Praksis for brugen af virksomhedspraktik

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager redegørelsen vedrørende brugen af virksomhedspraktik og forvaltningens praksis til efterretning. 

På baggrund af medlemsforslag om virksomhedspraktik fra Enhedslisten (2012-88726), fremsat på udvalgets møde d. 20. august 2012, er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blevet bedt om følgende:

1)      At redegøre for forvaltningens praksis vedrørende brugen af virksomhedspraktik.

2)      At forvaltningen i samarbejde med de faglige organisationer udarbejder forslag til, hvordan det sikres, at virksomhedspraktikordningen ikke misbruges.

Ad. 1)
Virksomhedspraktik kan iht. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats tilbydes kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, modtagere af sygedagpenge, revalidender samt modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse. Virksomhedspraktik kan anvendes til personer i disse målgrupper, som har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Virksomhedspraktik kan etableres på private såvel som offentlige arbejdspladser.

 

I 1. halvår af 2012 blev der igangsat 8695 praktikforløb for københavnske ledige. Den gennemsnitlige varighed på de afsluttede praktikforløb var 6 uger, hvoraf langt hovedparten af forløbene (67%) var kortvarige forløb på 1-4 uger, mens kun en meget lille del havde en varighed over 13 uger (under 5%). De fleste praktikforløb foregik på private arbejdspladser (ca. 75%) frem for på offentlige arbejdspladser (ca. 25%). Som enkeltstående arbejdsplads er det dog Københavns Kommune, som har haft langt flest praktikforløb i perioden (i alt 954) – jf. bilag 3.

 

I nedenstående tabel ses effekten af praktikforløb i København og sammenlignet med sammenlignelige kommuner (klyngen), som København er en del af[1]. En analyse finansieret af LBR om den virksomhedsvendte aktivering i København, som bliver offentliggjort primo december, peger på, at effekterne af virksomhedspraktik er størst for de faglærte, at der er større effekter for ledige over 50 år, samt at korte forløb kan føre til fremrykning af effekt.

 

 

Effekt af praktikforløb – 3. +  4. kvartal 2011
		Antal forløb med succes (selvforsørgelse el. SU)	Antal forløb i alt	Selvforsørgelses-grad 6 mdr. efter endt aktivering
KK	DP	1180	3223	37%
	KTH – match 1	268	842	32%
	KTH – match 2	128	882	15%
Klyngen	DP	1427	4332	33%
	KTH – match 1	739	1618	46%
	KTH – match 2	240	1615	15%
Kilde: DREAM

 

I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tager praksis ved brug af virksomhedspraktik naturligt udgangspunkt i de lovgivningsmæssige rammer - jf. bilag 1. Med dette afsæt har forvaltningen udarbejdet arbejdsgange, som de enkelte konsulenter skal følge. Arbejdsgangene konkretiserer lovgivningens rammer på området omsat til rutiner og adfærd, så det sikres at Jobcenter København etablerer praktikforløb på korrekt vis og at virksomhedspraktikordningen ikke misbruges. Omfanget af misbrug er forvaltningen bekendt begrænset til ganske få tilfælde i København. Der er enkelte forsøg på misbrug, men de stoppes inden etablering af virksomhedspraktikforløb pga arbejdsgangene og konsulenternes opmærksomhed på at undgå misbrug af ordningen.

Virksomhedspraktik anvendes, når der er udsigt til ordinært job eller ansættelse med løntilskud efterfølgende. Virksomhedspraktikken anvendes, når det vurderes, at praktikken vil opkvalificere eller afklare den ledige. Der tages altid kontakt til arbejdsgiveren for en uddybning af formål med praktikken, længden, arbejdsopgaver, tidligere brug af ordningen og for en afklaring af efterfølgende beskæftigelsesrettede muligheder. Se bilag 2 for en detaljeret gennemgang af praksis og arbejdsgange ved brug af virksomhedspraktik i Jobcenter København.  

På trods af at forvaltningens konsulenter arbejder ud fra arbejdsgange med strukturerede rutiner og adfærd, så vil der altid være behov for en kritisk, individuel og fornuftig tilgang til anmodninger om praktik og hvad de skal bruges til. En anmodning om praktik bliver vurderet og eventuelt afvist, hvis der er åbenlyse forhold som peger på misbrug af ordningen. Det gælder f.eks. en praktik med meget høje kvalifikationskrav, eksempelvis faglærte, hvor der reelt er tale om en ordinær stilling typisk som et vikariat. Det kan også være en praktik, hvor der under ingen omstændigheder er mulighed for efterfølgende ansættelse, ej heller mulighed for egentlig oplæring. Det kan f.eks. være virksomheder, der vil have løst et her og nu personaleproblem, eksempelvis ved sæsonarbejde, juleassistance eller lignende, hvor der reelt burde være tale om ordinære vikaransættelser.         
 
Ad. 2) 
Ved en workshop på ”Seminar om den virksomhedsvendte aktivering i København” på Københavns Rådhus d. 13. nov. 2012, blev brugen af virksomhedspraktik, sammen med privat og offentlig løntilskud, drøftet med bl.a. de faglige organisationer. Udgangspunktet for drøftelsen var hvorledes tilrettelæggelsen og brugen af virksomhedspraktik kan blive (endnu) bedre, herunder sikring af at virksomhedspraktikordningen ikke misbruges.

 

Konkret blev følgende anbefalinger foreslået (der er ikke foretaget en prioritering af forslagene eller tænkt på økonomien bag):

• Bedre tilrettelæggelse af forløbet via jobplanen – det kan eksempelvis ske via et bedre samarbejde mellem jobcentret, virksomheden og den ledige selv, og med fokus på dialog, forventningsafstemning, krav til kompetenceløft og jobperspektiv.
• Behov for at optimere samarbejdet mellem virksomhed og jobcenter, så tidsforbrug og administrativt besvær mindskes – det kan eksempelvis ske ved i højere grad at benytte elektroniske systemer til dialog mellem virksomhed og jobcenter.
• Bedre opfølgning for at sikre progression, hvis selvforsørgelse ikke opnås. Det kan eksempelvis være via opfølgningssamtale eller opfølgning med løntilskud.
• Bedre matchning. Det kan eksempelvis ske ved at virksomhederne laver bedre praktikpladsbeskrivelser, så jobcentret kan understøtte match mellem de lediges kvalifikationer og beskæftigelsesmål. 
• Virksomhedspraktikker skal bruges til at ”åbne” for videnspiloter med henblik på at udvikle virksomhedernes forretningsstrategi og derigennem skabe nye jobs.
• Afdække problemer udover ledighed. For match 2 borgere skal virksomhed og jobcenter sammen afdække forhold, som er showstoppere – jobcentret skal facilitere videre hjælp.

 

De foreslåede anbefalinger peger overordnet set på, at jobcentret fremadrettet skal arbejde videre med at optimere tilrettelæggelsen af praktikforløb i forhold til bl.a. mere dialog og forventningsafstemning mellem parterne, fokus på kompetenceløft, bedre opfølgning, samt en optimering af samarbejdet på området (elektronisk kontakt). Som opfølgning på seminaret og analysen udarbejdes der informationsmateriale til brug for jobcentermedarbejderne om den gode virksomhedspraktik og hvornår virksomhedspraktik vurderes at være meningsfuld og hvornår den vurderes ikke at være det.

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer således, at gældende praksis ved etablering af virksomhedspraktik er fyldestgørende i forhold til at sikre, at virksomhedspraktikordningen ikke misbruges. Det planlægges, at blanketgangen ved virksomhedspraktik på sigt også skal være en del af den elektroniske blankethåndtering, som inden længe bliver realiseret på løntilskudsområdet.

 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Lovgivningsmæssig retningslinier for brug af virksomhedspraktik
2. Praksis i forbindelse med brug af virksomhedspraktik i BIF
3. Underretning af LBR om virksomhedspraktikker i København

Morten Binder    /Kaj Ove Christiansen

Indstillingen blev taget til efterretning med  bemærkning om, at forvaltningen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejder  retningslinjer og kommunikationsmateriale, der forelægges BIU den 18. februar 2013.