Vandforsyningsplan
Vandforsyningsplan 2012 beskriver, hvordan vi arbejder for at sikre en stabil forsyning af rent drikkevand til byens borgere og virksomheder. Planen fastlægger rammerne for vandforsyningen og sætter mål for blandt andet vandkvalitet, forsyningssikkerhed og bæredygtigt vandforbrug.
Fra grundvand til vandhane
Drikkevandet i København kommer fra grundvand, der indvindes på Sjælland og behandles på vandværker, før det sendes ud til forbrugerne. Planen giver et samlet overblik over vandforsyningen, de anlæg og ledningsnet, der leverer vandet, og de områder, der forsynes med drikkevand.
Beskyttelse af vandressourcen
Planen beskriver også de indsatser, der skal beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand i hanerne. Derudover sætter den fokus på at reducere vandforbruget og styrke forsyningssikkerheden, så København også fremover har adgang til rent og tilstrækkeligt drikkevand.
Vandhandleplan 2015
Vores vandhandleplan er vedtaget af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation d. 12. november 2015. Planen er delt i to dele, hvor den første del beskriver overfladevand, og anden del beskriver grundvand.
Vandhandleplan 2015 om grundvand for København opsummere den statslige vandplan, udpegningen af grundvandsforekomster, kvalitetsmål og indsatskrav.
Kontakt
Jord og Grundvand
Njalsgade 13