Mødedato: 14.08.2025, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

Høringssvar om dispensation fra lokalplan 512 til et badeanlæg ved Soho House i Havnegade

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om dispensation til et badeanlæg ved SoHo House i Havnegade. Se høringssvaret i bilagsoversigten.

Problemstilling

Med mail af 9. juli 2025 har Teknik og Miljøforvaltningen sendt en naboorientering til Indre By Lokaludvalg vedrørende en ansøgning om nyt badeanlæg placeret ved kaj nr. 142 ud for den tidligere toldbygning Gammelholm Toldkammer, det nuværende Soho House. Det ansøgte kræver en dispensation fra lokalplan nr. 512 ”Nyhavn og Gammelholm". 

Anlægget består af en 50 m lang og 10m bred flydekonstruktion, med terrasse i to niveauer, opvarmet pool (14 x 3 m), sauna, omklædning, loungeområde og café/bar. Anlægget har et samlet areal på ca.700 m2 og forventes at kunne rumme op til ca. 100 gæster ad gangen, fordelt på pool-, lounge- og caféområder.

Den ansøgte etablering af adgangstrapper og ramper til anlægget reducerer den frie færdselsbredde på havnepromenaden og afviger fra følgende lokalplanens bestemmelse:

  • §4 Stk. 5 om Parken langs Havnegade der fastlægger, at ”Der skal friholdes et 8 m bredt areal til promenade langs kajkanten.”

Høringsmaterialet ses i bilagsoversigten. Der er svarfrist den 20. august 2025.

I bilagsoversigten ses også kommentarer, som borgere har skrevet om sagen på lokaludvalgets Facebookside.

Løsning

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget godkender høringssvaret, som ses i bilagsoversigten. Facebook-kommentarerne vedlægges som bilag.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen skriver i høringsmaterialet, at projektet er sendt i naboorientering forud for en politisk behandling og efterfølgende afgørelse.

Til top