Du er her

Privat pasning

Du kan bruge en privat passer, mens du venter på en plads til dit barn. Kommunen hjælper med økonomisk tilskud.
Kontrakt om privat pasning
Log ind her med NemID for at udfylde kontrakten og sende den til din passer.

Vær opmærksom på, at vi har ændret betegnelsen Privat Børnepasning til Privat Pasning på vores hjemmeside, på kontrakter, kvitteringer, Opslagstavlen og i andre offentlige sammenhænge på baggrund af nye regler i Dagtilbudsloven § 78 a.

Hvem kan bruge privat pasning?
Du kan bruge en privat passer, mens du venter på en plads i vuggestue, dagpleje eller børnehave. Du kan også vælge at bruge en privat passer i stedet for en plads i en kommunal institution. Privat pasning kan bruges af børn i alderen fra 24 uger til 6 år. Hovedsproget i privat pasning skal være dansk.

Tilskud
Du kan som forælder få et økonomisk tilskud til hjælp til at betale din private passers løn. Tilskuddets størrelse er afhængigt af, hvor mange timer du bruger din passer og hvor gammel dit barn er.

Kontrakt
For at modtage tilskud skal du udfylde en kontrakt med din private passer og bør inden da læse nedenstående vejledning om privat pasning.

Når du har fundet en privat passer, skal du udfylde den digitale kontrakt med NemID og sende den til passerens private e-mail adresse. Den private passere modtager e-mailen med et link til den udfyldte kontrakt. Den private passer skal gennemlæse og godkende kontrakten med sin NemID. Indtil kontrakten er godkendt af den private passer ligger den som en kladde hos dig. Når den private passer har signeret kontrakten modtager Privat Pasning kontrakten og du modtager en mail fra blanketsystemet om at den private passer har godkendt og afsendt kontrakten. Privat Pasning kan ikke se kontrakten før begge parter har signeret den.

Kvittering
Når du har betalt din private passer, skal du hver måned sende en kvittering til Privat Pasning. Privat Pasning skal have modtaget din kvittering for december senest 12/12 – 2018,  såfremt tilskud skal være til udbetaling sidste hverdag i december.

Opsigelse af tilskud
I privat pasning er der et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Nogle private store ordninger og private passere har en tillægskontrakt, hvor det fremgår, at opsigelsesvarslet er længere end 14 dage. 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.