Status på ældrereform vedr. velfærdsteknologi
Som led i opfølgningen på ældrereformen orienteres Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) om status på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) arbejde med velfærdsteknologi.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at status på forvaltningens arbejde med velfærdsteknologi tages til efterretning.
- at potentialer og dilemmaer ved brug af velfærdsteknologi drøftes.
Problemstilling
Velfærdsteknologi er et centralt element i ældrereformen, da teknologi kan bidrage til at sikre fremtidens ældrepleje, både ved at styrke borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed, sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og ikke mindst frigive medarbejdernes tid til borgernære opgaver.
Der er behov for skarp prioritering blandt de teknologiske muligheder og behov for at understøtte, at medarbejderne anvender teknologi i hverdagen til gavn for borgerne.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har gennem mange år arbejdet med velfærdsteknologi og implementeret løsninger i stor skala, fx arbejdskraftsbesparende teknologier såsom kip- og vendesystemer, som kan frigive tid blandt plejepersonalet og reducere risikoen for, at medarbejderne bliver nedslidt. Men også mere borgerrettede teknologier som sanseteknologier til borgere med demens og biologisk lys på plejehjem, der øger livskvalitet for borgerne og bidrager til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. (jf. bilag 1)
Velfærdsteknologi står centralt i ældrereformen
Det er på den baggrund vurderingen, at forvaltningen på det velfærdsteknologiske område står solidt ift. de ambitioner, der er i ældrereformen og ift. en kommende national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi. Dertil er der i reformen formuleret to konkrete tiltag:- Der er afsat i alt 33 mio. kr. til igangsættelse af skaleringssamarbejder i regi af KL om udbredelse af skærmbesøg, digital træning og datadrevet rute- og vagtplanlægning i hjemmeplejen. På alle tre områder er København nået længere end de fleste andre kommuner og vil derfor byde ind som skaleringsleder i en større udrulning til andre kommuner.
- Kommunerne skal etablere et velfærdsteknologikorps i samarbejde med Ældre Sagen. Samarbejde er etableret i København og påbegyndes i efteråret 2025.
Fokus på udbredelse af velfærdsteknolog
De væsentligste barrierer for at få effekt af den teknologiske udvikling og få udbredt relevante teknologier er, at de rent faktisk tages i brug af borgere og medarbejdere, og at – særligt datatunge teknologier – ikke lever op til de juridiske og it-sikkerhedsmæssige rammer.
Et væsentligt fokus gennem de seneste år har derfor været at mindske barrierer for ibrugtagning, bl.a. ved at sikre let og hurtig adgang til teknologier via straksudlevering af mindre hjælpemidler i hjemmeplejen og Kvikservice på Hjælpemiddelcentret samt på at styrke medarbejdernes kompetencer via Velfærdsteknologisk Akademi, som København etablerede i 2016 som et unikt tilbud til SOSU-hjælperne. Dertil har København været i dialog med blandt andet Ældreministeriet, KL og den digitale taskforce i Digitaliseringsstyrelsen om de juridiske udfordringer for at fremme en lovgivning og processer, der gør det lettere at ibrugtage digitale teknologier såsom vågeteknologi og kunstig intelligens. På begge områder er der imidlertid fortsat udfordringer, der kalder på et yderligere skærpet fokus og nye løsninger.
Potentialer og dilemmaer ved brug af velfærdsteknologi
Som det fremgår, er København langt fremme på velfærdsteknologiområdet, men der er potentiale for at styrke indsatsen yderligere. Det gælder bl.a. i forhold til forebyggelse og rettidig introduktion til teknologier, at rådgive borgerne om teknologier, de selv kan bruge samt at gøre det lettere for bl.a. medarbejdere på plejehjem at finde og anvende teknologier i deres arbejde. Forvaltningen ønsker på udvalgsmødet at præsentere forskellige typer af teknologier og at drøfte de potentialer og dilemmaer, der knytter sig til disse med henblik på at få udvalgets overvejelser og input til det fremtidige arbejde.Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Der planlægges status på ældrereformen på yderligere møder i SOU i 2025 med udgangspunkt i følgende hovedoverskrift:
- Samarbejde med civilsamfund og pårørende.
Karen Nørskov Toke
/ Nanna Skriver