Foreninger og aftenskoler: Adgang til faciliteter

Hvordan får folkeoplysende foreninger og aftenskoler adgang til faciliteter, der er stillet til rådighed af Københavns Kommune?

Læs om adgang til de forskellige slags anlæg

Fold alle ud

Idrætsanlæg, svømmehaller, kulturhuse mv.

Kontakt det pågældende anlæg om adgang dér.

Døre må under ingen omstændigheder efterlades åbne eller ulåste!

  • Man må under ingen omstændigheder sætte noget i klemme i døren!
  • Tag i døren, når I er gået ind/ud ad den, så I er sikre på, at den er låst.
  • Hvis en dør efterlades ulåst, fratages man retten til at bruge faciliteterne - og er erstatningspligtig, hvis der fx sker hærværk.

Adgangsproblemer

Ved akutte problemer med at få adgang til en facilitet kan I alle ugens dage kl. 15-24 få hjælp af Aftenværterne på 33 66 33 60.

(Weekender kl. 7-15 viderestilles man til Rådhusvagten, som udelukkende kan hjælpe i forbindelse med akutte skader på anlægget).

Folkeskoler, Katrinedalshallen samt Hillerødgade Bad og Hal

I får adgang med jeres forenings unikke 6-cifrede adgangskode.

Vær dog opmærksom på, at kodesystemet opdateres hver nat - dvs. at hvis man booker en resttid, vil koden ikke virke samme dag, som bookingen er godkendt.
Hvis en forening har fået godkendt en ansøgning, der gælder samme dag, kan Rådhusvagten kontaktes ved ankomst. Se nederst i dette afsnit.

Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium er bemandede, og derfor skal der ikke bruges koder dér.

I må forvente at bruge lidt tid på at finde adgangsvejen første gang I kommer. 
 

Døre må under ingen omstændigheder efterlades åbne eller ulåste!

  • Man må under ingen omstændigheder sætte noget i klemme i døren!
  • Tag i døren, når I er gået ind/ud ad den, så I er sikre på, at den er låst.
  • Hvis en dør efterlades ulåst, fratages man retten til at bruge faciliteterne - og er erstatningspligtig, hvis der fx sker hærværk.

Adgangskoder:

  • Hver forening har sin egen adgangskode.
    Koden blev sendt til foreningens mailadresse den 26. oktober 2022.
    Nye foreninger får en adgangskode ved at kontakte Folkeoplysning på folkeoplysning-adk@kk.dk
  • Adgangskoden må kun deles med foreningens medlemmer og forældre/værger til foreningens børnemedlemmer.
  • Foreningen skal give alle, der får koden, besked om at den ikke må deles med andre end foreningens medlemmer og forældre/værger til foreningens børnemedlemmer.
  • Foreningen skal give alle, der får koden, besked om at døre under ingen omstændigheder må efterlades åbne eller ulåste.

Sådan fungerer adgangskoder:

  • Koden er den samme fra gang til gang.
  • Undervisere og deltagere bruger den samme kode.
  • Man taster adgangskoden på adgangspanelerne ved dørene ind til faciliteten.
    På nogle døre skal der efter koden tastes #, *, OK, A eller lignende.
  • Efter indtastningen kan der gå nogle sekunder før døren låses op.
  • Der er adgang til den tildelte facilitet fra starttidspunktet.
    Desuden er der adgang til eventuelt fællesareal/omklædningsrum fra 15 minutter før til 30 minutter efter den tildelte tid.
  • En tildeling af en tid slår først igennem i det elektroniske låsesystem dagen efter tildelingen.

Koden skal altid bruges ved ankomst, også selvom døren fx er åben. Loggen for dørlåsene bruges nemlig i forbindelse med fremmøderegistrering.

Ved adgangsproblemer:

Ved akutte problemer med at få adgang kan I kontakte Rådhusvagten3366 2584 og få hjælp ved at oplyse BKN-nummeret. 
Efterfølgende (gerne dagen efter) kan I indmelde problemet via denne formular, hvorefter Folkeoplysning undersøger sagen.

Vær dog særligt obs på, at rådhuset ikke kan hjælpe på følgende skoler pga. installation af nyt adgangssystem:
- Lundehusskolen
- Heibergskolen
- Kirkebjerg Skole
- Tagensbo Skole
- Utterslev Skole
- Langelinieskolen
- Vigerslev Allés Skole
- Katrinedals Skole

 

Hvis alarmen går i gang

Vi har i nogle få tilfælde oplevet, at alarmen slår til under udlån på skoler, hvorefter vagtfolk har fået foreningerne til at forlade skolen trods gældende booking/lovligt ærinde. Vagterne følger bare deres ordrer og løser deres opgave, men det kan nemt blive en træls situation for alle involverede.

På denne baggrund laver Børne & Ungeforvaltningen (BUF) og Vagt & Sikring (V&S) nu en forsøgsordning for tilfælde, hvor en vagt kører ud til en skole pga. en alarm og møder personer i lokalerne på skolen - det sker på følgende måde:

  • Der går en alarm på en skole.
  • Vagtfirmaet kører på alarmen og finder personer på stedet.
  • Personerne identificerer sig med bookingnummer og foreningens navn.
  • Vagten tjekker oplysningerne telefonisk med Rådhusvagten, som tjekker Foreningsportalen.
  • Har man en booking, slår vagten alarmen fra, og foreningen kan blive i lokalerne og fortsætte deres aktiviteter.
    - har man ikke en booking – eller kan man ikke oplyse bookingnummer og foreningsnavn, vil personerne blive bedt om at forlade stedet.

Så I bør derfor sørge for, at jeres holdansvarlige har adgang til eller kender relevant bookingnummer – og naturligvis jeres foreningsnavn😊.

Vær opmærksom på, at ovenstående scenarie optræder ganske sjældent og kun omhandler situationer, hvor en alarm lyder. Ovenstående ordning skal hjælpe med at gøre en sådan situation nemmere at håndtere for alle parter.

Skolesvømmehaller

I får adgang med adgangskort og deltagerkoder. Se vejledningen herunder.
Nye foreninger får adgangskort ved at kontakte Folkeoplysning på folkeoplysning-adk@kk.dk

Døre må under ingen omstændigheder efterlades åbne eller ulåste!

  • Man må under ingen omstændigheder sætte noget i klemme i døren!
  • Tag i døren, når I er gået ind/ud ad den, så I er sikre på, at den er låst.
  • Hvis en dør efterlades ulåst, fratages man retten til at bruge faciliteterne - og er erstatningspligtig, hvis der fx sker hærværk.

Ved adgangsproblemer

Ved akutte problemer med at få adgang kan I kontakte Rådhusvagten på 3366 2584 og få hjælp ved at oplyse BKN-nummeret.

Kontakt efterfølgende (gerne dagen efter) Folkeoplysningskontoret om problemet: folkeoplysning-adk@kk.dk