Mødedato: 21.10.2020, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, Haraldsalen, 1758 København V

Beslutning om deltagelse i følgegruppe for skybrudsprojekt ved Skt. Jørgens Sø

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, om man vil deltage i følgegruppe for skybrudsprojekt ved Skt. Jørgens Sø

Tidligere beslutninger

Vestebro Lokaludvalg blev på det ordinære møde i oktober 2019 orienteret om processen vedr. skybrudsprojektet ved Skt. Jørgens Sø, samt hvilken løsning, som blev anbefalet.

https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/23102019…

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg peger på Frans Luja som Lokaludvalgets repræsentant i følgegruppen for skybrudsprojekt Skt. Jørgens Sø og Erik Hegelund-Frederiksen som hans suppleant.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har de seneste år været inddraget i skybrudsprojektet for Skt. Jørgens Sø. Projektet berører også Indre By, Nørrebro og Østerbro Lokaludvalg.

Skybrudsprojektet Sankt Jørgen Sø skal forsinke ca. 63.000 m3 skybrudsvand fra Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg inden udledning til havnen ved Kalvebod Brygge. Næste skridt i processen er udarbejdelse af VVM for projektet. 

Formålet med at nedsætte en følgegruppe er at skabe et rum, hvor spørgsmål og lokale forhold løbende kan håndteres. 

Som bilag er kommissorium for følgegruppen og brev til lokaludvalgene. 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg peger på Frans Luja som Lokaludvalgets repræsentant i følgegruppen for skybrudsprojekt Skt. Jørgens Sø og Erik Hegelund-Frederiksen som hans suppleant.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget

Videre proces

Lokaludvalgets repræsentant sørger for løbende at orientere lokaludvalget om projektet. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top