Københavns hovedtræk og ti unikke bydele
‘Københavns hovedtræk og ti unikke bydele‘ er for alle, der interesserer sig for byen og dens lokale egenart, samt for alle der arbejder med byudvikling og ønsker at udvikle byen og byrummet med afsæt i bevarelse af byens egenart og lokale forskellighed. Materialet kan bruges i alle opgaver og projekter, som handler om byens fysiske udtryk.
‘Københavns hovedtræk og ti unikke bydele‘ består af to dele:
- En række hæfter, som giver læseren et hurtigt overblik – et signalement – over den byarkitektoniske egenart i København og i byens ti bydele
- En digital rapport med data om Københavns og bydelenes byrum (fx byrumstyper og deres fordelingen i bydelene), bynatur (fx antal gadetræer og sorter), byliv (fx antal legepladser, toiletter og udendørs badeområder) og nøgletal (fx demografi og tryghed).
Hæfter om den byarkitektoniske egenart
Hæfterne beskriver byens og bydelens større unikke bystrukturelle og landskabelige træk, som har betydning for og kendetegner hele byen eller den konkrete bydel. Desuden beskrives bydelenes unikke grønne, blå og bebyggelsesmæssige mønstre, som har betydning for og kendetegner lokale områder. Træk og mønstre er illustreret på en række kort.
Vi anbefaler at man læser hæftet om København først, da signalementet for hele København giver et overblik og karakteriserer det særlige på københavnerniveau, mens signalementerne for de enkelte bydele har fokus på den lokale forskellighed.
Københavns hovedtræk og ti unikke bydele
Digital rapport med data om byrum, bynatur og byliv
Den digitale rapport indeholder data om Københavns og bydelenes byrum (fx byrumstyper og deres fordelingen i bydelene), bynatur (fx antal gadetræer og sorter), byliv (fx antal legepladser, toiletter og udendørs badeområder) og nøgletal (fx demografi og tryghed). Nye data tilføjes løbende.
Send en mail til bydata@kk.dk, hvis du ønsker at få tilsendt et link til den digitale rapport.
Bylivsregnskab
Bylivsregnskabet beskriver tendenserne i det københavnske byliv i perioden 2015-2023. Bylivsregnskabet er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser og giver en status på fremdriften i opfyldelsen af bylivsmålsætningerne fra den tidligere vision ”Fællesskab København”.
Del af visionen ’Vores København’
"Københavns hovedtræk og ti unikke bydele" tager afsæt i ’Vores København’, som er Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens vision for byens udvikling frem mod 2035, der skal skal omsættes i kommende strategier og handleplaner.
"Københavns hovedtræk og ti unikke bydele" kan være med til at kvalificere arbejdet, så byen udvikles med respekt for dens særlige kendetegn og de forskelle, der gør bydelene unikke.
Det betyder blandt andet, at udviklingen af byen og byrummene tager udgangspunkt i både det eksisterende og det fremtidige lokale byliv – og i de behov, der findes i de enkelte bydele.
Kontakt
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13