Høring af miljøkonsekvensrapport for spildevandsprojekt Spangen langs Harrestrup Å

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at miljøkonsekvensrapport for spildevandsprojekt Spangen sendes i offentlig høring i otte uger.

Problemstilling

I projekttillæg 2023 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2018 blev det konkretiseret, at antallet af overløb med regnvandsopblandet spildevand til Harrestrup Å skal nedbringes til maksimalt ét overløb om året. Projekttillægget anfører to nedgravede bassiner som løsning.

Løsningen blev revideret i projekttillæg 2025 til spildevandsplanen 2018, hvor det fastslås, at der skal etableres ca. 26.400 m³ bassinvolumen med to underjordiske bassiner.

HOFOR har som bygherre for projektet i maj 2024 indsendt en anmodning til Københavns Kommune om, at ansøgningen om at gennemføre bassinprojektet skal miljøvurderes uden forudgående screening. Bygherre har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der har undersøgt miljøkonsekvenserne for spildevandsprojektet, der beskriver, om projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Udvalget skal derfor tage stilling til at sende miljøkonsekvensrapporten i otte ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse.

Løsning

I Københavns Kommunes spildevandsplan 2018 angives det, at der skal ske en indsats for at reducere antallet af overløb af regnvandsopblandet spildevand fra fælleskloakken til Harrestrup Å. Indsatsen i spildevandplanen er begrundet i statens vandområdeplaner samt kommunens miljømål og målsætning om god badevandskvalitet i Kalveboderne. Projektet har ophæng i Tillæg 2023 og 2025 til Spildevandsplan 2018.

Baggrunden for indsatskravet på den delstrækning af Harrestrup Å, som projektet omfatter er, at vandmiljøet i Harrestrup Å er påvirket negativt af regnvandsopblandet spildevand fra oplandet. Det skyldes, at HOFOR udleder vand fra fællessystemet (kloaksystem til både spildevand og regnvand) til Harrestrup Å, når det regner kraftigt.

HOFOR udleder mere end 10 gange årligt regnvandsopblandet spildevand til åen fra flere af overløbsbygværkerne. Det har medført, at koncentrationen af et eller flere miljøfarlige stoffer er højere end hvad det nationale miljøkvalitetskrav tillader. Derfor vil fortsatte overløb i nuværende omfang, forhindre opfyldelse af de miljømål for Harrestrup Å, der er fastsat i vandområdeplanerne 2021-2027. Miljømålet for Harrestrup Å er fastsat som godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand.

I projekttillæg 2023 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2018 er det blevet konkretiseret, at antallet af overløb med regnvandsopblandet spildevand til Harrestrup Å fra overløbsbygværkerne UH10-UH14 (se bilag 7) skal nedbringes til maksimalt ét overløb om året ved hvert udløb. Overløbsbygværket UH14 er derudover udpeget som indsatsområde i vandområdeplan 2021-2027. Projekttillægget anfører etablering af to store nedgravede bassiner ved overløbsbygværkerne UH11 (Toftøjevej/Damhusengen) og UH14 (Åvendingen/Kildeløbet) som løsning. Gennemførelse af projekterne vil bidrage væsentligt til målopfyldelse for Harrestrup Å.

Denne løsning er blevet revideret i projekttillæg 2025 til spildevandsplanen 2018, hvor det fastslås, at der skal etableres ca. 26.400 m³ bassinvolumen med to underjordiske bassiner ved hhv. overløbsbygværkerne UH12 (Jyllingevej/Damhusengen) og UH14 (Åvendingen/Kildeløbet) samt en afskærende ledning (udført som tunnel) fra overløbsbygværkerne UH11 til UH12. Ved etablering af denne løsning og sammenkobling af bassinerne til det eksisterende afløbssystem vil det regnvandsopblandede spildevand i langt højere grad kunne opmagasineres i bassinerne og ledes til rensning på renseanlæg, når der igen er kapacitet i afløbssystemet.

Hovedpunkter i miljøkonsekvensrapporten

Under den offentlige høring om Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018 modtog Københavns Kommune 51 borgersvar, der udtrykte bekymringer om emner som fx støj og trafik mm. Miljøkonsekvensrapporten adresserer disse spørgsmål, og relevante myndigheder har bidraget til at kvalificere rapporten. Brugsret indgår ikke i miljøvurderingen, men det handler fx om, at en kran skal kunne svinge en last over en privat have, hvilket kræver midlertidig afspærring. Et andet scenarie er fjernelsen af en hæk for at etablere et støjhegn. Selvom sådanne tiltag er indgribende, bestræber HOFOR sig på at minimere ulemperne mest muligt og har iværksat flere initiativer for at beskytte miljøet og reducere indvirkningen på borgerne.

Driftstiden for anlægsarbejde begrænses, tung kørsel prioriteres udenfor myldretrafik og anlægsperioden forkortes ved brug af flere maskiner. Elektriske maskiner benyttes, hvor det er muligt, for at reducere støj og forbedre luftkvaliteten. Støjafskærmning og vibrationsdæmpende tiltag implementeres, og der oprettes moniteringsboringer for grundvandsovervågning sammen med beredskabsplaner for håndtering af kemikaliespild.

Selvom nogle beboere midlertidigt skal benytte alternative ruter under anlægsarbejdet, vil de stadig have fuld adgang til deres boliger. Nogle bilister i området skal muligvis finde alternativ parkering, men dette er vurderet som værende muligt. Projektet har gjort det til en høj prioritet at minimere gener for borgerne, og de har stort fokus på kommunikation og med at sikre, at indgrebene påvirker dagligdagen så lidt som muligt. Arealerne genetableres, så de i driftsfasen bliver som nu, med mindre små tilføjelser, som fx dæksler.

Baggrund for gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering

Som bygherre for projektet, der skal udmønte bassinprojektet i spildevandsplanen, har HOFOR i maj 2024 indsendt en anmodning til Københavns Kommune om at bassinprojektet skal miljøvurderes uden forudgående screening. Miljøvurderingsprocessen er igangsat, og HOFOR skal som bygherre gennemføre en miljøvurdering af projektet iht. miljøvurderingsloven, og har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der beskriver, om projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Indholdet af miljøkonsekvensrapporten er blevet defineret af en lovpligtig afgrænsningsproces, hvor offentligheden har haft mulighed for at komme med input til HOFOR´ oplæg til indhold i rapporten. Forvaltningens afgrænsningsudtalelse af 9. august 2024 har afgjort endeligt, hvad miljøkonsekvensrapporten som minimum skal indeholde.

Høring

HOFORs forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten har sammen med en beskrivelse af projektet været i offentlig høring fra 31. maj 2024 til 28. juni 2024.

Der indkom otte høringssvar ved høringen, som har bidraget til forvaltningens afgrænsningsudtalelse om indhold i miljøkonsekvensrapporten (bilag 2). Høringssvarene omhandlede primært; arealanvendelse, projektet, forslag til alternativer og natur.

Parkering

Parkeringsforholdene vil i driftsfasen være uændrede. Kun i dele af anlægsfasen vil nogle bilister skulle finde alternativ parkering i området. Det skyldes at der laves ensretninger på nogle veje, så lastbiler kan køre frem og tilbage i anlægsfasen. Der vil være muligt for områdets beboere at parkere på de nærtliggende sideveje, og de har ligeledes adgang til parkering på egen grund i hele anlægsfasen.

Træer

Der er registreret i alt 95 træer indenfor projektområdet. 79 af dem bliver fældet for at gøre plads til anlægsarbejderne. For hvert fældet træ plantes der et nyt træ på erstatningslokaliteter i samråd med Københavns Kommune. Der bliver inddraget varieret artsvalg i nyplantningen for at fremme biodiversitet og robusthed i områdets træbestand efter aftale med Københavns Kommune. De resterende 16 træer graves op og flyttes til et andet sted i lokalområdet.

Politisk handlerum

Teknik- og miljøudvalget kan vælge ikke at sende miljøkonsekvensrapporten i offentlig høring. En beslutning om ikke at sende sagen i offentlig høring forudsætter faglig begrundelse, fx at et eller flere emner i miljøkonsekvensrapporten ikke er tilstrækkelig fagligt begrundet.

Intro til VVM (bilag 6) uddyber det politiske handlerum i sager med VVM.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætte den offentlige høring i otte uger. Efter høringen udarbejder forvaltningen en hvidbog med henblik på den endelige politiske vedtagelse af miljøkonsekvensrapport og VVM-tilladelse, forventeligt primo 2026.

Søren Wille

/ Lena Kongsbach