Kontanthjælpsreformens konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i BIF

Reform af kontanthjælpssystemet indebærer, at nye opgaver kommer til, nuværende opgaver skal opskaleres og andre falder bort. Beskæftigelsesindsatsen i 2014 og frem vil således adskille sig fra den nuværende indsats på en række områder, både hvad angår indhold, organisering og volumen.

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens forslag til tilrettelæggelse af brobygningsindsats.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens model for tilrettelæggelse af nytteindsats.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens forslag til tilrettelæggelse af mentorindsats.
4. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om de økonomiske konsekvenser af reformen til efterretning.

Reform af kontanthjælpssystemet får konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i BIF.

Et øget behov for tilbud om brobygning, nytteindsats og mentor samt omlægning af refusionsreglerne for vejledning og opkvalificering ændrer forvaltningens redskabsvifte markant. Forvaltningen har i dialog med kommunens job- og beskæftigelsescentre opstillet 3 modeller for tilrettelæggelse og organisering af henholdsvis nytte-, brobygnings- og mentorindsatsen som hermed fremlægges til politisk beslutning. Forvaltningens anbefalede modeller indebærer samlet set et uændret medarbejderbehov på kommunens tre beskæftigelsescentre.

I forbindelse med reformen skal alle kontanthjælpsmodtagere revisiteres inden 1. januar 2014. I den forbindelse skal alle under 30 år have en revisiteringsamtale i perioden 1. oktober til 31. december 2013. Forvaltningen påtænker at afvikle revisiteringssamtalen som led i de lovpligtige kontaktforløbssamtaler.

Med reform af kontanthjælpssystemet bliver matchsystemet afskaffet, og der indføres et nyt visitationssystem. Pr. 1. januar 2014 skønnes uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere fordeler sig inden for følgende tre overordnede kategorier:

Det overordnede perspektiv med det nye matchsystem er at tydeliggøre de indsatsmæssige hovedveje for de enkelte målgrupper. Således skal alle uddannelsesparate unge i uddannelse, alle jobparate skal arbejde for deres ydelse og aktivitetsparate skal have en helhedsorienteret indsats. For aktivitetsparate unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse er den helhedsorienterede indsats vejen til uddannelse. For øvrige aktivitetsparate, herunder aktivitetsparate unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal indsatsen bane vej til arbejdsmarkedet.

Med reformen bliver individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats/ brobygning til uddannelse omdrejningspunktet for alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. bilag 2. Det betyder også, at ikke alene selvforsørgelsesgraden men også uddannelsesgraden bliver et succeskriterium for effekt af indsatsen.

For unge, der er ”tæt” på uddannelse kan brobygning fx omfatte rådgivning og vejledning via mentor ift. introduktion og fastholdelse på selve uddannelsen. For unge henholdsvis et stykke fra og langt fra uddannelse kan brobygning fx omfatte afklaring og motivation for valg af uddannelse, virksomhedspraktikker, ”snusepraktikker” på uddannelser som målrettet kvalificerer til optag på aftalt uddannelse, fx almen- eller forberedende voksenuddannelse (AVU/FVU).

Uanset den konkrete indsats er det afgørende, at indsatsen for unge uden uddannelse foregår i et miljø, hvor uddannelse er i centrum.

Forvaltningen anbefaler, at indsatsen for unge tæt på uddannelse bliver varetaget ude på uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med Jobcenter København - Unge (JKU), da denne model vurderes bedst egnet til at sikre lovgivningens krav om at ”personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår”.

Jobcenter København har allerede velfungerende samarbejder med fx Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) om brobygningsforløb samt udstationerede jobkonsulenter på TEC, Hotel- og Restaurationsskolen, Niels Brock, Københavns Tekniske Skole (KTS) og Social- og Sundhedsskolen i København. Det er under overvejelse, hvordan samarbejdet kan formaliseres og udvides til at omfatte flere uddannelsesinstitutioner.

Der er et forventet behov på ca. 360 helårspladser.

I forhold til unge henholdsvis et stykke og langt fra uddannelse anbefaler forvaltningen, at der etableres et internt uddannelsesmiljø i forvaltningen for unge med faglige, sociale og/eller personlige udfordringer i forhold til uddannelse. Hermed bliver det muligt at tilvejebringe et kompetent uddannelsesmiljø som tager højde for de unges konkrete behov og udfordringer i forhold til at kunne påbegynde en ordinær uddannelse. For unge langt fra uddannelse vil denne model ydermere sikre optimale betingelser for, at den unge kan få en helhedsorienteret indsats som er koordineret med relevante forvaltninger og regionale og statslige tilbud.

Der er et forventet behov på ca. 1.000 helårspladser.

Alternativt vil brobygningsopgaven helt eller delvist skulle varetages af kommunens leverandører. Under alle omstændigheder vil forvaltningen også fremadrettet anvende leverandørernes specialiserede tilbud til borgere med særlige behov.

Med reformen skal alle, som kan, arbejde og gøre nytte for deres kontanthjælp. Målgruppen for nytteindsats er jobparate under og over 30 år samt åbenlyst uddannelsesparate unge/unge som afventer uddannelsesstart. Det overordnede formål med nytteindsatsen er at motivere ledige til at få et job. Det skal i praksis ske ved, at den ledige indgår i et offentligt arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skaber samfundsnytte, jf. bilag 3.

Der er et forventet behov på ca. 700 helårspladser. Beregningen af behovet for nytteindsatspladser beror på, at forvaltningen udnytter og prioriterer anvendelsen af eksisterende virksomhedsordninger som virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation i mindst samme omfang som i dag. Nytteindsats vil således ikke substituere arbejdspladsplaceringer med arbejdsgiveransvar men vil udvide den eksisterende volumen i forhold til virksomhedsplaceringer. Pt. udgør virksomhedsplaceringer 10 pct. af jobcentrets indsats. I 2014 vil virksomhedsplaceringer og nytteindsats samlet set udgøre 17 procent.

På grund af kommunens kapacitetsbehov i forhold til antallet af nytteindsatspladser kombineret med kravet om daglig registrering af borgerens fremmøde/udeblivelse er det forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt med en central, administrativ styring af indsatsen i BIF i form af en nytteindsats-enhed i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Nytteindsatsenheden kan varetage den daglige koordinering af nytteindsatsopgaverne, indkøb af materiel, afholde ugentlige intro-møder for borgere visiteret til nytteindsats m.m.

Grundprincipperne for nytteindsatsen er, at opgaverne skal være nyttige, efterspurgte og sikkerhedsgodkendte. Med nyttig forstås, at der skal være et rimeligt forhold imellem det arbejde, den enkelte udfører og opgavens nytteværdi. Med efterspurgt forstås, at opgaverne i videst muligt omfang skal imødekomme en konkret efterspørgsel i hovedstaden. Endelig skal de have et timeantal på 25 timer om ugen samt en maksimal varighed på 13 uger på samme nytteindsatsopgave.

Forvaltningens anbefalede model indebærer, at nytteindsatsen organiseres i arbejdshold. Det enkelte arbejdshold/fællesskab består af et antal uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere og 1 arbejdsleder. Modellen betyder, at arbejdsledelse og instruktionsbeføjelser placeres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvilket sikrer en direkte kobling til myndighedsopgaven. De øvrige forvaltninger har en rolle i forhold til at udpege og beskrive opgaver samt give arbejdslederen fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen relevante faglige instrukser i forhold til arbejdsopgaven.

Forvaltningen undersøger mulighederne for at organisere nytteindsatsen således, at de 25 timer afvikles over 4 dage, sådan at der er frigjort en dag, hvor de ledige kan søge job. For ledige med konkrete og åbenlyse behov for opkvalificering er forvaltningen i gang med at undersøge, hvordan der kan tilrettelægges kombinationsforløb, så nytteindsatsen suppleres med et relevant kursus. Det bemærkes, at sådanne kombinationsforløb ikke er refusionsberettigede og vil kræve tilførsel af ekstra midler.

Forvaltningen har i første omgang igangsat et samarbejde med henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om egnede opgaver, således at der kan stilles med det nødvendige antal pladser 1. januar 2014. Konkrete opgaver kan fx være naturpleje, ekstra rengøring af legepladser og andre offentlige steder, medvirke ved opstilling og nedtagning ved foreningsarrangementer, opgaver som Copenhagen Volunteers ikke kan løse, ekstra rengøring ved events m.m.

Tilrettelæggelsen af nytteindsatsen skal fremover ske i en åben proces med fokus på at styrke den efterspørgselsstyrede side af nytteindsatsen i 2014. Dette kan fx ske gennem forskellige platforme for indmelding af efterspurgte opgaver, herunder løbende dialog med de øvrige forvaltninger og lokale tillidsrepræsentanter, stat og region, årlig høring af lokalrådene samt oprettelse af site, fx under Borgerportalen, hvor borgere, frivillige organisationer, socialøkonomiske virksomheder og politikere kan indmelde ønsker. Forvaltningen har ligeledes taget initiativ til workshops med kommende/potentielle brugere af indsatsen.

Forudsætningen for projektorganiseringsmodellen er – udover Beskæftigelses- og Integrationsudvalget beslutning d. 16. september 2013 – at Det Lokale Beskæftigelsesråd kan godkende projekterne og give dispensation fra rimelighedskravet.

Et alternativ til ovenstående model kan være en kvotemodel svarende til modellen som anvendes til løntilskud, fleksjob, seniorjob og jobrotation. Det vil sige, at Borgerrepræsentationen beslutter, at hver forvaltning pålægges en kvote af nytteindsatspladser, som pågældende forvaltning løbende skal stille til rådighed.

Den enkelte forvaltning organiserer nytteindsatsen og har instruktionsbeføjelsen over for den enkelte deltager. Derudover pålægges den enkelte arbejdsleder dagligt at afrapportere konkret fremmøde/udeblivelse til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for hver enkelt visiteret borger.

Forvaltningen kan ikke anbefale kvotemodellen idet kommunens forvaltninger allerede er pålagt kvoter svarende til ca. 10 pct. af kommunens ansatte. Disse kvoter er allerede svære at opfylde for de enkelte forvaltninger. Det er derudover forvaltningens vurdering, at målgruppen for nytteindsatsen vil have en anden motivation og hermed en anden fremmødekultur sammenlignet med målgruppen for eksisterende støtteordninger, samt at hvert forløb er begrænset til 13 uger. Denne model vil evt. også kræve dispensation fra rimelighedskravet pga. den høje kvoteandel.

Med kontanthjælpsreformen ændres reglerne for anvendelse af mentor på flere områder. Fremadrettet er mentorstøtte en indsats, som skal målrettes målgrupper med mest behov herfor, herunder målgrupper med komplekse problemstillinger, jf. bilag 4.

Der vil fra 1. januar 2014 være tre hovedprofiler for mentorer. Det er alle tre typer af mentorfunktioner, som kommunen allerede benytter og derfor har erfaring med. Med reformen ændres målgrupperne for mentorindsatsen dog, hvilket betyder, at særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have en mentor, hvis de ikke er i aktivitet. Herudover skal kommunen pr. 1. januar 2014 også tilbyde mentor til kontanthjælpsmodtagere, der udskrives fra Psykiatrisk indlæggelse samt vurdere mentorbehov ved udslusning fra fængsel.

De tre mentorprofiler er:

-        Uddannelsesmentor: Der vil fremadrettet blive behov for opskalering af mentorindsatsen for unge, idet uddannelsespålægget udvides og dermed også målgruppen, der vil have behov for mentorstøtte koblet til deres brobygningsforløb.

-        Virksomhedsmentor: Denne mentorfunktion er målrettet borgere, der har behov for at fastholde deltagelse i virksomhedsrettet tilbud eller ordinær ansættelse.

Forvaltningen anbefaler en grundmodel for mentorindsatsen, hvor mentorerne specialiseres inden for de enkelte målgrupper med henblik på en stærk ekspertise og faglighed.

Overordnet set foreslår forvaltningen, at den nye mentorindsats for aktivitetsparate, som ikke kan deltage i et andet tilbud, varetages internt gennem oprettelse af interne mentorkorps i forvaltningen. Et internt mentorforløb kan sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger og en tæt kobling til jobcenter og evt. tilbud i Socialforvaltningen, fx misbrugsbehandling, væresteder m.v. Der foreslås også oprettelse af et internt mentorkorps for målgruppen af borgere, der udskrives fra Psykiatrien mhp specialisering af mentorerne og bedst muligt samarbejde med hospitalerne. Der vil være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere.

Samarbejdet med leverandører m.v. om eksterne mentorer vil fortsat blive anvendt, hvor relevant i forhold til en borgers situation og behov.

Med kontanthjælpsreformen kan der ikke hjemtages refusion på mentor til jobparate. En undersøgelse, som Mploy har foretaget for kommunen i 2011 viser, at 45 pct. af mentorforløbene i dag er rettet mod jobparate, hvoraf en stor del er kontanthjælpsmodtagere med en længerevarende historik på offentlig forsørgelse.

Forvaltningen vurderer, at mentorordningen er et vigtigt redskab i forhold til personer, der har behov for støtte til at opnå eller fastholde tilbud og ansættelse med eller uden tilskud. Forvaltningen har derfor lagt til grund for de økonomiske beregninger, at mentor også fremadrettet kan anvendes til jobparate med behov herfor.

Med kontanthjælpsreformen kan kommunen ikke hjemtage refusion for vejlednings- og opkvalificeringstilbud, herunder jobklubaktiviteter til jobparate kontanthjælpsmodtagere med en ledighed under 2 år.

Overledigheden i København sammenlignet med klyngen skyldes både mange ledige, men også længere ledighedsperioder. Undersøgelser viser, at en tidlig indsats kan afkorte ledighedsforløbet. Jobklubberne kan sikre en tidlig jobrettet indsats. Forvaltningen har derfor lagt til grund for de økonomiske beregninger, at jobklubberne fortsætter uændret.

Kontanthjælpsreformen får betydning for både indsatsøkonomien og servicerammen. I forhold til aktiveringsindsatsen, introducerer reformen nye krav til, hvilke redskaber der skal anvendes. Og i forhold til servicerammen betyder kontanthjælpsreformen, at jobcentrene skal løse flere myndighedsopgaver i forbindelse med den lediges kontaktforløb. 

Kontanthjælpsreformen betyder, at jobcentrene vil få flere administrative opgaver, som kommunen bliver kompenseret for i forbindelse med DUT-processen for 2014-2015. Kommunen bliver kompenseret svarende til bloktilskudsandelen på ca. 10 pct. (ca. 9,3 mio. kr.), og evt. yderligere udgifter må rejses i forbindelse med overførselssagen for 2013, samt i budgetprocessen for 2015.

Statens oplæg er, at kommunerne ikke vil modtage DUT-midler til den koordinerende sagsbehandler, og udgifter hertil skal derfor som udgangspunkt håndteres indenfor eksisterende budgetramme.

Indsatsøkonomien i kontanthjælpsreformen finansieres ad to veje, 1) forøget statslig finansiering (DUT) på 46 mio. kr. til mentorer, og 2) andre nye initiativer, skal finansieres af kommunen selv gennem mindre brug af opkvalificering og vejledning til ledige med mindre end 2 års ledighed.

Opkvalificering og vejledning er i dag en af beskæftigelsescentrenes hovedleverancer, og reformen får derfor stor betydning for opgaveporteføljen. Beregninger viser, at op mod 40 pct. af den samlede indsats (for både kontanthjælps- og dagpengemodtagere) i beskæftigelsescentrene skal omlægges til nye initiativer, hvis kommunen skal leve op til reformens formål og kunne modtage statslig refusion for aktiviteterne.

Med de foreslåede modeller vurderer forvaltningen, at det er muligt at omstille den kommunale beskæftigelsesindsats på kommunens egne beskæftigelsescentre, så den samlede økonomi og beskæftigelse på centrene kan opretholdes. Der må dog forventes en omorganisering i centrene. Der vil i den forbindelse blive arbejdet for, at det forventede mindreforbrug på indsatsrammen i 2013 helt eller delvist kan overføres til en styrket kompetenceudvikling af medarbejderne på beskæftigelsescentrene, samt anlægsudgifter ifm. etableringen af bl.a. nyttejobindsatsen.

Kontanthjælpsreformen vil desuden betyde, at brugen af eksterne leverandører under match 2 udbuddet for unge vil blive reduceret i størrelsesordenen 25 mio.kr., da de ledige i stedet skal have et brobygningsforløb. Der lægges i reformen også op til, at der kun i begrænset omfang skal anvendes mentorer og jobklubber til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det indstilles, at udvalget prioriterer, at disse indsatser stadig tilbydes til målgruppen. Forvaltningen vurderer, at det kan rummes i den samlede økonomiske ramme til beskæftigelsesindsatsen.

Tabel 1: Indsatsøkonomien i kontanthjælpsreformen (mio. kr.)

*Herunder 10 mio. kr. til jobparate

Efter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutninger vil forvaltningen iværksætte den nødvendige organisatoriske omstilling af indsatsen, som følge af reformen.

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde d. 11. november 2013 får Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en orientering om status for implementering af reformen. Der vil endvidere ske inddragelse af Det Lokale Beskæftigelsesråd, forvaltninger, faglige organisationer, brugere samt forvaltningens samarbejdsorganisationer. Eksterne leverandører vil blive orienteret om ændret i forventninger til eksternt køb.

         Morten Binder

                                                                  /Kaj Ove Christiansen

A, F og Ø stillede følgende ændringsforslag til indstillingen, som der samlet var afstemning om:

• At der afsættes 5, 5 mil til mentor indsatsen på jobparate uafhængigt af nytte indsatsen
• At der bindes 7,0 mil til mentor til nytte aktiveringen
• At der at afsætte 5. mil til jobkonsulenter i nytteindsatsen
• At nytteindsatsen holdes på 25 timer.
• Nytteindsatsen skal i videst mulig omfang forankres lokalt i Københavns bydele. Det skal ske i samråd med lokaludvalgene og lokale foreninger, så projekterne giver nytteværdi i lokalområderne. Den enkelte ledige skal kunne fravælge nytteprojekter i eget lokalområde
• At der om et år evalueres hvilken effekter i forhold til job og opkvalificering den yderligere bevillig har haft
• At der om et år evalueres hvilken effekter jobklubberne har på tidlig beskæftigelse, herunder hvor mange der modtager det åbne tilbud og hvor mange der kommer i beskæftigelse af det.
• At der udfærdiges spille regler inden 1. jan 14 for hvilken rettigheder den enkelte har og hvordan konflikter for nyttejobbere skal håndteres.
• At den gensidige forsørgerpligt bliver sat på som indstilling inden udgangen af året
• Økonomien: Der tages 5 mil fra jobklubberne i arbejdsmarkedscenteret og der tages 2,5 mil fra eksterne leverandører, og de 10 mil der af sat til mentorer. Der afsættes i alt kr. 12 mil til nytteindsatsen og 5.5 til en general mentorordning af de job parate.
• At Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen tager initiativ til, at arbejdet i forhold til unge fra 18 til 29 år koordineres mellem BUF, BIF og SOC, så der er sammenhæng i indsatsen og en fornuftig, effektiv og tydelig ansvars- og arbejdsdeling mellem Forvaltningerne. 
• At Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen tager initiativ til, at arbejdet med de 18-29 årige evalueres af BIF, BUF og SOF i fællesskab efter det første år med kontanthjælpsreformen med henblik på at vurdere om, der er en hensigtmæssig organisering af arbejdet.

For stemte: 6 (A, F og Ø)
Imod stemte: 4 (B, C, V og O)
Blankt stemte: 0

Ændringsforslagene blev dermed godkendt.

Der var herefter afstemning om den samlede indstilling:

For stemte: 8 (A, F, B og Ø) 
Imod stemte: 2 (C og V)
Blankt stemte: 1 (O)

Den samlede indstilling med ændringsforslag blev dermed godkendt.

F havde følgende protokolbemærkning:

SF har været og er stadig skeptiske over for anvendelsen af nytteaktivering, som redskab til at få borgere i ordinær beskæftigelse. Vi er i særlig grad bekymrede for, at nyttejobs vil fortrænge ordinær ufaglært arbejdskraft. SF agter at følge indsatsen med henblik på forbedringer.

B havde følgende protokolbemærkning:

Radikale kan desværre ikke støtte ændringsforslagene, da partiet ikke ønsker at fjerne 5 mio. kr. fra jobklubberne, der er et populært og virksomt redskab.

Ø havde følgende protokolbemærkning:

EL er imod indførslen af nytteaktivering og har stemt imod i Folketinget. EL stemmer således ikke for indstillingen fordi vi støtter ordningen, men fordi vi gerne vil være med til at dreje en dårlig ordning i en retning, der giver mest muligt mening for den enkelte arbejdsløse.
 
C og V havde følgende protokolbemærkning:

Vi synes, at det er en god reform, men vi så gerne, at der blev skåret ned på mentor- og brobygningsforløb i implementeringen i kommunen.

O havde følgende protokolbemærkning:

DF kan ikke støtte ændringsforslagene, da de ikke er kvalitetssikret eller sikret at forslagene er lovlige at gennemføre. Samt at vi er imod, at der tages penge fra jobklubberne.