Mødedato: 27.09.2021, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Høring vedr. skulptur af Suste Bonnén ved Frederiksgade

Se alle bilag

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget vedr. ansøgning om ny skulptur af Suste Bonnén. Rådet bedes give deres faglige vurdering af skulpturen samt placering. 

Problemstilling

Suste Bonnén ansøger Teknik- og Miljøudvalget om opstilling af ny skulptur ved Frederiksgade foran Marmorkirken. 

Suste Bonnén bemærker, at der rundt om Marmorkirken står opstillet en række forskellige sten- og bronze monumenter på sokler, hvor alle portrætterede er mænd. Bonnén anser det derfor for meningsfuldt, at placere en nutidig og tidsløs skulptur på pladsen foran Marmorkirken, der forestiller en moderskikkelse. Skulpturen skal støbes i bronze og placeres på en sokkel af granit. 

Soklen udformes således, at forbigående kan sætte sig og opholde sig på den. Der er ikke andet på pladsen, end metrostations op- og nedgange. På soklen skal stå citater fra sange og salmer. 

Beslutning

Rådet for Visuel Kunst gav den 27. september 2021 høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. ansøgning om ny skulptur af Suste Bonnén ved Frederiksgade. Høringssvaret er en faglig vurdering af skulpturen og dens placering.

Kunstneren har meddelt Teknik- og Miljøforvaltningen, at værkets arbejdstitel er ændret fra ”Opstandelsen” til ”Underet”.

”Rådet fandt kunstnerens forslag til motiv, materiale og placering velanbragt. Derimod fandt udvalget det ikke muligt på det foreliggende grundlæg at vurdere den rumlige udformning af figuren og anbefalede et nærmere skitsearbejde eller modelarbejde af den skulpturelle udformning. Vigtigheden heraf understreges af skulpturens påtænkte størrelse.

Rådet er klar over, at et sådant skitsearbejde kræver tid og økonomi som Rådet beklageligvis ikke kan bidrage til. Rådet vil dog anbefale kunstneren at bruge Rådets anbefaling til ansøgning hos offentlige eller private fonde til det videre skitsearbejde”

Til top