Falske sms'er om betaling af p-afgift

Lige nu oplever flere borgere at modtage sms'er, hvor de bliver bedt om at oplyse bilens registreringsnummer samt kontooplysninger for at betale en mindre parkeringsafgift. 

Offentlige myndigheder som Københavns Kommune vil aldrig bede borgere om at udlevere kontooplysninger, MitID eller CPR-nummer via en sms eller et link i en besked. Det er et forsøg på phishing. Klik ikke på noget i sms'en.

Parkering i København

Læs om offentlig parkering i København, herunder om priser og gratis parkering, parkeringszoner, regler, beboerlicens, erhvervslicens og parkeringsafgift (parkeringsbøde).

Ændret parkering i Middelalderbyen (Indre by)

Der er ændrede regler for parkering i Middelalderbyen (Indre by):

  • Parkering er kun tilladt i afmærket p-bås.
  • Af- og pålæsning er tilladt udenfor p-båsene, så længe det ikke strider mod andre regler. 
  • Særlige parkeringsmuligheder for beboere med beboerlicens i 9 private parkeringsanlæg.

Nye regler i betalingszonerne fra 1. april 2025

Fra 1. april 2025 skal du betale for parkering alle ugens dage i byens fire betalingszoner. Første time af den første registrerede parkering er gratis fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00. Det gælder også på helligdage. 

Vær obs på, at du skal registrere din parkering via app, p-automat eller ved at ringe på tlf. 33 66 18 18 – også selvom du parkerer under én time.

Brug for hjælp?

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os.