Opfølgning på tiltag i indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner

Teknik- og Miljøudvalget har igangsat en indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner. Borgerrepræsentationen skal i den forbindelse tage stilling til de tiltag i indsatsen, som kræver politisk behandling. Tiltagene fremgår af indsatsen og drejer sig om forslag til ændret beslutning om politisk behandling af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, nyt servicemål samt færre bilag til lokalplaner. Tiltagene er en del af de permanente effektiviseringstiltag i indsatsen, som Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at implementere.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Teknik- og Miljøudvalgets besluttede den 16. december 2024, at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle igangsætte Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner. Indsatsen er opdelt i tre typer tiltag, hvoraf nogle umiddelbart kan implementeres med det samme, nogle tiltag kræver yderligere finansiering og nogle tiltag kræver yderligere politisk behandling. Med denne indstilling skal Borgerrepræsentationen tage stilling til de tiltag, der kræver politisk behandling, herunder forslag til ændret beslutning om politisk behandling af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, nyt servicemål samt færre bilag til lokalplaner.

Politisk behandling af planforslag

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at den nuværende beslutning fra den 30. januar 2020 (i tidligere sager kaldet delegation, jf. bilag 3) om, at forvaltningen kan sende enkle og ukomplekse lokalplanforslag (kategori 1 og 2) i høring uden politisk behandling, har medført en væsentlig ressource- og tidsbesparelse, uden at flere sager er sendt tilbage til forvaltningen i forbindelse med politisk behandling af endelig vedtagelse. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at udvide denne beslutning til også at omfatte forslag til komplekse lokalplaner (kategori 3). Økonomiforvaltningen vurderer, at beslutningen også kan gælde forslag til kommuneplantillæg og offentliggørelse af udbygningsaftaler, som ikke forudsætter kommunal medfinansiering.

Forvaltningerne foreslår derfor, at der træffes en ny beslutning for håndtering af planforslag og udbygningsaftaler, så Teknik- og Miljøforvaltningen kan sende lokalplanforslag i høring, og Økonomiforvaltningen kan sende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring uden politisk behandling, hvis der er tale om forslag til enkle lokalplaner, ukomplekse lokalplaner og komplekse lokalplaner (kategori 1-3). Lokalplansager inddeles i fire kategorier efter stigende kompleksitet (bilag 3).

Der er sjældent kommuneplantillæg til lokalplanforslag i kategori 1 og 2. Kommuneplantillæg til lokalplaner i kategori 3 spænder over meget forskelligartede planforslag. Siden 2022 er der vedtaget 20 lokalplaner i kategori 3, hvoraf 12 har været med kommuneplantillæg (bilag 4). Det tager i gennemsnit 10 uger at få behandlet en sag i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (inkl. sagsbehandlingstid), som alle sager med forslag til kommuneplantillæg skal i dag. Der kan både være tale om planforslag, hvor Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tidligere har behandlet en startredegørelse og dermed har forholdt sig til den påtænkte planlægning, eller planforslag, hvor kommuneplantillægget vedrører ændringer af anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ikke i sig selv gør sagen kompleks, men hvor planforslaget samlet set vurderes at være komplekst. Startredegørelser udarbejdes, når forvaltningerne vurderer, at der er behov for tidlig politisk stillingtagen, eller der er væsentlige planmæssige dilemmaer. Forvaltningerne kan altid beslutte, at et planforslag, som ellers kunne sendes i i høring af forvaltningen, skal hæves til politisk behandling, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

Endvidere foreslås det, at kompetencen til at sende forslag til kommuneplantillæg, som ikke udarbejdes i tilknytning til ny lokalplanlægning, i offentlig høring også kan sendes i høring af Økonomiforvaltningen. Der er tale om ganske få sager. Som eksempel kan nævnes kommuneplantillægget for Valby Skybrudstunnel, som forudsatte et ændret tracé i kommuneplanen, men ikke var et lokalplanpligtigt byggeri, da det primært bestod af underjordiske konstruktioner, og kommuneplantillægget for Vigerslev Midtpunkt, hvor den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker blev ændret.

Beslutningen foreslås også at gælde ved udbygningsaftaler, uanset om der er et kommuneplantillæg eller ej, medmindre realisering af anlæg i udbygningsaftalen forudsætter kommunal finansiering. Størstedelen af udbygningsaftaler omhandler grundejers etablering af et konkret anlæg med evt. efterfølgende overdragelse til kommunal drift uden kommunal finansiering.

En beslutning om at forvaltningerne kan sende flere planforslag i offentlig høring uden politisk forelæggelse vil give en tids- og ressourcebesparelse i de berørte sager og vil reducere antallet af sager til politisk behandling i udvalgene. Siden 2022 er der samlet vedtaget 54 lokalplaner, hvoraf lokalplanforslaget er sendt i offentlig høring uden politisk forelæggelse i 26 sager. Med de foreslåede kriterier ville op til 48 ud af de 54 kunne været sendt i høring uden politisk forelæggelse, dvs. ca. 20 færre indstillinger over en treårig periode.  

Borgerrepræsentationen vil blive orienteret, når arbejdet med en lokalplan eller kommuneplantillæg, hvor forvaltningerne kan sende forslaget i offentlig høring uden politisk forelæggelse, opstartes i forvaltningerne. Ethvert medlem af Borgerrepræsentationen kan bruge initiativretten til at få et planforslag forelagt for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen, inden forslaget vedtages og sendes i offentlig høring. Teknik- og Miljøforvaltningen har siden 2020 sendt enkle og ukomplekselokalplanforslag uden kommuneplantillæg og udbygningsaftale (kategori 1 og 2) i høring uden politisk behandling, og initiativretten har ikke været brugt i perioden.

Der ændres ikke på den politiske behandling af de meget komplekse sager (kategori 4). Forslaget omfatter ikke den endelige vedtagelse af planforslagene. Lokalplaner og kommuneplantillæg, der er af principiel karakter (bilag 3), kan i henhold til den almindelige kommunalret ikke delegeres til udvalg eller forvaltning, og vil således fortsat blive forelagt politisk til vedtagelse af både planforslag og endelige planer.

Servicemål

Borgerrepræsentationen besluttede den 30. november 2017 de nuværende servicemål for lokalplanprocessen, hvor der er et fast servicemål i uger for den enkelte lokalplan afhængig af sagens kompleksitet (kategori 1-4). Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår at revidere servicemålene for i højere grad at understøtte den samlede fremdrift og nedbringelse af ventelisten.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at det nye servicemål er, at ventetiden for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er seks måneder. Det nye servicemål vil i højere grad understøtte, at arbejdet kan tilrettelægges med henblik på at afslutte flest mulige sager og dermed prioritere den samlede fremdrift og nedbringelse af ventelisten. Forvaltningen foreslår desuden, at de nuværende servicemål afskaffes, så der fremover ikke er et politisk fastsat servicemål i uger for den enkelte sag. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i stedet aftale en tidsplan med bygherre for hver enkelt sag, som fastsættes ud fra kompleksitet og tilpasses efter krav til særlig proces, som fx om forvaltningen kan sende lokalplanforslag i høring uden politisk forelæggelse, tidlig inddragelse og høringsperiode, så målet for hver sag er ambitiøst, men realistisk. I dag er det muligt at aftale en tidsplan uden servicemål med bygherre, hvis bygherre ønsker det. I 2024 skete det i cirka halvdelen af de endeligt vedtagne lokalplaner. Som følge af tiltagene i Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner forventes ventetiden at blive nedbragt til gennemsnitligt at være seks måneder i løbet af 2027, hvis der afsættes midler i budget 2026. Hvis der ikke afsættes midler, kan ventelisten nedbringes til et optimalt niveau i løbet af 2030.  I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner den 16. december 2024 blev der bestilt budgetnotat til Budget 2026. Det forudsættes herudover, at der er en gennemsnitlig tilgang og gennemsnitlig kompleksitet for nye lokalplaner.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil halvårligt orientere Teknik- og Miljøudvalget om status på servicemålet og porteføljeoverblik, herunder gennemsnitlige sagsbehandlingstider og antallet af nye og afsluttede sager.

Færre bilag

I dag er der op til 14 bilag til politiske indstillinger for lokalplaner. I hver indstilling tages der konkret stilling til, hvilke bilag der skal udarbejdes. Der er ikke tidligere taget politisk stilling til den samlede mængde af bilag, da de er vedtaget ad hoc (bilag 2). En forenkling af bilagene vil bidrage til at lette arbejdspresset i Teknik- og Miljøforvaltningen og i de politiske udvalg.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår at reducere i antallet og omfanget af standardbilag til lokalplansager. Det vil reducere det samlede sagsmateriale for udvalgene og dermed afhjælpe arbejdspresset. Antallet og omfanget af bilag til lokalplaner foreslås reduceret ved, at fem bilag udgår og fire bilag ændres (jf. skemaet nedenfor og bilag 2). Der er en del informationer, som i dag angives flere steder – fx både i bilag og i indstilling, hvilket øger risikoen for fejl og kræver flere ressourcer. For de bilag som udgår, vil de væsentligste informationer enten allerede fremgå i indstillingen eller andre bilag.

Seks bilag bibeholdes og ændres ikke. Det drejer sig om: Bilag 1: Overblik over den politiske behandling, bilag 5: Henvendelser i høringsperioden, bilag 6: Svar på henvendelser i høringsperioden, bilag 7: Forslag til ændringer efter høring, bilag 8: Referat fra borgermøde og bilag 13: Biodiversitets og klimaindsatser (tidligere bæredygtighed). I hver enkelt sag vurderes det, hvilke bilag, der er relevante at vedlægge.

Udvalgene kan beslutte, at forvaltningerne kan endeligt vedtage lokalplaner, som er enkle (kategori 1) og ukomplekse (kategori 2), forudsat at sagerne ikke er af principiel karakter. Siden 2022 er der vedtaget 28 lokalplaner i kategori 1 og 2. Det tager i gennemsnit 10 uger at få behandlet en sag i TMU, ØU og BR (fra aflevering), hvilket er en væsentlig del af den samlede sagsbehandlingstid for kategori 1 og 2 sager.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt forslagene til ændret beslutning om politisk behandling af planforslag, nyt servicemål for lokalplaner og færre bilag til lokalplaner vil dette blive implementeret umiddelbart efter.

 

                           Søren Hartmann Hede                   Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. maj 2025

 

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som nyt at-punkt:

 

”at gøre det muligt for større og professionelle bygherrer at udarbejde lokalplansforslaget efter en kommunalskabelon, for således at komme hurtigere igennem processen.”

 

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 7 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, C, F og V

Imod stemte: Ø og Å

 

 

Venstre stilledes følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 3. at-punkt:

 

”dog således, at faktaark fastholdes som særskilt bilag.”

 

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 2 stemmer mod 5. 4 undlod at stemme.

 

For stemte: V og Å

Imod stemte: B, F og Ø

Undlod at stemme: A og C

 

 

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som nyt at-punkt:

 

”at forvaltningen vender retur med forslag til, hvordan lokalplanerne kan gøres mindre komplicerede og derved lettere at udarbejde og godkende.”

 

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med 6 stemmer mod 4. 1 undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, C og V

Imod stemte: Ø og Å

Undlod at stemme: F

 

 

Indstillingens 1.-3. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.