Model for styring af anlægsloft 2018

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en model for planlægning og tilrettelæggelse af Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekter i 2018 for at overholde det anlægsloft (anlægsmåltal), som er besluttet af Borgerrepræsentationen for Teknik- og Miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. december 2017 Københavns Kommunes anlægsloft for 2018 på 2,9 mia. kr., og som for Teknik- og Miljøudvalget betyder et anlægsmåltal på 742 mio. kr. for regnskabsåret 2018. Forvaltningen skal derfor i 2018 anlægge for 290 mio. kr. mindre end forudsat ved 4. reperiodisering 2017, hvor forventet forbrug i 2018 var 1,032 mia. kr.

Udvalget skal derfor tage stilling til forslag om en model for styring af forvaltningens anlægsprojekter i 2018, som kan sikre overholdelse af forvaltningens anlægsmåltal for 2018. Desuden skal udvalget tage stilling til listen over udvalgte projekter, der kan sættes i bero, når forvaltningen vurderer, at anlægsmåltallet for 2018 vil blive overskredet, såfremt eksekveringen fortsætter uændret.

Teknik- og Miljøudvalget har fire hovedbevillinger: Byfornyelse anlæg, Ordinær anlæg, Klima anlæg og Takstfinansieret anlæg – det er kun Byfornyelse anlæg og Ordinær anlæg, som er omfattet af anlægsmåltallet for 2018.  

Byfornyelse anlæg omfatter bygningsfornyelse, områdefornyelser og etablering af fælles gårdhaver, og Ordinær anlæg omfatter bl.a. for nye veje, broer, parker, pladser, legepladser, parkering og trafikregulering.

Anlægsprojekter inden for hovedbevillingerne Klima anlæg, som består af anlægsprojekter, der vedrører klimatilpasning (klimatilpasningsprojekter med byrumstilkøb), og finansieres over vandtaksterne hos HOFOR, og inden for Takstfinansieret anlæg, som bl.a. består af anlæg af genbrugsstationer, jorddeponi, miljøstationer og -centre, er således ikke omfattet af det nye anlægsmåltal. Det betyder bl.a., at forvaltningens arbejde med de tekniske løsninger (håndtering af vand) i forbindelse med klimatilpasningsprojekter, som finansieres af HOFOR, og investeringer i affaldshåndtering og jorddeponi fortsætter.

Teknik- og Miljøforvaltningens portefølje

Anlægsmåltallet i 2018 for Teknik- og Miljøudvalget er fastsat på baggrund af Københavns Kommunes vedtagne budget for 2018 tillagt en buffer besluttet af Borgerrepræsentationen den 14. december 2017. Bufferen er faldende i løbet af året. Formålet hermed er en tættere opfølgning og styring af anlægsporteføljen i 2018 og at reducere risikoen for, at kommunen samlet set vil ende på et regnskabsresultat, som er højere end det vedtagne budget.

Måltallene inkl. buffer for 2018 fremgår nedenfor. Udvalget forelægges fire indstillinger om reperiodisering om året. I disse indstillinger periodiseres (økonomisk afløb over årene) anlægsprojekternes bevillinger i overensstemmelse med projekternes forløb, så anlægsbudgetterne er til rådighed i de år, hvor de skal bruges.

Tabel 1. Måltal for 2018 for Teknik- og Miljøforvaltningen

* Måltal på grundramme og buffer for 2018 er udmeldt fra Økonomiudvalgets møde den 5. december 2017.

Der er ikke udmeldt et anlægsmåltal for 2019 og frem, hvorfor der i denne indstilling alene omfatter 2018.

Valg af model

For at sikre overholdelsen af anlægsmåltallet i 2018 har forvaltningen på den baggrund gennemgået alle anlægsprojekter i porteføljen og styringen heraf og udarbejdet to forslag til model, jf. bilag 2:

Hovedtanken i de to modeller illustreres i nedenstående figur.

De to modeller anvender hver sin metode til at nå anlægsmåltallet. Forvaltningen vurderer, at der er fordele og ulemper ved begge modeller. Helt overordnet er forskellen, at model A holder flest anlægsprojektet i gang, hvilket kan give en risiko for, at der anvendes anlægsmidler ud over måltallet, mens der i model B er færre anlægsprojekter i gang, men har derimod risiko for ikke at udnytte anlægsmåltallet.

Forvaltningen lægger i valg af model vægt på at nå anlægsmåltallet for 2018 på 742 mio. kr., og at undgå forsinkelser på de vedtagne anlægsprojekter. Det er forvaltningens vurdering, at valg af model A vil imødekomme ovennævnte prioriteringer.

Ved model A vil forvaltningen vente med at sætte projekter i bero til der viser sig et konkret behov ift. anlægsmåltallet. Forvaltningens erfaring er, at gennemførelse af anlægsprojekter kan blive forsinket som følge af uplanlagte hændelser hvilket gør, at den samlede anlægsportefølje kan tabe fremdrift i løbet af året. Dette kan fx ske, hvis en grund er forurenet eller regnvejr forhindrer tunge køretøjer på en byggeplads, jf. bilag 5. Model A betyder færre forsinkelser i forhold til de planlagte tidsplaner, idet alle projekter indledningsvist fortsætter, og der i løbet af året kan tages hensyn til de uplanlagte hændelser i hele anlægsporteføljen, når det besluttes, hvor mange og hvilke projekter, der sættes i bero. Desuden undgås omkostninger ved at sætte projekter i bero, fx når indgåede kontrakter med rådgivere ikke kan fastholdes, som så skal startes op på ny og dermed skal der indgås nye aftaler. Ved at fortsætte videre med hele anlægsporteføljen i model A vil der dog være risiko for, at beslutninger om at sætte projekter i bero kan træffes for sent, hvorved forbruget overstiger anlægsmåltallet.

Ved model B tilpasser forvaltningen anlægsporteføljen i forhold til anlægsmåltallet fra starten af året og igangsætter herefter projekter fra listen over udvalgte projekter, så der hele tiden er projekter i gang op til anlægsmåltallet. Forvaltningen vurderer, at der vil være omkostninger forbundet med at skulle starte og stoppe projekter, fx ved indgåelse af nye rådgiver- og entreprenørkontrakter, og at udgifterne hertil vil være større i model B end i model A. Omvendt vurderer forvaltningen, at model B giver en større sikkerhed for, at måltallet ikke overskrides. Dog vil der være en væsentlig risiko for et mindreforbrug, hvis forvaltningen ikke kan nå at sætte projekter i gang.

Liste over udvalgte projekter, jf. bilag 4 (Model A)

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en liste over udvalgte projekter , jf. bilag 4, som efter forvaltningens vurdering kan sættes i bero for ikke at overskride måltallet for 2018. Listen over udvalgte projekter er udarbejdet på baggrund af kategorier anvendt af Økonomiudvalget den 7. november 2017 og projekttyper udarbejdet i Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilag 3.

Hensigten med Økonomiudvalgets kategorier er at synliggøre anlægsprojekter, hvor det har økonomiske konsekvenser, at de sættes i bero, fx forudsatte effektiviseringsgevinster forringes, ekstern medfinansiering mistes, eller projektets påføres merudgifter. Aktiviteter på anlægsprojekter, som er fysisk igangsat eller bundet af en kontrakt, forslås således ikke sat i bero.

Hensigten med Teknik- og Miljøforvaltningens projekttyper er at give et prioriteringsværktøj, så anlægsprojekter ikke sættes i bero, når dette har effekt på fx klimatilpasning, genopretning af fortove og veje, samt sikkerhedsmæssige anlægsprojekter, herunder udsatte byområder.

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået anlægsporteføljen ud fra Økonomiforvaltningens kategorier (1-5). Herefter har forvaltningen gennemgået anlægsporteføljen ud fra egne projekttyper (A-G, hvor A er højest prioritering, G er lavest). Forvaltningens gennemgang på baggrund af kategorier og projekttyper viser således, hvilke projekter det vil være problematisk at sætte i bero. Af de tilbageværende projekter er der en række projekter, der ikke falder ind under ovenstående og som derfor kan sættes i bero med færre konsekvenser. Listen over udvalgte projekter i bilag 4 viser forvaltningens vurdering af, hvilke projekter der kan sættes i bero samt begrundelse herfor.  De beløb der er angivet i bilaget er det forventede samlede forbrug for 2018 for hvert projekt. Hvor meget som ikke anvendes i 2018 vil fremgå, når projekterne sættes i bero og rapporteres i de månedlige statusoversigter.

Listen over udvalgte projekter i bilag 4 er det styringsredskab, som forvaltningen vil anvende i løbet af 2018, når der er behov for at sætte projekter i bero. Hvornår projekterne sættes i bero vil afhænge af forvaltningens vurdering af de enkelte projekters fase, så projekterne sættes i bero på det optimale tidspunkt. En sådan forud fastlagt liste sikrer en hurtig beslutningsproces og dermed en smidig styring af anlægsporteføljen. Forvaltningen vil månedligt orientere Teknik- og Miljøudvalget om hvilke projekter, der er stillet i bero. Viser det sig, at det for at nå måltallet er nødvendigt at udvide antallet af projekter, der skal sættes i bero i forhold til dem, der er anført på listen over udvalgte projekter i bilag 4, vil forvaltningen fremlægge en særskilt indstilling.

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for projekter, som sættes i bero. De konkrete konsekvenser, herunder de tidsmæssige konsekvenser for ibrugtagningsdato, kan først vurderes, når de sættes i bero og igangsættes igen.

Forvaltningen vil månedligt orientere udvalget om, hvilke projekter der er sat i bero.

Revideret anlægsoversigt som følge af den nye styringsmodel vil fremgå af indstillingen om 1. reperiodisering i marts 2018.

Forvaltningen skal i 2018 anlægge for 290 mio. kr. mindre end ved 4. reperiodisering 2017, hvor måltallet var 1,032 mia. kr. Disse midler vil blive overført til de efterfølgende overslagsår. Når anlægsmåltallet for 2019 og efterfølgende overslagsår kendes, vil forvaltningen fremlægge forslag til håndtering heraf.

 

Pernille Andersen

/Lone Byskov

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 29. januar 2018 

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 10 stemmer mod nul. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: I.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med otte stemmer mod tre. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, Ø og Å.
Imod stemte: C, I og O.

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi kan ikke støtte nedprioriteringen af trafikforslag og terrorsikring (bilag 4, pkt. G).”