Orientering om plejefamiliers vilkår og investeringscase herom

Resumé

Socialudvalget orienteres med denne sag om plejefamiliers vilkår. Socialforvaltningen er i gang med at udarbejde et investeringsforslag til overførselssagen 2025/26, der skal bidrage til at håndtere det øgede pres på anbringelsesområdet ved at understøtte fastholdelse og rekruttering af plejefamilier. Denne sag giver derfor også et overblik over forvaltningens foreløbige arbejde med investeringsforslaget. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager forvaltningens orientering om plejefamiliers vilkår til efterretning
2. at Socialudvalget tager forvaltningens arbejde med en investeringscase om  håndtering af det øgede pres på anbringelsesområdet til efterretning.

Problemstilling

Plejefamilier i Danmark reguleres i Barnets lov, og Socialtilsynene vurderer og godkender plejefamilier ud fra lovbestemte kriterier. Plejefamilier betragtes generelt ikke som lønmodtagere, men derimod som selvstændige aktører, der indgår kontrakter med kommunerne. Plejefamiliernes Landsforening er i dialog med KL om at opnå lønmodtagerstatus.  

I Københavns Kommune arbejder plejefamilier således på kontraktbasis, og vederlaget fastsættes ud fra KL’s vejledende takster og individuelle vurderinger af opgaven og barnets behov. Herudover tilbydes plejefamilierne pædagogisk og/eller psykologisk supervision, aflastning, ekstra støtte og forebyggende kompetenceudvikling mv. Se bilag 3 for årets kursuskatalog, som tilbydes til kommunens pleje- og netværksfamilier.   

Der er ingen lovbestemte retningslinjer for, hvor mange vederlag der ydes for forskellige typer af døgnpleje- og støtteophold. To plejeforhold er aldrig helt ens, og derfor fastsættes antallet af vederlag ud fra et fagligt skøn indenfor rammerne, som er bevilget af den anbringende myndighed. Fastsættelse af antal vederlag sker altså på baggrund af en konkret vurdering af plejeforholdets karakter, herunder barnets situation, samt graden af påvirkning af familielivet i plejefamilien. Vilkår og vedlager for plejefamilier er uddybet i bilag 2. Udviklingen over anbringelser (helårsbørn) fordelt på de fire typer af anbringelse ses i nedenstående tabel. Det fremgår af tabel 1, at der er sket et fald i anbringelser i familiepleje, mens der for døgninstitutioner og opholdssteder er sket en stigning i 2023 med et efterfølgende fald derefter. For netværksfamiliepleje har der været en konstant stigning siden 2022.  

Tabel 1: Antal anbringelser fordelt på type af anbringelse, 2022-2025

*Udover ovenstående kategorier anbringes der også til opholdssted, delvist lukket døgninstitution, eget værelse, kost- og efterskole, sikret døgninstitution og særligt sikret afdeling. Tallene for 2025 indeholder til og med august.

Socialborgmesteren havde i september 2025 et lyttemøde med Plejefamiliernes Landsforening for at høre deres perspektiver på sagen. Her blev der peget på ønsker ift. fast ansættelsesforhold jf. dialog med KL, en uges ferie med aflastning af plejebørn, forlængelse af opsigelsesvarsel og udbredelse af elementer fra styrket anbringelse.

Temaet blev herudover drøftet på Socialudvalgets budgetseminar i august 2025. Udvalget havde flere spørgsmål. Forvaltningen har besvaret disse spørgsmål i bilag 1.

Løsning

For at håndtere det øgede pres på anbringelsesområdet, og da antallet af børn i plejefamilier siden 2021 er faldet med  cirka 20 %  i Københavns Kommune har Socialforvaltningen igangsat en række initiativer for at rekruttere og fastholde flere plejefamilier. Udviklingen i plejefamilier viser ligeledes et fald, hvor Familieplejen havde et samarbejde med 243 plejefamilier i 2023, faldt det til 216 plejefamilier i 2024 og 203 plejefamilier i 2025. Socialforvaltningen arbejder derudover på et nyt investeringsforslag med løsninger, der skal understøtte mere stabilitet og tryghed i anbringelser i plejefamilier. Socialforvaltningen er ved at afdække, hvad der skal indgå i investeringsforslaget, og en række mulige potentialer blev bragt op på mødet mellem Plejefamiliernes Landsforening og Socialborgmesteren, som forvaltningen vil afdække potentialer for.  Forvaltningen arbejder for nuværende med tre spor:

Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier

Det første spor omhandler rekruttering og fastholdelse af plejefamilier. Her vil forvaltningen undersøge, hvordan forbedring af vilkår for plejefamilier kan understøtte disse. Familieplejen har udsendt et spørgeskema til nuværende plejefamilier mhp. at belyse, hvilke ønsker og behov plejefamilierne har. På baggrund af nuværende besvarelser og tidligere indhentede erfaringer, undersøger forvaltningen, om der kan være potentiale i at udvide vederlag, ændre i pakkestrukturer, tilbyde kompetenceudvikling til livsfaser samt ny form for aflastning i form af f.eks. kommunale ferielejre mv. Herudover undersøges der på foranledning med mødet med Plejefamiliernes Landsforening, om der er mulighed for forlængelse af opsigelsesvarsel, mulighed for en uges ferie til plejefamilierne med aflastning af plejebarnet samt øget brug af elementer fra styrket anbringelse. Det skal også undersøges, om der er mulighed for at indgå et samarbejde med en organisation mhp. at arbejde med en model med indsatser omkring plejefamilien og barnet/den unge for at understøtte anbragte børn og unges trivsel og imødekomme plejefamiliernes behov.

Anbringelse af flere børn i plejefamilier

Det andet spor omhandler anbringelse af flere børn i plejefamilier, hvor forvaltningen undersøger, hvilke grupper af børn og unge, som i dag anbringes på et børne- og ungehjem, der ville kunne have gavn af anbringelse i en plejefamilie, og hvad det ville kræve. De faglige overvejelser og barnets tarv vil fortsat være drivende for valg af anbringelsessted. 

Det bemærkes herudover, at forvaltningen har blik for at have plejefamilier, der har forskellige baggrunde, herunder forskelle i etnicitet, kultur og uddannelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke krav til, at plejefamilier skal mestre barnets modersmål, hvis det er andet end dansk. Det er dog et fokus på anbringelsesområdet, at samvær med biologisk familie og netværk fastholdes.

Overgang til voksenlivet

Det tredje spor omhandler ungestøtte og unges overgang til voksenlivet. Her vil forvaltningen undersøge, om der kan skrues på strukturen for ungestøtte, så der sikres en god overgang, når den unge rammer det 18. år. Det kan være et øget fokus på at forblive i samme plejefamilie efter 18. år, men med ungestøtte, frem for f.eks. egen bolig med socialpædagogisk bostøtte efter servicelovens § 85 eller ophold på et midlertidigt botilbud efter servicelovens  § 107.   

Et greb til at sikre en god overgang fra barn til voksen vil også være at skrive unge med en social foranstaltning op hos de almene boligorganisationer. Socialforvaltningen har over for Social- og Boligministeriet rejst ønske om, at der indføres en hjemmel til at skrive unge med en social foranstaltning op hos de almene boligorganisationer, når de fylder 15 år – og til at betale for fortsat opskrivning, indtil den unge har opnået en varig bolig. Særligt for børn i udsatte positioner kan en opskrivning til almen bolig være med til at sikre deres adgang til egen bolig efter det fyldte 18. år. For børn, som har modtaget en eller flere sociale foranstaltninger, og særligt for børn med anbringelsesforløb bag sig, er dette særligt oplagt. Der findes i dag ingen hjemmel, hvormed kommunerne kan skrive børn og unge op i almene boligorganisationer og afholde de årlige udgifter forbundet med opnoteringen. Det anbefales derfor over for ministeriet, at en sådan hjemmel tilvejebringes.

Økonomi

Beregningerne for effektiviseringen og investeringen vil blive beskrevet i investeringsforslaget, når sporene er endeligt fastlagt i løbet af efteråret 2025.  

Videre proces

Socialforvaltningen vil arbejde videre med investeringscasen mhp. at fremsætte et forslag, der kan indgå i forhandlingerne om overførselssagen 2025/26.

Katrine Ring

/ Eva Stokbro Jensen