Mødedato: 30.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Henvendelser til lokaludvalget, september 2026

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender indstillingerne om henvendelser til lokaludvalget, der ses i løsningsafsnittet nedenfor.

 

Problemstilling

Borgere har henvendt sig til lokaludvalget siden lokaludvalgsmødet den 26. august 2026.

Løsning

1. Begrænset passage for beredskab på Torvegade

Med mail den 21. august delte en borger sin bekymring om, at der er begrænset passage og fremkommelighed for udrykningskøretøjer og beredskab fra Christmas Møllers Plads til Torvegade. Hun skriver, at indsnævringen af kørebanerne gør, at der kun er et spor og tit er kø.

Sekretariatet har bedt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen svare borgeren. Svaret fra forvaltningen ses i bilagsoversigten.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning.

 

2. Maling af eltavle

Med mail den 26. august spurgte viceværten fra AB Sandkagen om, hvor han kan søge om tilladelse til at male eltavlerne på bygningen. Han vil selv stå for det økonomiske og male eltavlerne i samme farve som bygningen.

Sekretariatet har svaret, at han kan kontakte forsyningsselskabet for AB Sandkagen.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning

 

3. Tilgængelighed på Christianshavn

Med mail den 30. august sendte en borger et forslag om, at lokaludvalget fortsat har fokus på tilgængelighed og at emnet ”tilgængelighed for alle” integreres i programmet for Christianshavnerdagen.

Sekretariatet har kvitteret for henvendelsen og svaret, at det desværre ikke er muligt at ændre programmet for Christianshavnerdagen med det korte varsel. Sekretariatet har oplyst borgeren, at sagen forelægges for lokaludvalget og arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg. 

Arbejdsgruppen har drøftet henvendelsen i sit møde d. 17. september. Arbejdsgruppen støtter op om, at lokaludvalget fortsat har fokus på tilgængelighed; herunder placering af udlejningscykler, adgangsforhold til Beboerhuset m.m.

Borgerens henvendelse ses i bilagsoversigten.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning

 

4. Orientering om svar på politikerspørgsmål vedr. parkeringsforhold for hjemmeplejen

Med mail d. 29. august orienterede en borger om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens svar på et politikerspørgsmål stillet af Jens-Kristian Lütken (V) den 4. juni 2026 vedr. parkering for hjemmeplejen. Svaret fra forvaltningen ses i bilagsoversigten.

Sekretariatet har kvitteret for henvendelsen.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning

 

5. Forslag om udvidet fortov og cykelparkering på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade 6

Men mail d. 6. september skrev en borger, at han vil løse udfordringerne med uhensigtsmæssig cykelparkering i Wildersgade på hjørnet af Skt. Annæ Gade. Han foreslår, at der sættes cykelstativer op på hjørnet Wildersgade 45/Sankt Annæ Gade 6, hvor der alligevel ikke må køre eller parkere biler.

Borgeren foreslår samtidig, at der etableres en fortovsudvidelse til cykelparkeringen, da det vil forbedre trafiksikkerheden: Varevogne parkerer ofte ulovligt på strækningen og blokerer udsynet. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har afvist at gøre noget ved sagen og foreslår borgeren, at han kan prøve at kontakte lokaludvalget.

Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn har drøftet sagen i sit møde den 17. september og foreslår, at sekretariatet på vegne af lokaludvalget svarer borgeren, at lokaludvalget ikke har beføjelser til selv at handle på konkrete trafikforhold eller at etablere midlertidig cykelparkering.

Indstilling

Det foreslås, at sekretariatet, på vegne af lokaludvalget, svarer borgeren, at lokaludvalget ikke har beføjelser til selv at handle på konkrete trafikforhold eller at etablere midlertidig cykelparkering.

 

6. Opsigelse af Café Bådens lejemål

Med mail d. 8. september spurgte en borger, om lokaludvalget kan gøre noget for at forhindre at caféen Båden får opsagt deres lejemål ved Wilders Plads.

 Arbejdsgruppen om Byplan, Trafik og Havn har drøftet sagen i sit møde den 17. september. 

Arbejdsgruppen anbefaler, at lokaludvalget svarer borgeren med udgangspunkt i forslaget fra Forretningsudvalget:

”Lokaludvalget kan ikke gå ind i en tvist mellem lejer og udlejer. Men vi opfordrer parterne til gennem fornyet dialog at finde en løsning til gavn for begge.”

Indstilling

Det foreslås, at sekretariatet, på vegne af lokaludvalget, svarer borgeren, at lokaludvalget ikke kan gå ind i en tvist mellem lejer og udlejer. Men at lokaludvalget opfordrer parterne til gennem fornyet dialog at finde en løsning til gavn for begge.

 

7. Omklassifikation af kælder fra servicevirksomhed til restaurant

Med mail d. 9. september spurgte en borger, om lokaludvalget har erfaringer med samliv mellem café/restaurant i underetagen og den øvrige etageejendom med privatboliger. Han er bekymret for problemer med støj og affald ved bevilling til café/restaurant i sin ejendom.

Efter aftale med Forretningsudvalget har sekretariatet svaret borgeren, at han kan kontakte andre ejerforeninger, der har café/restaurant i underetagen, for at få deres erfaring med problemstillingen.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning

 

8. Åbning af Seniorhuset

Med mail d. 9. september spurgte en borger om, hvornår det nye Seniorhus åbner.

Sekretariatet har svaret, at huset forventes at åbne i foråret 2027.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning.

 

9. Beplantning og fornyelse af Torvegade

Med mail d. 14. september foreslog en række erhvervsdrivende på Torvegade, at der opsættes store krukker med beplantninger langs gaden på de kommende bredere fortove. Det vil både styrke miljø og gadebilledet, samt tiltrække flere kunder til butikkerne i Torvegade. De erhvervsdrivende forestiller sig, at de derudover kan udsmykke krukkerne med julelys i november og december.

Sekretariatet har bedt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen svare de erhvervsdrivende. Forvaltningens svar foreligger ikke endnu.

Forretningsudvalget har aftalt, at lokaludvalgets formand Asbjørn Kaasgaard skal skrive til de forretningsdrivende, at det er en god idé, og at han samtidig skal foreslå, at de erhvervsdrivende organiserer sig.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelsen til efterretning.

 

10. Sikkerhed og fremkommelighed på Refshalevej

Med mail d. 15. september skrev en borger, at den uregulerede trafik og parkering på Refshalevej går udover sikkerhed og fremkommelighed. Han skriver, at vejen er en offentlig vej, hvor kommunen er myndighed og derved ansvarlig for, at der sikkert kan komme ambulance, brandbil og tankbil ind til beboerne, samt at gående kan færdes i tryghed på strækningen.

Sekretariatet har bedt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen svare borgeren. Svaret fra forvaltningen ses i bilagsoversigten.  

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af henvendelserne til efterretning

 

Økonomi

Intet. 

Videre proces

Afhænger af lokaludvalgets beslutninger.

Til top