Ny skolestruktur for Blågård Skole - efter høring

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at der igangsættes en genopretningsindsats på Blågård Skole, hvor der sættes tydelige mål for skolens udvikling og foretages en midlertidig intern organisationsopdeling i to mindre enheder, samt i en periode tilføres midler til mere ledelse og mere tid til lokal dialog og
2. at Blågård Skole udarbejder en plan for, hvordan skolen arbejder med at nå målene for skolens genopretning, der forelægges BUU inden udgangen af 2025, og at udvalget herefter årligt får en status på planen.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 12. marts at sende en model for ny struktur på Blågård Skole i høring, hvor Blågård Skole opdeles i en selvstændig basisskole fra bh. kl.- 6. klasse, og en udskolingsafdeling, der overgår til Nørrebro Park Skole. Løsningsmodellen blev fremlagt på baggrund af langvarige faglige og personalemæssige udfordringer på skolen.

Resultat af høringen

Der er som led i høringen modtaget 240 høringssvar (bilag 1), hvoraf de fleste er fra forældre på Blågård Skole og Nørrebro Park Skole. Herudover er der høringssvar fra personale, de to skolebestyrelser, elevråd, lokaludvalg og faglige organisationer m.fl. Der er i høringsperioden desuden afholdt møder med skolebestyrelserne og et åbent borgermøde den 5. maj med deltagelse af BUU og forvaltningen, hvor der er kommet input til mulige løsninger for skolen.

Overordnet er det konklusionen på høringen, at der lokalt er modstand mod den foreslåede strukturløsning, og at der i stedet ønskes løsninger indenfor den nuværende skolestruktur.

Mange forældre på Nørrebro Park Skole er bekymrede for, at udfordringerne på Blågård Skole kan få negativ betydning for deres skole, som de oplever som velfungerende og i en god udvikling. Skolebestyrelsen på Nørrebro Park Skole frygter negative konsekvenser for elevernes faglige trivsel, skolekultur og elevtilslutning. Der er også stor bekymring over manglende udearealer og kapacitet på skolen, hvis skolen udvides.

I tilkendegivelserne fra forældre på Blågård Skole går det igen, at en ny struktur ikke vil hjælpe på skolens nuværende udfordringer. I stedet efterspørges arbejdsro og support indenfor den nuværende struktur med en stabil ledelse, så skolen kan vende udviklingen. Dertil oplever flere forældre, at Blågård Skole har været i en positiv udvikling de seneste år. Skolebestyrelsen på Blågård Skole mener, at en ny struktur vil bryde elevernes trygge relationer og skabe uro i en skrøbelig, men positiv udvikling, hvor skolen er ved at genoprette trivsel, stabilitet og faglighed efter år med højt fravær og personaleudskiftning.

Flere medarbejdergrupper på Blågård Skole udtrykker bekymring for, at en opsplitning af skolen vil ødelægge det faglige miljø og skabe utryghed og øget fravalg af skolen blandt forældre og elever, og de mener, at der i stedet skal bygges videre på de positive takter, som de aktuelt ser på skolen. Københavns Lærerforening (KLF) støtter op om denne tilgang og peger samtidig på, at de ønsker helhedsskoler fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Skolelederne Københavns Kommune (SKK) peger på, at skolens problemer er komplekse, og at løsningen ligger i at arbejde med de interne dynamikker på skolen, fremfor en strukturel opdeling. Konkret mener SKK, at der bl.a. skal arbejdes tydeligt med kulturen for at skabe ro og udvikling samt fokuseres på arbejdsmiljø og professionalisme.

Bilag 2 indeholder et resumé af høringssvarene, og i bilag 3 findes en opsamling på det åbne dialogmøde.

Løsning

På baggrund af tilbagemeldingerne i høringsperioden, og BUU’s møde den 27. maj med skolebestyrelsen på Blågård Skole, hvor perspektiverne for en løsning blev drøftet, anbefaler forvaltningen, at der søges en løsningsmodel indenfor den nuværende skolestruktur. Med dialogen mellem BUU og Skolebestyrelsen er der enighed om, at der skal trækkes en streg i sandet og ses fremad. Og at fokus skal være på at skabe en stabil og samarbejdende skole, som er attraktiv for både børn og forældre i distriktet og for medarbejdere og ledelse.

Det er afgørende, at modellen kan muliggøre en løsning af de betydelige og sammensatte udfordringer, som Blågård Skole står overfor:

• Problematisk organisering og kultur set ved personale- og ledelsesmæssige konflikter og udfordret samarbejdskultur.
• Svingende elevresultater med både faglige- og trivselsmæssige udfordringer over en længere periode, herunder store udsving mellem de enkelte årgange, hvor elever så at sige kan være heldige eller uheldige med lærerteam, klasser eller årgang.
• Lav lokal opbakning set ved lav andel af distriktselever, der vælger skolen og mange, der senere vælger skolen fra.

Løsningen skal både være en ”ny start” for skolen og sikre en stabil og varig udvikling

Det foreslås derfor, at der iværksættes flere samtidige greb, hvor der skabes en klar forventning til skolens resultater, sker en kapacitetsopbygning på både leder- og medarbejdersiden og skabes en organisering, der fokuserer opgaverne og gør dem mere håndterbare. Hensigten er, at skolen får de rigtige rammer og ro til selv at arbejde videre med de tiltag, der skal til for at løfte kvaliteten og tage hånd om udfordringerne med arbejdsmiljøet samt at tydeliggøre skolens ansvar for, at der løbende sker synlige forbedringer.

Klare mål og entydig ansvarsplacering

Det skal være tydeligt, hvad skolen forventes at levere, samtidig med at skolen får ro til at skabe forandring. Konkret foreslås det, at følgende indikatorer for kerneopgaven bliver styrende for genopretningen, samt at der i dialog med skolen ses på, om der kan være indsatser, hvor kravene til skolen evt. kan lettes:

1. Afgangsresultater
2. Elevtrivsel
3. Segregering
4. Overgang til ungdomsuddannelse
5. Distriktsoptag
6. Samarbejdskultur og arbejdsmiljø

Det foreslås, at skolen årligt skal forbedre sine resultater, der hvor skolen ligger lavt i forhold til byniveauet, samt at der ses på, at skolen opnår og vedligeholder stabile resultater over en periode på 3-4 år. Der følges løbende op på målene i skoleudviklingssamtalerne ved brug af relevante data (punkt 1-5), og der gennemføres årligt en uafhængig undersøgelse af arbejdsmiljøet, herunder af samarbejdet mellem pædagoger og lærere, med inddragelse af relevante personaledata m.v. (punkt 6).

Ny ledelsesstruktur og organisering

Der foreslås en intern organisering af skolen i to afdelinger, med KKFO og indskoling i den ene afdeling og mellemtrin samt udskoling i den anden (bilag 4). Organiseringen understøttes af en styrket ledelsesstruktur og -bemanding, så hver afdeling får en souschef samt en KKFO-leder/afdelingsleder og en skolesekretær. Samtidig får hver afdeling sin egen Trio (samarbejdsudvalg). Organiseringen skal gøre ledelsesopgaven mere håndterbar og understøtte et mere afgrænset opgavefokus i hver afdeling samtidig med, at skolelederen får bedre tid til at sætte skolens samlede retning. Forvaltningen vil med inddragelse af skolebestyrelsen finde et samlet nyt ledelsesteam til skolen.

Kapacitetsopbygning

For at styrke skolens ressourcer til at håndtere opgaven afsættes midler til en udvidelse af ledelsesteamet og de understøttende funktioner, jf. ovenfor, samt til flere personaletimer, der kan anvendes til lokal dialog og sparring. Konkret foreslås afsat 3-4 mio. kr. årligt i en fireårig periode. Forvaltningen udarbejder et budgetnotat herom til forhandlingerne om Budget 2026, og hvis der ikke findes midler her, skal Børne- og Ungdomsudvalget håndtere udgiften i sagen om udmøntning af Budget 2026.

Hertil fortsætter den nuværende indsats med at styrke samarbejdet og arbejdsmiljøet på skolen fra Arbejdsmiljø København og Børne- og Ungdomsforvaltningens HR-afdeling.

Den samlede indsats med ny organisering, ledelsesteam og øgede ressourcer startes op hurtigst muligt, og evt. omkostninger i 2025 finansieres inden for den samlede undervisningsramme i 2025. Blågård Skoles ledelse og skolebestyrelse får dermed mulighed for at bygge videre på den udvikling, der er sat i gang og får selv ansvar og mulighed for at tilrettelægge arbejdet med skolens udvikling og får det forankret lokalt.

Det foreslås, at skolens ledelse og skolebestyrelse skal udarbejde en samlet plan for de lokale indsatser, der skal løfte skolen, og at udvalget årligt orienteres om status på arbejdet. Planen kan samstemmes med skolens faglige handleplan.

Politisk handlerum

Børne- og Ungdomsudvalget kan beslutte at ændre eller tilføje indsatser for Blågård Skole. Derudover kan udvalget fortsat beslutte en strukturløsning med Nørrebro Park Skole, hvis det ønskes

Økonomi

Indstillingen har ikke direkte økonomiske konsekvenser, men der skal findes finansiering af genopretningsindsatsen i Budget 2026, enten ved budgetforhandlingerne eller i udmøntningssagen i Børne- og Ungdomsudvalget. Evt. merudgifter i 2025 finansieres via BUF's samlede skoleramme i 2025, hvor der forventes et mindreforbrug.

Videre proces

Der fremlægges et budgetnotat med finansiering til Budget 2026. Udvalget forelægges i 2025 Blågård Skoles plan for genopretning af skolen. Udvalget vil herefter få en årlig status for skolens udvikling i forbindelse med den årlige drøftelse af kvalitetsudviklingen i folkeskolen, der næste gang forventes at ligge i februar 2026.