Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalgs henvendelse om valg til lokaludvalg

Christianshavns Lokaludvalg har sendt en henvendelse til Borgerrepræsentationen med forslag til afholdelse af valg til lokaludvalgene. Henvendelsen er vedhæftet som bilag til dagsordenen.

 

Høringssvar vedr. Rabarbervej 2 og 10-12

Høringssvar vedr. Rabarbervej 2 og 10-12, der er udarbejdet på baggrund af drøftelser på sidste ordinære møde den 23. februar 2017 og opsamling i Trafik og Plan arbejdsgruppens møde den 1. marts, er vedhæftet som bilag til dagsordenen.

 

Præcisering til nærgenbrugsstation indmeldt til overførselssagen

På sidste ordinære møde den 23. februar 2017 besluttede lokaludvalget at bemyndige formanden til at indmelde 4 projekter til overførselssagen, herunder nærgenbrugsstation ved Vanløse Idrætspark. Det fremgik desværre ikke helt præcist, at det projekt Natur- og Miljøarbejdsgruppen har arbejdet sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen om, er etablering af en midlertidig genbrugsstation til at afdække behovet for en fremtidig permanent løsning i nærområderne. TMF estimerer at et 1-årigt forsøgsprojekt vil koste omkring 930.000 kr. Da løsningen indeholder både byttefaciliteter og modtager farligt affald, skal der være uddannet personale på nærgenbrugsstationen, hvorfor løsningen er blevet en del dyrere end først antaget i idébeskrivelsen fra 2014.

 

Rokering i udvalget

Simon Overgaard, repræsentant for Liberal Alliance, har meddelt at han udtræder af lokaludvalget. Sagen forventes godkendt i Borgerrepræsentationen den 30. marts 2017. Partiet har endnu ikke indmeldt en ny repræsentant.

Steen Eskildsen, repræsentant for Enhedslisten, har meddelt at han udtræder af lokaludvalget. Sagen forventes godkendt i Borgerrepræsentationen den 30. marts 2017. Partiet har endnu ikke indmeldt en ny repræsentant.

Louiza Korkaz, repræsentant for socialområdet, har meddelt at hun udtræder af lokaludvalget. Sagen forventes godkendt i Borgerrepræsentationen den 30. marts 2017. Der er et forslag til nyt medlem, som skal godkendes af medlemmer og suppleanter på socialområdet og derefter indsendes til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Jytte Breuning, repræsentant  for Socialområdet, er udtrådt grundet dødsfald. Sagen forventes godkendt i Borgerrepræsentationen den 30. marts 2017. Ny 2. suppleant for Hans Thomsen ventes indmeldt.

 

Svar på lokaludvalgets henvendelse om bus 9A

Vanløse Lokaludvalg sendte i januar en henvendelse med forslag til forsøg med ændret rute for bus 9A. Forvaltningens svar blev delt rundt under mødet og vedhæftes elektronisk som bilag. Forvaltningen vil gerne komme ud til en drøftelse på næste lokaludvalgs møde den 20. april 2017.

Overborgmesteren har sendt svar vedr. ultrafine partikler fra busser

Overborgmesteren har svaret på seks lokaludvalgs henvendelse vedr. ultrafine partikler fra busser. Svaret på henvendelsen blev delt rundt under behandling af pkt. 12 og vedhæftes som bilag hertil.

Høring om regelforenklinger for erhvervslivet i Københavns Kommune

Københavns Kommune har sendt forslag til regelforenklinger for erhvervslivet i høring med frist den 31. marts 2017. Høringen lægges på hjemmesiden og sendes til orientering til handelsforeningen, for evt. bemærkninger.

Personalenyt

Julie Wolfsberg Oscilowski har fået ny stilling som udvalgssekretær for Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg. Den ledige stilling i Vanløse Lokaludvalgs sekretariat besættes snarest.

 

 

 

Til top