Kultur- og Fritidsudvalgets handlingsplan for ligestilling 2024-2026
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog den 11. april 2024 ligestillingshandlingsplan 2024-2026. Handlingsplanen for 2024-2026 afløste den hidtidige plan for 2021-2024 og tager udgangspunkt i Kultur- og fritidspolitikken 2023-2026 og Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik 2023 – 2026.
Handlingsplanen indeholder otte konkrete initiativer, herunder blandt andet hvordan der kommunikeres inkluderende til borgerne, hvordan borgerne mødes i kommunens idræts- og kulturhuse, samt hvilke krav, der stilles til aktører, der modtager tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget. Alle initiativerne kan læses i handlingsplanen herunder, hvor de desuden uddybes hver for sig.
Eksempler på ligestillingsredegørelser fra institutioner
Som et led i handlingsplanen fremhæver Kultur- og Fritidsudvalget unikke eksempler/rollemodeller til inspiration for andre aktører gennem omtale på Københavns Kommunes Hjemmeside. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 25. september 2025 at fremhæve ligestillingsredegørelserne for GAME Streetmekka København 2023, Spillestedet Stengade 2023, Sjællandsgade Bad og Copenhagen Pride 2024. Redegørelserne kan læses under 'Filer'.