Henvendelse fra Trevor Davies til Københavns Scenekunstudvalg vedr. Metropol Anneks
Københavns Scenekunstudvalg har modtaget henvendelse fra Trevor Davies om ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler for projektet "Refshale Anneks".
Henvendelsen vedrører en anmodning om at rette henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget med en anbefaling af projektet.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget tager henvendelsen fra Trevor Davies til efterretning
- at udvalget drøfter eventuel opfølgning på henvendelsen
Problemstilling
Københavns Scenekunstudvalg har modtaget henvendelse fra Trevor Davies den 23. oktober 2025.
Henvendelsen vedrører en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler, som Trevor Davies agter at indsende i 2025.
I henvendelsen anmoder Trevor Davies om at få Scenekunstudvalgets kunstfaglige vurdering til brug for ansøgningen.
Ansøgningen vedrører Refshale Anneks. Ansøgningsmateriale er vedlagt henvendelsen.
Løsning
Scenekunstudvalget er ikke forpligtet til at følge op på henvendelsen. Men de kan drøfte ansøgningen med henblik på at afgive en udtalelse vedr. projektet til brug for ansøger.
Eventuel udtalelse vil blive udarbejdet på baggrund af udvalgets drøftelse og vil herefter blive lagt til skriftlig godkendelse.
Næste behandling af ansøgninger til Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler er den 27. november 2025.
Videre proces
Forvaltningen vil følge op på henvendelsen på baggrund af udvalgets beslutning.