Mødedato: 21.11.2007, kl. 15:00

Lokalplan "Valby Vænge" - endelig vedtagelse

Se alle bilag

Lokalplan "Valby Vænge" - endelig vedtagelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Lokalplan "Valby Vænge" - endelig vedtagelse

TMU 632/2007  J.nr. 2007-85083

 

 

 

Efter høringsperioden skal Borgerrepræsentationen tage endelig stilling til lokalplanen, herunder til en række foreslåede ændringer.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

1. at Borgerrepræsentationen vedtager lokalplan "Valby Vænge" med de ændringer, der fremgår af afsnittet "Løsninger"

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Lokalplanforslaget "Valby Vænge" blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. januar 2007 (bilag 1).

Lokalplanen skal afløse en servitut fra 1918 med begrænsede udbygningsmuligheder for de ca. 90 m2 store huse. I Kommuneplan 2005 er området udpeget med bevaringsværdier. Lokalplanforslaget har to formål: At fastlægge udbygningsmuligheder, der kan gøre boligerne tidssvarende, og at sikre bevaringsværdierne, herunder det grønne gadebillede.

Forvaltningen har i hele forløbet drøftet lokalplanoplægget med bestyrelsen for Grundejerforeningen Valby Vænge og imødekommet mange af foreningens ønsker, herunder om omfang og placering af nyt byggeri < i style='mso-bidi-font-style: normal'>(bilagene 2-4). Foreningen var ikke tilfreds, og indsendte i offentlighedsperioden fra 7. februar til 11. april 2007 en indsigelse med 16 ændringsforslag.

Foreningens indsigelse blev præsenteret på borgermødet om lokalplanforslaget den 22. marts 2007. På baggrund af en massiv utilfredshed fra bl.a. grundejerforeningens bestyrelse med mange bestemmelser i forslaget (bilag 5 og 6), fortsatte forvaltningen drøftelserne med bestyrelsen. Valby Lokaludvalg tilbød at deltage i drøftelserne for at nå til en løsning.

Efter flere møder og en gåtur i bebyggelsen opnåede parterne et kompromis, herunder en opblødning i kravene om, at byggefelter for udvidelser skulle ligge bag husene, og at sammenbyggede huse skulle fremstå parvis ens.

Forslaget om at udvide byggefelterne krævede, at et revideret forslag til lokalplan i overensstemmelse med planlovens § 27, stk. 3 den 17. september 2007 blev sendt ud i supplerende høring med svarfrist den 2. oktober 2007(bilag 8). Der er i perioden indkommet 8 bemærkninger, herunder fra bestyrelsen for Grundejerforeningen Valby Vænge, der efter høringsperioden har fremsendt yderligere bemærkninger (bilag 9).

Det er forvaltningens vurdering, at grundejerforeningen nu bakker forslaget op.


Selv om mange bestemmelser er blevet svækket i forhold til det oprindelige oplæg, finder forvaltningen, at det nu foreliggende forslag til bevarende lokalplan for Valby Vænge vil kunne beskytte bevaringsværdierne, især når henses til de mange uheldige bygningsændringer, der i årenes løb er sket i bebyggelsen.

 

 

LØSNING

I forlængelse af offentlighedsperioden, den supplerende høring og den løbende dialog med Grundejerforeningen Valby Vænge foreslås lokalplanen ændret på en række punkter, jf. bilag nr. 4, hvor alle forslag til ændringer er ridset op.

Forslaget foreslås blødgjort således, at sammenbyggede huse ikke længere nødvendigvis skal fremstå ens, men blot harmoniske med hensyn til tagudformning, vindfang, facadefarve og hegning mod vej. Sammenbyggede huse skal fremstå ens mht. facadeoverflade, puds skal være glat, og farven skal harmonere med nabohuset, men ikke nødvendigvis være ens.

I en kommentar henvises til grundejerforeningens vejledning om facadefarver, der fremgår af nye lokalplantegninger med henholdsvis kalkmaling og silikatfarve.


Vindfang i sammenbyggede huse skal ikke "opføres", men "fremstå" ens, og der er mulighed for at opføre to adskilte vindfang.


Byggefelternes placering foreslås revideret, så der er flere muligheder for at placere tilbygninger.


Det samlede areal af overdækket terrasse, garage/carport, vindfang og skure foreslås ændret, så det ikke må overstige 50 m2, og størrelsen af de enkelte småhuse foreslås hævet til 20 m2.


Det foreslås, at der flere steder åbnes mulighed for højere hegn mod vej, lempeligere bestemmelser om skyggegener, mens formuleringen om baghaverne som et sammenhængende ubebygget areal foreslås taget ud, ligesom 2 træer foreslås fjernet fra fortegnelsen over særligt bevaringsværdige træer.

 

VIDERE PROCES

Når Teknik- og Miljøudvalget har truffet beslutning, skal sagen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør forvaltningen den i henhold til reglerne i planloven.

 

 

BILAG

Bilag 1. Lokalplanforslaget

Bilag 2. Ny lokalplantekst

Bilag 3. Nye lokalplantegninger nr. 2 (bevaringsværdige træer), nr. 3 byggefelter), nr. 8 (vinduer og døre), nr. 9 (vindfang), nr. 10 (kalkmaling, indfarvet puds (ny) og nr. 11 (silikatmaling (ny)

Bilag 4. Ændringsforslag til lokalplan "Valby Vænge"

Bilag 5. Resumé af borgermødet den 22. marts 2007

Bilag 6. Evaluering af borgermødet

Bilag 7. Notat om bevaringsværdige træer

Bilag 8. Supplerende høringsbrev sendt til berørte ejere m.fl. om påtænkte ændringer af lokalplanen, herunder af byggefelter

Bilag 9. Gennemgang af henvendelser modtaget i forbindelse med de to offentlige høringer

Bilag 10. Tilgængelighedsvurdering

 

 

BILAG  VEDLAGT TIL GENNEMSYN PÅ RÅDHUSET, 1. SAL, VÆRELSE 36

Et sæt kopi af indsigelserne

 

 

Hjalte Aaberg                                                                  Ulrik Winge



 

Til top