Genbehandling af afslag til PARADIS
Udvalget forelægges afgørelsen til genbehandling for projektet "PARADIS", som modtog afslag på mødet den 4. marts 2025.
Ansøger han henvendt sig til forvaltningen med ønske om en udvidet begrundelse for afgørelsen. Udvalget forelægges på denne baggrund afgørelsen til genbehandling, efter anmodning fra udvalgsformanden.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget tager stilling til, om afslaget kan fastholdes eller om ansøgningen kan imødekommes, herunder i hvilket omfang
Problemstilling
Udvalget behandlede ansøgning til projektet "PARADIS" i mødet den 4. marts 2025.
Ansøgningen modtog afslag med henvisning til, at projektet ikke i tilstrækkelig grad var båret af professionelle kræfter.
Ansøger henvendte sig til forvaltningen den 10. marts 2025 på baggrund af afslagsbrevet og anmodede om en uddybet begrundelse (bilag 1).
Forvaltningen har været i dialog med udvalgsformanden, som har anmodet om at sagen lægges op til genbehandling i udvalget.
Løsning
Vedlagt er ansøgningsmateriale, som blev behandlet på udvalgsmødet den 4. marts 2025. (bilag 2-6).
Ansøger er orienteret om, at ansøgningen genbehandles.
Økonomi
Hvis udvalget følger de indstillede bevillinger til mødet den 17. juni 2025 er der 6.598 kr i restmidler af Scenekunstudvalgets disponible midler.
Videre proces
Hvis udvalget vælger at omgøre afgørelsen og tildeler en bevilling til ansøger, skal udvalget tage stilling til en prioritering af udvalgets restmidler. Hvis udvalget fastholder afgørelsen, vil forvaltningen orientere ansøger om beslutningen.