud samt 3. mands husleje på kommunale institutioner, hvor udgiften i år falder i 4. kvartal.

 

Bevillingsområdet Fritidshjem og klubber – special viser et mindreforbrug på 3,4 mill.kr.

En bevilling på 3,7 mill kr. vedrørende udgifter til basispladser under bevillingsområdet Fritidshjem- og Klubber vil blive omplaceret med sagen om bevillingsmæssige ændringer. Den øvrige afvigelse giver ikke anledning til bemærkning.

 

Bevillingsområde Undervisning udviser et samlet merforbrug på 45,9 mill. kr., som primært skyldes stigende aktivitetstal, merudgifter i forhold til køb og salg af pladser, merforbrug på lønbudgettet samt udgifter til befordring.

 

Der er et samlet mindreforbrug på 11,2 mill. kr. bevillingsområde Specialundervisning, som primært skyldes stigende aktivitetstal, manglende omkontering af udgifter fra 3.01.1 Folkeskoler på bevillingsområde Undervisning samt manglende bogføring af regning fra Socialforvaltningen i forhold til døgninstitutioner.

 

På bevillingsområde Ungdomsuddannelse er der et samlet merforbrug på 106,7 mill. kr., som primært skyldes stigende aktivitetstal samt bidrag til staten og køb og salg af pladser. En bogføringsfejl i 2004 har endvidere medvirket til et ekstra merforbrug på 23,8 mill. kr.

 

Bevillingsområdet Voksenuddannelse udviser et samlet merforbrug på 67,4 mill. kr., som skyldes et stigende lønforbrug, en øget aktivitet samt betaling til amtskommuner. Der er desuden et forbrug på 15 mill. kr., som mangler at blive omkonteret til Socialforvaltningen.

 

På bevillingsområde Miljø er der et samlet merforbrug på 14,9 mill. kr., som skyldes betaling af bidrag til den kommunale arbejdsskadepulje.

 

På bevillingsområde Sundhed er der et samlet mindreforbrug på 19,5 mill. kr., som primært skyldes fejl i periodiseringen samt manglende kontoplan.

 

På bevillingsområde Administration er der et samlet mindreforbrug på 21,4 mill. kr., som primært skyldes manglende periodisering og merforbrug på lønnen.

 

Bevillingsområde Anlæg udviser et mindreforbrug på 189,7 mill. kr. Regnskabs-opgørelsen bærer præg af, at Ejendomsenheden altovervejende (bortset fra udgifterne til istandsættelse af Vognmagergade 8 til KVUC) bogfører udgifterne. Dette forhold var der ikke taget højde for i periodiseringen af budgetterne for anlægsområdet.

 

Finansposterne udviser en forskydning på 144 mill. kr. pr. 30. september, jf. redegørelse i bilag 3.

 

3. Mål- og resultater

Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål.

Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultat kravene i budget 2006.

 

4. Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser

I forbindelse med den nye budgetmodel skal forvaltningerne følge op på de aktivitetstal og enhedspriser, der fremgår af ydelseskatalogerne i budget 2006. De forventede og realiserede aktivitetstal indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 1, samt kvartalsregnskabet, jf. bilag 2. Herudover har Økonomiforvaltningen bedt om enhedspriser og aktivitetstal på de områder, hvor dette er muligt, jf. bilag 4.

 

En del af Børne- og Ungdomsforvaltningens merforbrug vedrørende undervisningsaktivitet kan tilskrives en væsentlig højere aktivitet end budgetteret, hovedsageligt fordi budgettet til enkelte områder ikke reguleres i forhold til den forventede aktivitet.

Forvaltningen har foretaget en analyse af udviklingen i faktisk og budgetteret aktivitet fra 2005 til 2006 på forvaltningens demografiregulerede områder, samt de rammestyrede områder, der reelt burde være efterspørgselsstyrede, jf. bilag 5.

 

I forhold til de budgetterede aktivitetstal er der derudover primært afvigelser på bevillingsområde Dagtilbud. Afvigelserne forklarer en del af de økonomiske afvigelser i forhold til budgettet, hvorfor de mest markante afvigelser vil blive fremhævet her.

 

Aktivitetstal og enhedspriser

Realiseret 2005

(2005 P/L)

Korrigeret Budget 2006*

Forventet 2006

Procentvis afvigelse

Privat Børnepasning

 

 

 

 

0-2 års pladser - antal

243

101

179

177,2

Enhedspris i 1.000 kr.

83,6

85,6

96,0

112,1

3-5 års pladser - antal

149

78

87

111,5

Enhedspris i 1.000 kr.

55,9

57,2

70,0

122,4

Puljeinstitutioner

 

 

 

 

0-2 års pladser - antal

164

197

165

83,8

Enhedspris i 1.000 kr.

80,7

85,8

102,6

119,6

3-5 års pladser - antal

252

192

166

86,5

Enhedspris i 1.000 kr.

48,3

57,5

54,8

95,3

*Aktivitetstallene er inklusiv de, som vil fremgå af indstillingen om bevillingsmæssige ændringer, som bliver fremlagt på et kommende møde.

Der forventes et merforbrug på Privat Børnepasning som følge af flere etablerede pladser end budgetteret.

I forbindelse med budget 2006 udmøntes Børneplanens forventede besparelse i de private ordninger for årene 2006 og 2007. Det indebærer, at bevillingen til Privat Børnepasning er reduceret med 24,7 mill. kr. som følge af en forventet nedgang i de private ordninger. Nedgangen har dog ikke vist sig, hvorfor der samlet set forventes et merforbrug på ca. 8 mill. kr. i 2006.

 

På Puljeinstitutioner forventes et mindreforbrug på 6,8 mill. kr., som primært skyldes, at der forventes færre etablerede pladser end budgetteret. Derudover er den gennemsnitlige pladspris for vuggestuepladser højere end budgetteret som følge af særlige forhold omkring institutionen Barnets Hus. Pladsprisen er tilpasset i budgetforslag 2007.

I 2007 indgår mindreforbruget i den samlede besparelse på bevillingsområde Dagtilbud

 

ØKONOMI

Ingen yderligere bemærkninger

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

HØRING

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Forventet regnskab 2006 pr. april
  • Bilag 2: Regnskab for de første syv måneder 2006
  • Bilag 3: Oversigt over finansposter pr. september 2006
  • Bilag 4: Aktivitetsoversigt til Økonomiforvaltningen
  • Bilag 5: Demografinotat
  • Bilag 6: Brev af 16. oktober 2006 til institutioner og skoler om økonomi
  • Bilag 7: PricewaterhouseCoopers status af 24. oktober 2006 vedrørende udredningsopgaver i Børne- & Ungdomsforvaltningen
  • Bilag 8: Brev fra Økonomiforvaltningen af 15. september 2006 om indkaldelse af bidrag til regnskabsprognosen

 

 

Else Sommer

                                                                                       Kurt G. Jensen

 

 


 



[1] Dette gælder ikke bevillingsområderne Dagtilbud og Dagtilbud – special, der frem til 2008 er omfattet af Børneplan I

Til top