Håndtering af medlemsforslag om at afbøde profit på behandlings- og specialundervisningstilbud

Resumé

Borgerrepræsentationen forelægges med denne sag en strategi for hjemtagning af elever fra private udbydere af behandlings- og specialundervisning ved at udvide den kommunale kapacitet. Strategien er udarbejdet af Socialforvaltningen med inddragelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen som led i håndteringen af medlemsforslag af den 9. oktober 2025 om at afbøde profit på behandlings- og specialundervisningstilbud.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

1. at Borgerrepræsentationen godkender, at Socialforvaltningen med inddragelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder videre med forvaltningernes tosporede strategi for opbygning af egenkapacitet og hjemtagning af behandlings- og specialundervisningstilbud (bilag 1).  
2. at Borgerrepræsentationen godkender, at medlemsforslaget om at afbøde profit på behandlings- og specialundervisningstilbud hermed betragtes som håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 9. oktober 2025 medlemsforslag om at afbøde profit på behandlings- og specialundervisningstilbud og vedtog i den forbindelse,  

1. at Socialforvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen skal vende tilbage med en strategi for opbygning af egenkapacitet af behandlings- og specialundervisningstilbud.  
2. at Københavns Kommune, herunder Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, i det kommende udbud for privat behandlings- og specialundervisningstilbud, der sendes i udbud i november 2025, undersøger muligheden for, at Københavns Kommune delvist kan hjemtage opgaven inden for udbudsperioden.

Medlemsforslaget blev stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.

Behandlings- og specialundervisningstilbud, tidligere kendt som dagbehandlingstilbud, yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til børn og unge, der har behov for begge indsatser.

Socialforvaltningen råder over to kommunale behandlings- og specialundervisningstilbud, Solbakken og Frederikshøj, som pr. marts 2026 varetog 76 af ud af de 676 aktive dagbehandlings- og specialundervisningsforløb. De øvrige aktive forløb varetages af private leverandører, hvor 12 forskellige udbydere, 7 i København, vandt kontrakt i 2020. Kommunen rammesætter opgaven for de private leverandører via udbud hvert fjerde år – det seneste i 2026 – for at sikre, at leverandørerne har den rette kvalitet og leverer mest muligt for pengene. Børne- og Ungdomsforvaltningen fører det specialpædagogiske og økonomiske tilsyn med de private leverandører. Udbud og det økonomiske tilsyn har tilsammen til formål, at de private leverandører leverer den aftalte kvalitet og har gennemsigtighed i deres økonomi. Det er dog efter lovgivningen tilladt for leverandørerne at udtage profit af tilbudsdriften. 

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har i de senere år oplevet store merforbrug på dagbehandlings- og specialundervisningstilbud, senest i 2025 var 46,8 mio. kr. ud af et budget på 382 mio. kr. – og lige nu ser det ud som om, at merforbruget i 2026 kan blive næsten dobbelt så stort. Forvaltningerne har derfor allerede fokus på at skabe mulighed for, at børnene – med understøttende indsatser – i højere grad kan blive i deres almenklasser.

Løsning

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har i fællesskab udarbejdet en strategi for afbødning af privat profit på behandlings- og specialundervisningsforløb i to spor, som hjemtager forløb ved at opbygge den kommunale kapacitet.

Hvis Borgerrepræsentationen godkender de to spor i strategien, udarbejder Socialforvaltningen i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen en mere detaljeret strategi med plan for udvidelse og udvikling af kommunens støttende kapacitet og indsatser. Den vil bl.a. indeholde analyser af målgruppen for behandlings- og specialundervisningsområdet, undersøgelse af egnede lokaler, hjemtagelsesplan, planer for kompetenceopbygning hos medarbejderne, skalering og organisering af tilbuddene mv. Strategien skal sikre, at børnene modtager tilbud af høj kvalitet og vil også indeholde behov for finansiering til anlæg og kompetenceudvikling.

Socialforvaltningen vurderer endvidere, at der vil være flere faglige og økonomiske perspektiver i at hjemtage behandlings- og specialundervisningsforløb. Kommunale tilbud vil generelt have bedre mulighed for at have tæt samarbejde med kommunens skoler, som sikrer kvalitet og monitorering, hvilket gør, at behandlingskrævende børn enten ikke behøver blive segregeret eller bliver hjulpet tilbage i deres almenklasse, når de er klar. Der vil også være et klarere incitament til at tilbagesluse børn, som ikke længere har behov for behandling og specialundervisning, til deres almenklasse. Vellykkede tilbageslusninger bidrager til at reducere udgifterne, fordi kommunen ikke betaler for behandling og specialundervisning til børn, som ikke har behov for den hjælp.

For begge forvaltninger er det vigtigt, at en hjemtagning ikke forringer de tilbud, som børn, der modtager behandling- og specialundervisning, får i dag, og, i lyset af de stigende udgifter på området, at en hjemtagning ikke øger udgifterne yderligere.

De to spor i strategien er beskrevet udførligt i bilag 1 og i opsummeret form her:

Spor 1 – Udvidelse af behandlings- og specialundervisningskapacitet

Sporet omhandler en udbygning af den kommunale behandlings- og specialundervisningskapacitet med et antal pladser, så en større andel af forløbene kan varetages af kommunale tilbud. Det kan både ske ved udbygning af de to eksisterende tilbud, Solbakken og Frederikshøj, og ved etablering af nye kommunale tilbud.

Udover lokalerne er der en række faktorer, som primært vedrører organisering, som skal løses:

• Investering i kompetenceudvikling og supervision af medarbejdere og ledere på de kommunale tilbud for at sikre højst mulig kvalitet.
• Fordeling af kompetencer på tværs af kommunale tilbud. Der skal laves tiltag, som muliggør smidigt at kunne flytte specialiserede kompetencer imellem tilbuddene, ligesom man gør på nogle af de bedst præsterende private tilbud.
• Analyse af målgruppebehov, da børn med behov for behandlings- og specialundervisning har meget forskelligartede udfordringer, kræver det en analyse, som identificerer, hvilke målgrupper der først skal hjemtages, og hvilke kompetencer der er behov for til de målgrupper af børn.

Spor 2 – Udvidelse af støttende kapacitet i almenskole

Sporet omhandler en udvidelse af den støttende kapacitet, som henlægger behandlings- og specialundervisningsindsatsen i barnets almenklasse, suppleret af en indsats i hjem og fritid, og derfor bidrager til ambitionen om at hjemtage private behandlings- og specialundervisningspladser.

Målet er at reducere antallet af pladser, som det er nødvendigt at købe ved de private behandlings- og specialundervisningstilbud. Der er ikke alene tale om forebyggelse, men også om at udvide kompetencen i almenskolen og Socialforvaltningens understøttende behandlingsindsats, så indsatsen kan rumme mere specialiserede målgruppebehov såsom autismespektrumforstyrrelser, omfattende skolefraværsproblematikker mv. På den måde vil den koordinerede indsats være et reelt alternativ til en plads på et behandlings- og specialundervisningstilbud. Mulige tiltag skal tilpasses Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejde med Mangfoldige Børnefællesskaber, der blev igangsat med budget 2025. Indsatsen skal styrke de almene fællesskaber, så færre børn og unge får behov for segregerede specialundervisningstilbud.

Tidsperspektivet for spor 1 er mindst 5 til 7 år, primært på grund af behovet for at finde og istandsætte lokaler til udvidelsen. For spor 2 vil der kunne tages tiltag med et væsentligt kortere tidsperspektiv, om end der også her er behov for rekruttering af medarbejdere og evt. omstrukturering af tilbuddene.

Økonomi

Der kan ikke på det nuværende grundlag estimeres særskilte økonomiske konsekvenser, uanset om Socialudvalget beslutter at anbefale strategien eller dele af den, overfor Borgerrepræsentationen. Det kan tænkes at indebære besparelser på længere sigt, men det er for tidligt at fastslå nu.

Hvis besvarelsen af medlemsforslaget bliver godkendt, vil Socialudvalget og Borgerrepræsentationen blive forelagt en indstilling med økonomiske konsekvenser, budget til anlæg m.m., når Socialforvaltningen med inddragelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen har foretaget analyser og arbejdet videre med strategierne, såfremt dette bliver besluttet.

Politisk handlerum

Socialudvalget kan beslutte ikke at anbefale strategien over for Borgerrepræsentationen, eller nøjes med at pege på ét af de to spor i den fremlagte strategi for fortsat undersøgelse om at afbøde profit på behandlings- og specialundervisningstilbud. Hvis Socialudvalget ikke ønsker at anbefale strategien eller dele af den for Borgerrepræsentationen, arbejder forvaltningerne videre med henblik på at præsentere en ny strategi for udvalget og Borgerrepræsentationen.

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Socialforvaltningen med inddragelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejde en plan for realisering af strategien, herunder med investeringsbehov til anlæg og evt. service:

• Evt. budgetnotater/investeringsprojekter til finansiering af nye indsatser (spor 2) – medio 2026/primo 2027
• En analyse og derefter plan for sammensætning af målgrupper (spor 1) – ultimo 2026
• En plan for udvikling af støttende kapacitet i almenskolen (spor 2) – ultimo 2026
• Status på effekter af støttende kapacitet i almenskolen (spor 2) – medio 2027
• Budgetnotater for planlægningsmidler til etablering af et antal dagbehandlingstilbud mhp. budgetforhandlingerne 2028 (spor 1) – medio 2027
• Budgetnotater for anlægsmidler til etablering af et antal dagbehandlingstilbud mhp. overførselssagen 2027/28 (spor 1) – primo 2028

Katrine Ring

/ Anders Johannes Kristensen