Dispositionsforslag for Klimatilpasningsstrategi

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at det videre arbejde med Klimatilpasningsstrategi følger dispositionsforslaget jf. Løsning.

Problemstilling

Visionen Vores København skal realiseres gennem otte strategier og fire handleplaner i første etape (TMU 16. september 2024) og konsolidere udvalgets eksisterende 45 planer, politikker og strategier i de nye og bredere strategier (bilag 2). Klimatilpasningsstrategien er én af de otte nye strategier, og Teknik- og Miljøudvalget skal med dette dispositionsforslag godkende temaer og hvilke eksterne aktører, der som minimum skal inddrages i strategiudviklingen samt hvilket udledningsscenarie, der skal ligge til grund for de risikobilleder, strategien planlægger for og hvilke metodiske greb, forvaltningen skal arbejde videre med i forslag til strategi.

Løsning

Vores København sætter retning for udviklingen af teknik- og miljøområdet indtil 2035 og tager afsæt i udfordringer og dilemmaer indenfor fire overordnet temaer: Plads til byens liv, Klimavenlig Hverdag, En by for alle og Samarbejde om byen (TMU 29. januar 2024) (bilag 3).

Klimatilpasningsstrategien skal primært bidrage til at realisere visionens indhold om:

• Hvordan vi sikrer os mod fremtidens vejr.
• Byudviklingen af København altid sker med udgangspunkt i klima og biodiversitet - både når der bygges nyt, og når der gentænkes eksi­sterende bygninger og byrum.
• At vi udvikler og gentænker byen med udgangspunkt i klimatilpasning, så når hændelserne rammer, er det til mindst mulig gene for københavnernes hverdagsliv.

Derudover skal Klimatilpasningsstrategien konsolidere følgende eksisterende planer, politikker og strategier: Klimatilpasningsplan 2011, Skybrudsplan 2012, Vandhandleplan (Den Blå By) og Strategi for håndtering af kloakken ved afkobling af regnvand. Strategien skal derudover inkludere arbejdet med Stormflodsplan 2017, Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse, og Risikostyringsplan 2021 og i det videre forløb skal mulighederne for at indarbejde dele eller konsolidere disse identificeres.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsstrategien skal være både robust og fleksibel og vil indeholde korte-, mellem- og langsigtede mål. Robustheden sikres til dels ved, at den nye strategi understøtter og bygger videre på den overordnede retning, der blev besluttet i Klimatilpasningsplanen 2011 og efterfølgende planer. Samtidig vil den afspejle de sidste 14 års erfaringer med at implementere skybrudsløsninger, de nyeste vejrprognoser og analyser samt trække på inspiration fra andre byer. Det vil fortsat være en overordnet præmis, at når byen klimatilpasses, så sker det på en måde, som giver merværdi til byen.

Strategiens fleksibilitet opnås bl.a. ved at pege på overfladeløsninger som et greb, der understøtter præmissen om merværdi, og som kan udvides og tilpasses ny viden og ændrede forudsætninger.

De konsekvenser af klimaforandringerne, som udgør en risiko for København, udgør strategiens temaer. Strategien vil som noget nyt afklare risikoen for og konsekvenserne af sammenfaldende hændelser ved øget nedbør og stormflod.

Forslag til temaer

Øget nedbør og skybrud

I takt med den globale opvarmning vil København i fremtiden opleve hyppigere og kraftigere regnhændelser i form af langvarig regn eller skybrud. Begge hændelser udgør en udfordring for byen i form af øget risiko for skader, store værditab og en potentiel sundhedsrisiko. I temaet vil fokus være på, hvorledes naturbaserede blå og grønne overfladeløsninger i endnu højere grad end tidligere kan sikre københavnerne mod de øgede regnmængder. Det regnvand, der ikke kan tilbageføres til naturens kredsløb, skal ses som en ressource, der i takt med de tørrere somre kan afhjælpe varme-ø effekten, aflaste kapaciteten i kloakken ved at blive opsamlet lokalt og genanvendt til drift af byens grønne elementer og til fx havevanding, toiletskyl, bilvask, mm.

Havvandstigninger og Stormflod

Ifølge FN’s klimapanel vil havvandsstanden i København i 2100 være ca. 1 meter højere end i dag og stormfloder, som i dag opstår hvert 20. år, vil kunne ske 1-2 gange årligt og være op mod 4-5 meter høje. Sund og Bælt har for Transportministeriet og bl.a. Københavns Kommune i 2022- 2025 udarbejdet en forundersøgelse af stormflodssikring af det samlede Københavnsområde. Undersøgelsen viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sikre København mod ekstreme stormfloder allerede i dag, og at det kan ske med en kombination af diger, stormflodsporte og betonkonstruktioner. Temaet vil have fokus på at konkretisere, hvorledes der kan arbejdes med stormflodsikring under hensyntagen til Københavns egenart og byudvikling samt Stormflodsplanen (2017) og resultaterne af statens foranalyse.  

Stigende grundvand

På landsplan forventes det terrænnære grundvand i 2100 i gennemsnit at være steget med 10-27 cm og udgøre en reel og øget risiko for skader på infrastrukturanlæg, bygninger og kloaksystemet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregninger, der viser konsekvenserne specifikt for København. Temaet vil afklare risikoen og konsekvenserne af det stigende grundvand i København, og på baggrund deraf foreslå, hvornår og hvorledes konsekvenserne bør afhjælpes. Der vil desuden blive undersøgt, hvorledes temaet påvirker det samlede vandkredsløb og potentialet for, at overskydende vand kan ses som en ressource, der kan genanvendes samt understøtte de øvrige temaer og fx aflaste drikkevandsressourcen. 

Varmere vejr

I fremtiden vil der komme hyppigere, længerevarende og varmere hedebølger. Ifølge DMI vil antallet af hedebølgedage stige med ca. 40 % frem mod 2040, og i København vil situationen blive forstærket af varme-ø effekten. Hedebølger kan have en negativ effekt på borgernes velbefindende, men for visse grupper af særligt udsatte kan dehydrering, hedeslag og varmekollaps udgøre en høj sundhedsrisiko. Temaet vil have fokus på, hvorledes varme-ø-effekten kan nedbringes gennem planlægning, design og evt. drift af uderum og bygninger, fx gennem blå og grønne løsninger der også håndterer regnvand. Temaet vil desuden redegøre for de afhjælpningsmetoder, der udelukkende knytter sig til bygninger, og pege på indsatser, der med fordel kan indeholdes i en fremtidig beredskabsplan. 

Valg af udledningsscenarie

 De risikobilleder, der planlægges efter, revideres og præciseres, så de afspejler det udledningsscenarie, der i FN’s Klimapanel ’s (IPCC) 6. hovedrapport hedder SSP3-7,0, og som DMI anbefaler bruges til projekter med høje robusthedskrav. Scenariet er det næsthøjeste ud af fem scenarier og beskriver en udvikling, hvor udledningen af drivhusgasser stiger støt, så den årlige CO2-udledning er cirka fordoblet i år 2100 i forhold til i dag.

Første overvejelser om metodiske greb

Det foreslås, at Klimatilpasningsstrategien skal sætte rammen for og inspirere til, at København klimatilpasses helhedsorienteret og klimabevidst, så løsningerne bidrager til byens udvikling, uanset om det sker af kommunen, staten, selskaber eller private.

Et af strategiens greb er, at klimatilpasningsløsningerne fortsat skal sætte sit aftryk på byrum og bygninger både i den eksisterende by og i de fremtidige byudviklingsområder. Klimatilpasningsstrategien vil desuden have fokus på greb, der i endnu højre grad end tidligere ser på tværs af de fire temaer og er påvirket af hensynet til det samlede vandkredsløb samt de fremtidige vandressourcer, og som kan realiseres på overfladen med minimalt brug af underjordiske rørløsninger.

Gennem medlemskabet af C40 har Københavns Kommune forpligtiget sig til at arbejde mod at efterleve Parisaftalens mål, bl.a. gennem en række Cities Climate Transition Framework (CCTF) kriterier (bilag 4). Forvaltningen vil i udarbejdelsen af klimatilpasningsstrategien arbejde på at efterleve disse kriterier, bl.a. ved at indeholde mål der sikrer, at klimatiltag bidrager til at fremme social, miljømæssig og økonomisk rimelighed, retfærdighed og lighed. 

I udarbejdelsen af strategien vil der desuden være fokus på at afklare, hvorledes de lovgivningsmæssige rammer er til stede og understøtter strategiens retning.   

Forslag til inddragelsesniveau af eksterne

Forvaltningen vil i det videre arbejde med strategien gå i dialog med bl.a. Transportministeriet, Biofos og By & Havn for at afklare, hvorledes strategien vil påvirke dem, og hvordan de ser deres rolle i den efterfølgende implementering. HOFOR inddrages i udarbejdelsen af strategien, da bl.a. deres data om kloaknettets kapacitet nu og i fremtiden, udledninger til havnen og drikkevandsressourcen er afgørende for strategiens indhold. Strategiens mål og efterfølgende handleplaner må desuden forventes at skulle implementeres i samarbejde med HOFOR, som det er blevet gjort siden 2011. Derudover vil forvaltningen gå i dialog med omegnskommunerne samt Frederiksberg og disses forsyningsselskaber om fx kommende analyser og vurderinger af risikoen for stigende terrænnært grundvand og prognoserne for de fremtidige vandressourcer.

Økonomiforvaltningen spiller som grundejer, selskabsejer og ansvarlig for kommuneplanen en afgørende rolle for mulighederne for at opfylde målene i den kommende klimatilpasningsstrategi. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor inddrage Økonomiforvaltningen i det fremadrettede arbejde. Derudover vil forvaltningen også inddrage Ældre-, Unge- og Handicaprådet i det videre arbejde samt relevante private aktører, der repræsenterer de private grundejere.

Håndtering af snitflader i strategierne 

De otte strategier, der skal realisere visionen i første etape, har snitflader til hinandens fagområder. Strategierne har varierende snitflader til hinanden, mens nogen strategier har et mere overliggende samspil på tværs af alle strategier. Forvaltningen vil løbende arbejde med snitfladerne mellem strategierne i takt med, at temaerne for de enkelte strategier fastlægges. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslagene for alle strategierne, herunder temaerne for de enkelte strategier, vil forvaltningen i udarbejdelse af forslag til strategierne dykke ned i snitfladerne og håndtering heraf. Det vil bl.a. ske gennem faglige følge- og styregrupper i forvaltningen. Snitfladerne mellem strategierne vil indgå i sagerne om forslag til strategierne, der forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget forår 2026.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at:

• Justere vægtningen af indholdet i temaerne for strategien, fx således at nogle fokusområder vægtes tungere end andre.
• Tilvælge, fravælge eller fremhæve hvilke metodiske greb, forvaltningen skal arbejde videre med i udviklingen af forslag til strategi, fx bæredygtig tilgang til håndtering af det fremtidige vandressourcebehov.
• Til- eller fravælge eksterne aktører, der skal inddrages i udviklingen af forslag til strategi.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces