B-sag: Ny Integrations- og Medborgerskabspolitik 2023-2026

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at første udkast til Københavns nye Integrations- og Medborgerskabspolitik 2023-2026  - jf. bilag 1 - godkendes.
2. at Børne- og Ungdomsudvalgets bidrag til Integrations- og Medborgerskabspolitikken - jf. bilag 2 - godkendes.

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2007 haft 4-årige integrationspolitikker. Den nuværende Integrationspolitik 2019-2022 - ”Lad os investere i Integration”- blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2018 og udløber med udgangen af 2022. Politikken indeholder 5 pejlemærker og 13 mål (med 21 indikatorer) om integration og medborgerskab fordelt på alle forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i forbindelse med udvalgsmødet den 19. april 2022 besluttet, at den nye Integrations- og Medborgerskabspolitik skal være mere overordnet end den forrige. Der skal være fokus på udfordringer og visioner, og så skal den indeholde fælles pejlemærker og principper frem for konkrete effektmål og indikatorer.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ansvar for den nye, tværgående politik, og der foreligger nu et første udkast, som behandles i alle udvalg, og hvert fagudvalg skal supplere med et afsnit om arbejdet på eget ressort.

Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag tage stilling til første udkast til politikken, der bl.a. indeholder de fælles pejlemærker og principper. Herudover skal der tages stilling til udvalgets bidrag til politikken, der vedrører børne- og ungeområdet.

Løsning

Københavns nye Integrations- og Medborgerskabspolitik

Formen på den nye politik er inspireret af Frederiksberg Kommunes og Gladsaxe Kommunes integrationspolitikker (bilag 3 og 4), og hensigten er bl.a., at det skal være lettere at tænke politikken sammen med andre politikker og strategier, ligesom det skal være lettere at indtænke politikken i kommunens øvrige indsatser.

Målgruppen for politikken er ikke alle københavnere med etnisk minoritetsbaggrund, men derimod dem, som på forskellige områder har helt konkrete behov – fx i forhold til beskæftigelse, sundhed eller sprogindsatser.

Politikken indeholder fem fælles pejlemærker og principper, som skal guide kommunens arbejde med integration fremadrettet. I pejlemærkerne indgår bl.a. et fokus på, at alle børn og unge skal godt fra start, skal trives, udvikle sig og blive så dygtige, som de kan. I principperne er der bl.a. fokus på vigtigheden af videndeling og samarbejde på tværs af forvaltninger, inddragelse af civilsamfund, og at indsatser tager udgangspunkt i viden og data om målgruppen.

Børne- og Ungdomsudvalgets bidrag til den samlede politik

Der er i afsnittet vedr. børne- og ungeområdet lagt vægt på at sikre sammenhæng med øvrige relevante politikker og strategier, herunder bl.a. BUU’s strategi ”Vores børn – Københavns fremtid”.

Afsnittet er bygget op om overskrifterne ”Situationen i København”, ”Det gør vi allerede” og ”Det vil vi arbejde for”. Overskrifterne går igen i alle afsnit vedr. de forskellige ressortområder.

Følgende problematikker adresseres i afsnittet ”Situationen i København”:

• Sproglige udfordringer ved skolestart
• Det faglige gab mellem skoleelever med dansk og ikke-vestlig baggrund
• Overgangen til ungdomsuddannelse
• Skoleglæde
• Mobning
• Fravær
• Diskrimination og forskelsbehandling

I afsnittet ”Det gør vi allerede” gives eksempler på indsatser og initiativer, som er i gang. Der stilles skarpt på indsatser målrettet tosprogede børn samt bredere indsatser, hvor tosprogede børn indgår som en del af målgruppen.

Afsnittet ”Det vil vi arbejde for” lægger sig op ad BUU-strategiens forandringer og adresserer de kerneområder, som vi vil arbejde for fremadrettet. Følgende områder fremhæves som nogle, vi fremadrettet vil have særligt fokus på:

• At sikre den bedste start på børnelivet igennem tidlige indsatser – bl.a. via sundhedsplejen, vores dagtilbud og et stærkt forældresamarbejde.
• At arbejde for, at alle børn og unge løftes og kommer godt videre fra folkeskolen – bl.a. via et vedvarende fokus på kompetenceudvikling, høje forventninger til alle børn og målrettede indsatser for børn med fx sproglige og/eller faglige udfordringer.
• At arbejde for, at alle børn og unge skal trives og opleve stærke fællesskaber – bl.a. ved at stille skarpt på trivselsproblematikker blandt skolebørn, og ved fortsat at have fokus på at forebygge mobning og forskelsbehandling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

BUU drøfter kvalitet på skoleområdet samt ”forventningsfattigdom” forventeligt på BUU-mødet den 8. marts 2023. BIU godkender og sender et samlet udkast til politikken i høring i marts 2023. BUU og øvrige fagudvalg behandler politikken efter høring. ØU og BR behandler politikken i juni 2023.