Mødedato: 23.11.2026, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Helhedsplan for Innovation District Copenhagen, Nørrebro og Østerbro

Se alle bilag

Helhedsplan for Innovation District Copenhagen, Nørrebro og Østerbro, omsætter Erhvervsministeriets, Københavns Kommunes og Københavns Universitets fælles vision om udvikling af et verdensførende innovationsdistrikt i København til muligheder for fysisk udvikling i området omkring Nørre Campus, Haraldsgadekvarteret og Rigshospitalet. Helhedsplanen (bilag 3), skal være retningsgivende for en koordineret og sammenhængende byudvikling, som skaber plads til flere virksomheder og bidrager til et mere attraktivt og sammenhængende byområde. Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplan og udarbejdelse af budgetnotater for kommunale byrums- og infrastrukturprojekter, der kan understøtte innovationsdistriktet.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende Helhedsplan for Innovation District Copenhagen, bilag 3, som grundlag for kommende kommune- og lokalplanlægning.
  2. at godkende, at Økonomiforvaltningen og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejder budgetnotater med seks kommunale byrums- og infrastrukturprojekter jf. bilag 9, til kommende budgetforhandlinger.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 9. oktober 2025 Visionsplan for IDC med tilhørende politisk aftale mellem kommunen, staten og Københavns Universitet (KU) om udvikling af distriktet (bilag10). Planen blev udarbejdet af Erhvervsministeriet på vegne af distriktets partnerskabskreds. For at sikre en koordineret og sammenhængende byudvikling følges visionsplanen nu op af en fysisk helhedsplan, der skal være et fælles strategisk grundlag for områdets grundejere, KU, kommunen og kommende investorer. Helhedsplanen er vedlagt som bilag 3 og sammenfattet i præsentationsfolder i bilag 4.

Løsning

Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og KU har en fælles vision om at udvikle Innovation District Copenhagen (IDC) til et verdensførende innovationsdistrikt. Med universitets stærke natur- og sundhedsvidenskabelige miljøer, landets største hospital, Københavns Professionshøjskoles praksisnære uddannelser og forskning, samt et spirende iværksættermiljø har distriktet omkring Nørre Campus, Rigshospitalet og Haraldsgadekvarteret et stærkt udgangspunkt. Udviklingen af innovationsdistriktet forudsætter, at der skabes plads til flere virksomheder og iværksættere, som kan samarbejde med forsknings­miljøerne. Det forudsætter også, at der skabes et mere attraktivt og sammenhængende byområde med bedre forbindelser og flere mødesteder, som kan gøre området mere indbydende for distriktets brugere, tilflyttende forskere og beboere i området.

Helhedsplanen for IDC er udarbej­det af Freja Ejendomme på vegne af KU, Bygningsstyrelsen, Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden og Erhvervsministeriet. Københavns Kommune har deltaget som myndighed, ejer af vejinfrastruktur og medlem af IDC-partnerskabet. Helhedsplanen viser forslag til, hvor og hvordan området kan fortættes gennem nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse, samt hvordan infrastruktur og byrum kan opgraderes, så distriktet udvikles som en del af København, og forskningsmiljøerne og byen får glæde af hinan­den. Kommunen forventer, at udviklingen vil skabe 7.000-10.000 arbejdspladser indenfor selve distriktet, samt yderligere IDC-relaterede arbejdspladser i de nærliggende byudviklingsområder.

Helhedsplanens hovedgreb

Innovationsdistriktet er en del af de eksisterende bydele Nørrebro og Østerbro og rummer syv delområder med hver deres identitet, egenart og hverdagsliv. Delområderne opleves i dag som adskilte, og fysiske barrierer, manglende grønne sammenhænge og lukkede facader er blandt de væsentligste udfordringer. Helhedsplanen fastlægger derfor et hovedgreb, som med centrale stiforbindelser for gående og cyklister binder byrum, grønne områder og 13 udviklingsgreb (arealer til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse) sammen til et sammenhængende innovationsdistrikt.

Hovedforbindelser

Hovedforbindelserne er både nye og forbedrede eksisterende ruter, der skaber et sammenhængende net for gående og cyklister. De er afgørende for at knytte kvarterer, institutioner, virksomheder, parker og centrale byrum sammen og understøtte koblingen til den omgivende by. Hovedforbindelserne omfatter bl.a. en øst-vestgående stiforbindelse, der løber fra Rigshospitalet gennem Nørre Campus til Skjolds Plads og en nord-sydgående stiforbindelse fra Vibenshus Runddel gennem grønningen på Nørre Campus til Panum.

Byrum og grønne områder

Helhedsplanen arbejder med forskellige typer af uderum, der på hver sin måde understøtter hverdagslivet i innovationsdistriktet, herunder primære byrum, forpladser, aktive kantzoner og parkrum. Nogle byrum skal samle bylivet, andre skabe plads til ro. Helhedsplanen anbefaler, at der udarbejdes en samlet strukturplan for de grønne træk, som skal sikre, at udviklingen af grønne rum og forbindelser på baggrund af et fælles grundlag, selv om projekterne gennemføres på forskellige tidspunkter og af forskellige parter. Flere af de foreslåede grønne rum og forbindelser er kommunale arealer.

13 udviklingsgreb

Helhedsplanen rummer 13 udviklingsgreb, der muliggør op mod 241.000 m2 ny bebyggelse og 52.000 m2 transformation af eksisterende bebyggelse. De viste eksempler på volumenstudier forudsætter nedrivning af op til 30.000 m2 eksisterende bebyggelse. Udviklingsgrebene ligger i delområderne Nørre Campus, Haraldsgadekvarteret og Rigshospitalet:

  • På Nørre Campus indgår syv udviklingsgreb, hvoraf tre er nybyggerier, to er transformation af eksisterende bygninger og ét kombinerer transformation og nybyggeri. Hertil kommer det kommunale udviklingsgreb 9 for Universitetsparken (se følgende afsnit). Byggerierne indføjes som udgangspunkt som fortætning i den eksisterende rand af bebyggelse, men et enkelt, større byggeri placeres centralt i campusparken. Der er for tre udviklingsgreb (1, 3 og 12) afsøgt to højdescenarier: hhv. københavnerskala med byggeri op til 24 m og høje bygninger op til 75 m. Helhedsplanens primære scenarie omfatter tre høje bygninger, men herudover viser planen alternative scenarier med forskellige kombinationer af høje og lavere bygninger.
  • I Haraldsgadekvarteret er der fire udviklingsgreb, herunder Professionshøjskolens fortætning på Campus Sigurdsgade samt tre lokaliteter med faciliteter til private aktører. Udviklingen tilpasses områdets eksisterende karakter, højder og skala.
  • På Rigshospitalet er der to udviklingsgreb, som imødekommer hospitalets behov for en langsigtet renovering og modernisering. Grebene omfatter en ny, større behandlingsbygning og transformation af en eksisterende pavillon til nye innovationsfaciliteter.

Udviklingsgreb 9 – Universitetsparken (kommunal vej)

Den kommunale vej Universitetsparken, der forbinder Jagtvej og Nørre Allé, blev udpeget som muligt område til udvikling i visionsplanen. Det er ifm. helhedsplanen afsøgt, om vejen kan nedlægges og udvikles til opførelse af f.eks. ungdomsboliger. En trafikanalyse peger på, at en lukning vil give en forringet og uhensigtsmæssig trafikafvikling til Rigshospitalet. Den vil samtidig øge trafikken internt på hospitalets område med en større sammenblanding af biltrafik, lastbiltrafik, ambulancekørsel samt cyklister og gående, hvilket vil forringe trafiksik­kerheden omkring hospitalet. Region Hovedstaden har fremsendt en udtalelse, (bilag 5), hvori det vurderes, at en lukning af Universitetsparken vil have en særdeles uhensigtsmæssig påvirkning af trafikken til Rigshospitalet. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen anbefaler derfor at vejen ikke nedlægges.

Helhedsplanen foreslår i stedet, at vejen indsnævres til én kørebane i hver retning, så barrierevirkningen reduceres, og der frigives areal til ophold og mere grønt. En grønnere vej vil styrke forbindelsen mellem Nørre Campus og Haraldsgadekvarteret, skabe en grøn sammenhæng mel­lem campusparken og Sifs Plads og samtidig bygge videre på Områdefornyelsen ved Skjolds Plads’ forslag til omdannelse af Lersø Parkallé og Sifs Plads.

Forvaltningernes opmærksomhedspunkter

  • Boliger: Hel­hedsplanen fastlægger ikke et mål om flere boliger, men som led i det videre arbejde vil mulighederne for etablering af f.eks. studieboliger, kollegier og gæsteforskerboliger løbende blive afsøgt. IDC-området rummer ca. 5.100 boliger, hvoraf 1.800 er kollegieboliger og 380 er almene ungdomsboliger. Kommunen har igangsat plangrundlag for to større nærliggende områder, hhv. Vingelodden på Nørrebro og Sibeliusgade på Østerbro, hvor der blandt andet muliggøres boliger.
  • Højt byggeri: Helhedsplanen viser, som beskrevet ovenfor, scenarier for højt byggeri på tre lokaliteter på Nørre Campus (udviklingsgreb 1, 3 og 12). Scenarierne illustrerer forskellige bygningstypologier og kompositioner, som vil skabe forskellige påvirkninger af bymiljøet. Ét scenarie illustrerer en udbygning i de omkringliggende bygningers skala, hvilket anskueliggør, at højt byggeri ikke nødvendigvis er en forudsætning for realisering af visionen. Forvaltningerne anbefaler i overensstemmelse med kommuneplanen, at der i kommende kommune- og lokalplanlægning foretages yderligere vurdering af omfanget af højt byggeri, herunder eventuelle høje bygningers indbyrdes relationer og samlede virkning i forhold til kulturmiljøet, de eksiste­rende bygninger og campusparken, det omkringliggende kvarter og bymæssige sammenhænge.
  • Kulturarv og bevaringsværdier: Nørre Campus er i Kommuneplan 2024 udpeget som vær­difuldt kulturmiljø, og IDC-området som helhed omfatter en række bygninger med væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. I forbindelse med helhedsplanen er der udarbejdet en egenartsanalyse, og helhedsplanen redegør for de foreslåede byggeriers påvirkning på kulturmiljøet. Kommunen har udarbejdet bevaringsnotat og SAVE vurdering (bilag 6).

Forslagene til nybyggeri vil påvirke kulturmiljøet fysisk og visuelt. Påvirkningen er især knyttet til det store byggeri centralt placeret på Nørre Campus (udviklingsgreb 3), som vil ændre områdets bebyggelsesstruktur og reducere det centrale grønne rum. Desuden vil de foreslåede høje bygninger være ude af skala med den eksisterende bebyggelse. Forslagene til nybyggeri indebærer også en hel eller delvis nedrivning af flere bygninger med høj og middel bevaringsværdi. Forvaltningerne anbefaler, at de kommende planprocesser fokuserer på at understøtte de kulturhistoriske fortællinger og afsøger mulighederne for transformation af eksisterende ejendomme i overensstemmelse med bygningernes bærende bevaringsværdier og egenarten. Kvaliteten og sammenhængen i det tilbageværende grønne rum på campus bør også styrkes.

Anbefalede kommunale byrums- og infrastrukturprojekter
For at skabe et sammenhængende innovationsdistrikt med flere grønne forbindelser og byrum med høj rekreativ værdi, anbefaler helhedsplanen, at grundejere og kommune sammen realiserer en række byrums- og infrastrukturprojekter. Syv af projekterne er helt eller delvist på kommunal grund. Hertil anbefales en samlet strukturplan for de grønne træk, som også berører kommunens arealer. Projekterne er beskrevet i bilag 7.

For at understøtte innovationsdistriktets udvikling gennem en opgradering af det fysiske miljø, anbefaler forvaltningerne, at der udarbejdes budgetnotater til kommende budgetforhandlinger med henblik på finansiering af følgende projekter:

Første fase – initiativer der anbefales finansieret i Overførselssagen 2026/2027

  1. 1. Strukturplan for de grønne træk samt 2. Skitseprojekt for indsnævring og begrønning af Universitetsparken (Udviklingsgreb 9 / infrastrukturprojekt 9 i helhedsplanen)
  2. Trafiksikkerheds- og parkeringsanalyse af Frederik V’s Vej (infrastrukturprojekt 5 i helhedsplanen)
  3. Foranalyse af indsnævring, begrønning og bedre krydsningsmuligheder for gående og cykler på Jagtvej (Infrastrukturprojekt 2 i helhedsplanen)

Anden fase – initiativer der anbefales finansieret i Budget 2028

d. Forbedring af tilgængelighed og trafiksikkerhed på stiforbindelsen nord for     Fælledparkens skatepark (Infrastrukturprojekt 4 i helhedsplanen)

e.  Anlæg af nye krydsningspunkter på Tagensvej og Blegdamsvej (Infrastrukturprojekt   7 i helhedsplanen)

Tredje fase – Initiativer der anbefales finansieret ved senere budgetforhandlinger

f.  Skitseprojekt for opgradering af Sifs Plads (Byrumsprojekt 1 i helhedsplanen)

Forvaltningerne har en forventning om, at øvrige relevante parter i IDC ligeledes vil bidrage til finansieringen af helhedsplanens anbefalede projekter i området.

Lokal inddragelse

Der blev gennemført en inddragelsesproces fra april til august 2026. Formålet var at indsamle input med afsæt i deltagernes egen viden, interesser og synspunkter. De primære målgrupper var københavnere/beboere og brugere, studerende, ansatte, foreningsrepræsentanter, lokaludvalg samt Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Samlet er mere end 400 personer inddraget gennem byvandringer, fokusgruppemøder, interviews, digitalt spørgeskema samt et offentligt dialogmøde. De konkrete input er løbende videreformidlet, så den indsamlede viden har bidraget til udviklingen af helhedsplanen. Inddragelsesprocessen herunder indsigter og anbefalinger er uddybet i bilag 8.

Der er ikke høringspligt for helhedsplanen, men der har været en tæt dialog med Nørrebro og Østerbro Lokaludvalg, som har fremsendt udtalelser til helhedsplanen (bilag 9).

Nørrebro Lokaludvalg mener, at udviklingen skal skabe en levende, tryg og sammenhængende bydel, der sikrer gode rammer for hverdagsliv, sundhed og fællesskab. De fremhæver, at området skal have kant, hvis det skal blive en succes, og mener, at dette kun opnås ved at blande nyt og gammelt byggeri, så den eksisterende sjæl bevares og integreres i de nye rammer. De ønsker, at der bygges med respekt for Nørrebros eksisterende bygningshøjde og udtrykker, at placering af flere højhuse i samme kvarter er et stort indgreb, der bør være betinget af, at arealer omkring høje bygninger på Nørre Campus er offentligt tilgængelige og indrettes som grønne områder. De ønsker blandede funktioner, herunder særligt boliger samt aktive stueetager, for at skabe liv og tryghed. De lægger desuden vægt på vigtigheden af at indtænke idrætsfaciliteter og kunst og sundhed i byrummet. De bakker op om bevaring af eksisterende bygninger og ønsker særligt at Vermundsgade 1 (”Figaro”) i udviklingsgreb 4 bevares. Herudover støtter de forslag om reducering af Jagtvej til et spor. De ønsker desuden, at Spillestedet Sigurds aktiviteter bevares, enten i deres nuværende lokaler på Sigurdsgade 39, eller et andet sted i området. Nørrebro Lokaludvalg understreger desuden, at der skal tages hensyn til naboerne i byggeprocessen og ønsker, at overskudsjord fragtes med pram fra Nordhavn til Lynetteholmen.

Østerbro Lokaludvalg har ingen bemærkninger til helhedsplanens indhold. De støtter Nørrebro Lokaludvalgs forslag om pramning af overskudsjord fra byggeriet.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at:

  • bygningshøjden på Nørre Campus enten maksimalt må være 24 meter, som i dag, eller højst have ét eller to byggerier, der punktvis har en højde op til f.eks. 45 eller 75 meter. Dette vil have indflydelse på, hvor mange etagemeter, der kan opføres på Nørre Campus. Der kan desuden besluttes, at der i forbindelse med startredegørelse udarbejdes en samlet plan for høje bygninger/højhusstrategi, så det afsøges, hvordan den enkelte bygning kan indgå i en helhed med eventuelle andre høje bygninger. Området har i dag byggeri mellem 1-6 etager og enkelte bygninger i 8 etager.
  • der i den kommende lokalplanlægning afsøges, om flere, færre eller bestemte bygninger skal udpeges som bevaringsværdige. Dette kan have indflydelse på, hvor mange etagemeter, der kan opføres i området.

Udarbejdelse af plangrundlag

Med visionsplanen forpligtede partnerskabskredsen bag Innovation District Copenhagen sig til at udvikle området i overensstemmelse med visionsplanens principper. Herunder fremgår det, at Københavns Kommune igangsætter kommune- og lokalplanlægning på baggrund af en kommende helhedsplan. Den nu fremlagte helhedsplan viser muligheder for fortætning i henhold til visionens principper og er hverken juridisk bindende eller byggeretsgivende. I de efterfølgende planprocesser skal Borgerrepræsentationen tage stilling til konkrete forslag til omfang og udformning af de enkelte nybyggerier, samt eventuel bevaring af eksisterende bygninger m.v.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i visionsplanen, og uden stillingtagen til de konkrete projekter, accepteret anmodninger om nyt plangrundlag for nedenstående udviklingsgreb. Projekterne står på venteliste til igangsættelse af planproces.

  • Udviklingsgreb 1: KU-IDC innovationshus ved Tagensvej (Bygningsstyrelsen)
  • Udviklingsgreb 2: Udvidelse af Campus Sigurdsgade (Københavns Professionshøjskole),
  • Udviklingsgreb 4: Trekantgrunden (Freja Ejendomme)
  • Udviklingsgreb 5: Rådmandsgade (Freja Ejendomme)
  • Færøsk Patienthotel på Rådmandsgade (Bygningsstyrelsen)

Planprocessen for Rigshospitalet er påbegyndt.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Jf. afsnit om mulige kommunale byrums- og infrastrukturprojekter anbefaler forvaltningerne, at der udarbejdes budgetnotater for seks mulige projekter til kommende budgetforhandlinger.

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen, kan den konkrete kommune- og lokalplanlægning igangsættes efter anmodning fra de enkelte grundejere.

 

                         Søren Hartmann Hede                Søren Wille

 

Til top