Mødedato: 08.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 3. sal

Meddelelser

Juletræstænding 26. november kl. 15 på Valby Tingsted

Juletræet tændes i år d. 26. november kl. 15-17. Duk meget gerne op og giv en hånd med før, under og efter arrangementet. Læs mere her Juletræstænding på Valby Tingsted - Valby Lokaludvalg (kk.dk)

Kursus for lokaludvalgsmedlemmer

Kursus i lokalplaner blev afholdt 7. november.

Husk at melde jer til det sidste kursus om jeres ambassadørrolle 28. november kl. 19-22 i Vanløse. I har modtaget invitation med tilmeldingslink. 

Intro til Københavns Kommunes statistikbank

9. november afholdes online intro til statistikbanken, I har fået indkaldelse med mødelink. Introen er et hjælp til selvhjælp-kursus i brug af statistikbanken, så man selv kan finde data om København – også på mindre geografisk afgrænsede områder som bydele, kvarterer og roder. I kan tilgå KK Statistikbank her: Statistikbanken | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Møde med Børne- og Ungdomsborgmesteren om ny klubstruktur 10/11

Vi har i samarbejde med 3F/KAB i Folehaven inviteret Børne- og Ungdomsborgmester Jacob Næsager på besøg 10. november til en drøftelse af den nye klubstruktur og dens konsekvenser for unge i Folehaven og Kulbanekvarteret.

Byttemarked  13. november 

Miljøgruppen arrangerer byttemarked 13. november kl. 11-15 i Valby Kulturhus. Læs mere her Kom til vores årlige byttemarked i Valby Kulturhus den 13. november - Valby Lokaludvalg (kk.dk)

Frivilligprisen

Prisen går i år til Bixen på Ottiliavej. Prisoverrækkelsen foregår hos Bixen tirsdag d. 15. november kl. 17.30. Mød op og vær med til at hylde årets frivillige. 

Åbent Rådhus

Søndag d. 6 november var der Åbent Rådhus, hvor vi deltog på lokaludvalgenes fælles stand. 

Ejendomsmæglerkrydset

Den 25. oktober fik Byudvikling og Trafik en grundig gennemgang af planerne for at gøre Ejendomsmæglerkrydset tryggere for cyklister og fodgængere. Til stede var både projektets rådgivere og flere medarbejdere fra TMF. Rådgiverne arbejder ud fra input fra trafiktællinger og observationer i området. De udvikler et projekt med en lukning af Valby Langgade og ensretningen på nogle af sidegaderne. B&T fortsætter den gode dialog. 

Endelig godkendelse af kommuneplantillæg, miljøkonsekvensvurdering og hvidbog for Valby Skybrudstunnel

Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen til beslutning i Borgerrepræsentationen, læs her Endelig godkendelse af kommuneplantillæg, Miljøkonsekvensvurdering og hvidbog for Valby Skybrudstunnel, Valby og Vesterbro/Kgs. Enghave | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Vedtagelse af projektforslag og indtægtsbevilling af nyt byrum i Folehaven

Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen til godkendelse i Borgerrepræsentationen, læs her Projektforslag og indtægtsbevilling til etablering af nyt byrum i Folehaven, Valby | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Til top