Har du brug for hjælp og støtte i din hverdag?

Føler du dig ofte ensom og isoleret eller har du brug for hjælp til at få hverdagen til bedre at hænge sammen?

Socialforvaltningen i Københavns Kommune har en række tilbud, hvor du kan få hjælp og støtte.

Støttekontaktperson

En støttekontaktperson kan hjælpe dig med at få din hverdag til at hænge bedre sammen og opnå og bevare kontakt til din familie og venner. En støttekontaktperson kan også guide dig videre eller hjælpe dig med kontakten til andre tilbud i kommunen, som kan støtte dig i at nå dine mål. Dine ønsker og behov er i centrum og du er eksperten i dit liv.

Du kan få hjælp til både praktiske og sociale gøremål. Alt efter dit behov kan du blandt andet får hjælp til:

  • Kontakten til og mødet med offentlige myndigheder.
  • At får overblik over dine rettigheder og pligter i forhold til din forsørgelse.
  • Støtte til at få egen bolig og i at fastholde dig i egen bolig.
  • Støtte dig i kontakten med familie og venner.
  • Støtte dig i kontakten med relevante behandlingstilbud.

Du kan møde støttekontaktpersonen dér, hvor du helst vil, eller tage en snak over telefonen, hvis det er det, du foretrækker.

Sådan får du en støttekontaktperson

Vi vurderer individuelt, hvem der kan få en støttekontaktperson. Har du brug for hjælp til at få din hverdag til at hænge bedre sammen, kan du kontakte os på telefon eller på mail. Du finde kontaktoplysninger nederst på denne side.

FriNoVa

FriNoVA er et gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor du kan få hjælp til at få dit liv på rette spor. Læs mere om FriNoVa.

Akuttilbud for psykisk sårbare

Har du akut brug for hjælp under en psykisk krise, kan du døgnet rundt få støtte og rådgivning i Akuttilbuddet. Læs mere om Akuttilbuddet.

Kontakt