Midlertidig tilslutning til kloak
Processpildevandet kan fx være:
- Tørholdelse af byggegruber og anlægsudgravninger
- Regnvand og indsivende grundvand fra gravearbejde
- Grundvand fra midlertidige grundvandssænkninger
- Vand fra boringer (også skyllevand)
Forventet sagsbehandlingstid: 28 dage
Sanitært spildevand fra skurvogne og skurbyer ved bygge- og anlægsprojekter
Der skal ikke ansøges seperat om midlertidig spildevandstilladelse til sanitært spildevand fra skurvogne og skurbyer ved bygge- og anlægsprojekter, da sanitært spildevand fra disse skal håndteres gennem byggesagen.
Håndtering af grundvand kræver VVM-screening
Hvis I skal håndtere grundvand, fx fra boring, sugespidsanlæg eller midlertidig grundvandssænkning, er projektet omfattet af en VVM-screeningspligt.
Først når I har en VVM-screeningsafgørelse, må I lovligt håndtere grundvandet.
Vær opmærksom på at en VVM-screeningsafgørelse ikke erstatter en midlertidig spildevandstilladelse.
Læs mere om VVM-screening og ansøg
Søg om midlertidig tilslutning til kloak
Du skal ansøge om midlertidig tilslutning til kloak via Erhvervsportalen. Log ind som virksomhed og vælg "Ansøg om midlertidig afledning af processpildevand til kloak". Udfyld ansøgningen og klik indsend.
Du kan herefter følge din sag og kommunikere direkte med din sagsbehandler via chatfunktionen i Erhvervsportalen.
Når der er truffet afgørelse, modtager du en mail og kan hente din tilladelse i Erhvervsportalen.
Kontakt
Spildevand
Njalsgade 13