Klima- og miljøkrav til bygningsfornyelse
Københavns Kommune støtter private bygningsrenoveringer via forskellige puljer.
Kravene afhænger af, hvilken pulje der søges, ligesom enkelte renoveringsprojektet kan være så omfattende, at de skal miljøcertificeres.
Dokumentation for opfyldelsen af kravene skal sendes til den aktuelle sagsbehandler i Bygningsfornyelsen i forbindelse med udførelse og afslutning af projektet.
Du finder kravene til de enkelte puljer nederst på siden.
Kravene er gældende for projekter, der har fået tilsagn om støtte i 2022 eller senere.
Projekter, som har fået tilsagn før 2022, kan vælge frivilligt at arbejde efter kravene på denne side. Projekter, der ikke gør brug af denne mulighed, skal leve op til de krav, der var gældende på bevillingstidspunktet.
Særligt for omfattende renoveringer
Enkelte renoveringsprojekter kan være så omfattende, at de skal certificeres efter DGNB-sølv, Svanemærket eller tilsvarende. Sagsbehandleren i Bygningsfornyelsen vil informere, hvis jeres projekt er omfattet af certificeringskravet.
Det vil som udgangspunkt være tilfældet for renoveringer med en entreprisesum på over 20 mio. kr., hvis projektets omfang kan defineres ud fra følgende kriterier:
- Minimum 50 % af klimaskærmens areal samt én væsentlig eller komplet ændring af et teknisk anlæg, som fx ventilation, køl, varme eller el.
eller:
- Minimum 25 % af klimaskærmens areal samt to væsentlige eller komplette ændringer af tekniske anlæg, som fx. ventilation, køl, varme eller el.
Klima- og miljøkrav for Bygningsfornyelse
Kontakt
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13