Mangfoldig alderdom

Københavnerne bliver en stadig mere mangfoldig gruppe med forskellige etniske og kulturelle baggrunde. Mange af de etniske minoritetsgrupper, der er kommet hertil som unge og voksne, er nu blevet ældre. Tal viser, at i 2040 vil 20% af alle ældre over 65 år have minoritetsetnisk baggrund i København. Det er en fordobling i forhold til i dag. 

Undersøgelser viser også, at minoritetsetniske ældre oplever dobbelt så stor ensomhed som ældre med etnisk dansk baggrund. Samtidig er det også den borgergruppe, der bruger kommunens sundhedstilbud i mindre grad end andre.

Hvilke initiativer har vi igangsat?

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vi allerede tilbud, der skal understøtte minoritetsetniske ældres behov fx:

• Et plejehjem med mangfoldighedsprofil, kaldet Peder Lykke Centret. Her er der sammen med borgere og medarbejdere skabt et tilbud, der aktivt arbejder med at forstå og imødekomme de forskellige behov og ønsker.  Læs mere om Peder Lykke Centret 
   
• Etnisk Ressourceteam. I teamet sidder en mangfoldig gruppe af sundhedsmedarbejdere som repræsenterer mere end 50 forskellige sprog, som hjælper dialogen på vej, hvor kultur og sprog ellers kunne spænde ben.  Læs mere om Etnisk Ressourceteam 

Nyeste indsats er Handleplan for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med minoritetsetniske ældre, som blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget i slutningen af 2024. Formålet med handleplanen er at skabe endnu bedre rammer for, at alle københavnerne kan få en god alderdom. 

Læs Handleplan for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med minoritetsetniske ældre

Handleplanen er også en af del ældrepolitikkens ønske om at tage mest muligt højde for den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer, og bidrager desuden til opfyldelsen af Københavns Kommunes Integrations- og medborgerskabspolitik 2023-2026. 

Få et overblik over øvrige aktiviteter og fællesskaber for seniorer i København på aktivsenior.kk.dk

Bidragsydere til handleplanen: Handleplanen for minoritetsetniske ældre er baseret på samtaler med minoritetsetniske ældre, inddragelse af relevante civilsamfundsaktører såsom Fonden for Socialt Ansvar, Muhabet og Ensomme Gamles Værn. Derudover er en lang række af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens medarbejdere inddraget samt tilgængelig forskning og viden.