Mødedato: 14.08.2017, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Opfølgning på revisionsbemærkninger fra 2016

Se alle bilag
Ny proces med udvalgsgodkendelse af opfølgningsplaner for revisionsbemærkninger

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender opfølgningsplanerne for revisionsbemærkningerne for 2016, jf. bilag 1-11.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har indført en ny procedure, således at opfølgningen på udvalgenes revisionsbemærkninger skal godkendes i de enkelte udvalg. Revisionsberetningerne for 2016 blev forelagt udvalget den 12. juni 2017, dagsordenspunkt 9, hvor udvalget besluttede at oversende svar til Økonomiforvaltningen på revisionsbemærkningerne. Dette suppleres med den nye procedure med udvalgsgodkendelse af opfølgningen i skemaform som angivet i bilag 1-11.

På det beskæftigelsesrettede område havde Deloitte afgivet 3 revisionsbemærkninger. Vedrørende årsregnskabet var der i alt afgivet 13 revisionsbemærkninger, men ingen revisionsbemærkninger var direkte rettet mod Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Forvaltningen var sammen med andre forvaltninger nævnt i 3 bemærkninger, ligesom flere af revisionsbemærkningerne var rettet mod alle forvaltninger.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den 28. juni 2017 oversendt de i bilag 1 til 11 anførte handleplaner til Økonomiforvaltningen med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse. Formen for indberetning af opfølgning på revisionsbemærkninger er fastlagt af Økonomiforvaltningen og supplerer udvalgets godkendelse af 12. juni 2017.

Bilag 1-3 omhandler handleplanerne i forhold til revisionsbemærkningerne vedrørende forsikrede ledige, jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Handleplanerne indeholder initiativer, der adresserer de kritiserede forhold. 

Vedrørende årsregnskabsskabet har Økonomiforvaltningen - udover de 3 steder, hvor Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen er nævnt direkte - medtaget de revisionsberetninger, der er rettet til alle forvaltninger. Forvaltningen har i bilag 4-11 redegjort for handleplaner der, hvor forvaltningen direkte er nævnt, eller der, hvor forvaltningen er bekendt med udestående problematikker. For de resterende bemærkninger er anført at forvaltningen vil følge retningslinjerne på områderne.

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser

Videre proces

En samlet opfølgning på alle revisionsbemærkninger i Københavns Kommune forelægges Økonomiudvalget den 15. august 2017.

 

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst               

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top