Lokaletilskud til foreningens egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud er det tilskud, foreningerne kan modtage til egne eller lejede haller, hytter, lokaler og lejrpladser, som bruges til foreningens aktiviteter med børn og unge under 25 år.

Hvis de lokaler kommunen kan stille til rådighed ikke opfylder foreningens krav, har foreningen mulighed for selv at finde egnede lokaler og søge tilskud til disse.

Tilskuddet udgør maksimalt 65% af foreningens lokaleudgifter.

Hvis mere end 10% af foreningens aktive medlemmer er over 25 år nedsættes lokaletilskuddet forholdsmæssigt - bestyrelsesmedlemmer/ledere/instruktører over 25 år tælles ikke med.

Tilskuddet uddeles ud fra Retningslinjerne for støtte til folkeoplysende foreninger

Læs om

Vis alle

Ansøgning om lokaletilskud og ansøgningsfrister

Er jeres forening endnu ikke godkendt, kan I læse mere om hvordan man bliver en folkeoplysende forening fra denne side.

Er jeres forening en godkendt folkeoplysende forening i Københavns Kommune, kan I søge om medlemstilskud via vores digitale ansøgningsformular her på siden.

Ansøgningen skal indeholde

  • Kontaktoplysninger (indtastes)
  • Medlemstal (indtastes) og dokumentation for lokaleudgifter (uploades)
  • Kontingent (indtastes)

Søger I også medlemstilskud, kan der også søges om dette via nedenstående ansøgningsformular, men vi anbefaler at I først læser mere om medlemstilskud fra denne side, da der i så fald er yderligere krav til ansøgningen.

Ansøgningsfrister

  • 1. februar 2024 for tilskud i perioden: marts - december 2024
  • 2. april 2024 for tilskud i perioden: maj - december 2024
  • 1. august 2024 for tilskud i perioden: september - december 2024
  • 1. oktober 2024 for tilskud i perioden: hele 2025.

Beregn jeres kommende lokaletilskud

Ønsker I at lave en estimeret beregning af jeres tilskud, kan I benytte vores tilskudsberegner. I tilskudsberegneren finder I vejledning til hvordan den udfyldes.

Download Tilskudsberegneren nederst på denne side.

Bemærk at tilskudsberegningen kun er et estimat, og at den endelige vurdering bliver foretaget af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Søg korrektion af jeres bevilligede lokaletilskud

Foreninger, der modtager tilskud kan søge om korrektion af deres medlemstal og lokaleudgifter. Vær opmærksom på, at der ved korrektion af tilskudsgrundlaget skal være tale om en væsentlig ændring. Er du i tvivl, kan du læse mere i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning pkt. 4.2 og 4.3.1.

Du kan bede forvaltningen om at få korrigeret jeres lokaletilskud ved at udfylde Tilskudsberegneren og sende filen inklusiv dokumentation for lokaleudgifterne til vores mailadresse: foreninger@kk.dk. I skal derfor ikke benytte den digitale ansøgningsformular til ansøgning om korrektioner.

Download Tilskudsberegneren for korrektion af jeres nuværende tilskudsgrundlag, nederst på denne side.

Bemærk at tilskudsberegningen kun er et estimat, og at den endelige vurdering bliver foretaget af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Ansøgning om hyttetilskud

Folkeoplysende foreninger kan søge tilskud til udgifter til 'fremmede' (ikke egne) hytter m.m. i Danmark, Sydsverige samt Sydslesvig. Ved hytter tænkes på spejderhytter, rollespilshytter og lignende.
Ved beregningen af tilskuddet tæller hytten som ét rum, hvoraf der maksimalt kan indgå 24 aktivitetstimer pr. døgn. Hvis foreningen eksempelvis er afsted i 3 dage, kan man maksimalt angive 72 timer til beregningen.

Hyttetilskuddet bliver reguleret i forbindelse med regnskabsopgørelsen. Det vil sige, at har I haft flere eller færre udgifter/aktivitetstimer end forventet, vil tilskuddet blive justeret op eller ned.

I Tilskudsberegneren (downloades nederst på denne siden) kan I indtaste jeres forventede udgifter og aktivitetstimer (faneblad 5) samt jeres faktiske medlemstal (faneblad 2). Tilskudsberegneren vil herefter give et estimeret beløb på, hvor meget I kan modtage i Hyttetilskud. 

Der søges om Hyttetilskud via den digitale ansøgningsblanket der findes nederst på siden. 

Bemærk, der er løbende frister for ansøgning om hyttetilskud. Du finder ansøgningsfristerne ovenfor under emnet "Ansøgning om lokaletilskud og ansøgningsfrister".

Læs mere i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune, pkt. 4.3.2.

Regnskabsaflæggelse for modtaget lokaletilskud

Foreninger der har modtaget medlems- og/eller lokaletilskud, skal det efterfølgende år, aflægge regnskab. 

Læs mere om regnskabsaflæggelse for modtaget medlems og lokaletilskud her.

Satser og takster

Takster og satser i forhold til medlems- og lokaletilskud kan ses i dokumentet Tilskudsberegneren. Fanebladene Vejledning og Oversigtsfane

Ansøg om lokaletilskud

Kontakt

Folkeoplysning

Kontaktpersoner

Peder Stig Andersen

Kristina Gjesing Laursen