Foreninger: Lån af udendørsfaciliteter

Godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler kan søge om udendørstider.

Faciliteter og aktiviteter

Der er udendørsfaciliteter til bl.a. fodbold, atletik, svømning, tennis, beachvolley, hockey, batsport og frisbee.

Resttider

Resttider er tider, der efter den seneste ordinære ansøgningsrunde stadig er ledige. Tiderne tildeles løbende og efter først-til-mølle-princippet.

Der er åbent for ansøgning om resttider for sommersæsonerne 2025 og 2026 - både enkeltstående tider og sæsontider.
Resttider for vintersæsonerne 2025-26 og 2026-27 forventes at blive frigivet i juni 2025.

Ansøgning foregår i Foreningsportalen.

Ordinære ansøgningsrunder

Godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Københavns Kommune kan søge om tider til deres aktiviteter i ansøgningsrunder. Ansøgningsrunderne om udendørstider ligger normalt i oktober måned hvert andet år i lige år.

Ansøgningsfristen for ansøgningsrunden om udendørstider i 2025-27 var den 1. november 2024. Ansøgningerne om tider i sommersæsonerne er blevet færdigbehandlet, og nu er ansøgningerne til vintersæsonerne under behandling.

Sæsoner (vejl.)

  • Sommer: april-oktober
    • Badezoner og beachvolleybaner: maj-september
    • Havnebade: juni-august
  • Vinter: november-marts

Kun faciliteter som kunstgræsbaner og atletikfaciliteter er åbne om vinteren.

Udendørsfaciliteter kan være lukkede i skoleferier og på helligdage.
Yderligere datoer kan blive aflyst - fx hvis en skolefacilitet skal benyttes til skolebrug (jf. Folkeoplysningsbekendtgørelsen, § 10), eller hvis en facilitet skal renoveres.

Gebyr

Der opkræves gebyr for brug af faciliteter stillet til rådighed af Københavns Kommune til folkeoplysende aktiviteter.

Kontakt

Folkeoplysningskontorets bookingteam