Drøftelse af status på AI på sundheds- og omsorgsområdet

Sagen lægger op til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) drøfter muligheder for interessevaretagelse ift. AI-dagsordenen, herunder relevansen af udarbejdelse af et positionspapir til brug for politiske dialoger. Der er lige nu en åbning for at sætte politisk fokus på kommunale udfordringer og behov ifm. at lovforslag om offentlige myndigheders og organers udvikling og anvendelse af AI-systemer (herefter AI-hjemmelsloven) fremsættes og behandles i Folketinget. Loven skal give mulighed for behandling af persondata med AI samt udstedelse af bekendtgørelser, hvis det fx nødvendiggøres på ressortområder med følsomme personoplysninger.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status på national hjemmel for anvendelse af AI til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forvaltningens AI-målbillede samt forberedelse af kommende AI-indsatser
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter muligheden for at forvaltningen udformer et positionspapir til brug for den videre politiske interessevaretagelse og dialoger.

Problemstilling

Forslag om AI-hjemmelsloven forventes fremsat i Folketinget i november 2026 med hurtig ikrafttræden. Lovforslaget forventes at give kommunen lov til at benytte almindelige - og i nogle tilfælde også følsomme - personoplysninger til udvikling og drift af AI-løsninger til beslutningsstøtte, men ikke til fx mere vidtgående prædiktion eller fuldautomatiserede afgørelser. Hvis ressortministre vurderer det nødvendigt efter databeskyttelsesreglerne, kan ministeren på eget ressort eller sammen med andre ministre etablere yderligere hjemmel i bekendtgørelse.

I det omfang ressortministerierne skal udstede bekendtgørelser, skal der sikres symmetri mellem tilgrænsende ressortlovgivninger. Det skal være transparent for medarbejdere i den praktiske opgavevaretagelse, hvornår brug af AI er lovmedholdelig. Der skal således gerne være ensartethed i lovgivningerne på tværs af ressortområder.

Dertil kommer, at lovgivningen ikke forventes at rydde alle sten af vejen: En lang række administrative opgaver skal løses ifm. ibrugtagelse af AI-løsninger (se bilag 1), og markedet vil fortsat have svært ved at skabe overblik over reglerne, omlægge løsninger til europæiske cloud-løsninger, sikre databehandlerkæder uden store amerikanske tech-virksomheder mm.

Der er derfor et vindue til at sætte politisk fokus på de kommunale behov for AI samt de udfordringer, der opleves.

Løsning

Status på ressort-hjemler for AI

Pt. har forvaltningen set udkast til bekendtgørelse vedr. beslutningsstøtte fra Sundheds- og Kirkeministeriet. Lovforslag fra Børne-, Ældre og Boligministeriet er pt. pauseret som følge af den kommende AI-hjemmelslov. Der er ikke kendskab til tiltag i Socialministeriet.

Når ordlyd og rækkevidde af AI-hjemmelsloven er kendt, er der behov for, at der sikres både hastighed og koordination af eventuelle bekendtgørelser på tværs af fagområder og der som ovennævnt sikres lovgivningsmæssig symmetri. Det vil givetvis kræve politisk prioritering og opmærksomhed. Sundheds- og Omsorgsudvalget har mulighed for at indgå i politiske dialoger herom. Hertil kan der udformes et positionspapir, som kan danne afsæt for udvalgsmedlemmernes dialog.

Fortsatte tids- og ressourcekrævende indsatser

Vejen til bredt anvendte løsninger, der både er lovlige og sikre er fortsat kompleks og dermed potentiel langvarig og ressourcekrævende, også efter en AI-hjemmelslov. Dette fx pga. markedsmodenhed, resiliens/digital suverænitet (herunder NIS2-krav om forsyningssikkerhed), compliancekrav, GDPR-krav til overførselsgrundlag og overblik over databehandlerkæder, AI-forordningen. etc. (se bilag 1). Supplerende kan nævnes udfordringer ift. digital suverænitet, som har været drøftet i Borgerrepræsentationen  december 2025 ifm. fortrolig afrapportering af Analyse af handlemuligheder for at reducere afhængighed af tech giganter.

SUFs indsatser for at forberede og etablere AI-løsninger

Som efterspurgt af SUND 22. maj 2026 har forvaltningen igangsat indsatser (uddybet i bilag 2), som det vurderes realistisk teknisk og hjemmelsmæssigt at gennemføre – samt forberedt indsatser, som vurderes at kunne gennemføres med den hjemmel, der er på vej fra statslig side.

Den overordnede målsætning for forvaltningens AI-indsatser er beskrevet i vedlagte AI-målbillede (bilag 3)og peger på, at AI skal gøre det nemmere at løse kerneopgaven (mere tid), løfte medarbejderne og sikre høj kvalitet, målrette indsatsen til den enkelte borger samt bidrager til, at SUF er et attraktivt sted at arbejde.

Konkret indgår det i målbilledet, at AI-indsatserne på nuværende tidspunkt fokuserer på, at:

• AI skal aflaste medarbejdere fra administrative opgaver og dokumentation, så der frigives tid til borgerkontakt og sundhedsfaglige opgaver.
• AI skal reducere kompleksitet for medarbejdere og ledere ved at give nem adgang til viden – det skal være mere intuitivt og let at finde den information, der er brug for på tværs af systemer.

I AI-målbilledet er der beskrevet fremtidsscenarier for, hvordan en AI-understøttet hverdag kan se ud i hhv. hjemmeplejen, på et plejehjem og i et genoptræningstilbud.

Politisk handlerum

SUND kan ønske, at andre perspektiver og hensyn skal lade sig afspejle i et positionspapir.

Udvikling og ibrugtagning af AI rummer nemlig en række iboende dilemmaer, der giver anledning til refleksion over, hvordan og hvor hurtigt AI skal bringes i anvendelse. Anvendelse af AI inden for sundhed og omsorg rummer som ovennævnt potentialer ift. at frigøre medarbejderressourcer, styrke kvaliteten i servicen og understøtte borgernes selvstændighed.

Samtidig kan den løbende udvikling i anvendelse af AI hæmme ambitionerne om CO2-reduktion grundet det høje energiniveau. Endvidere vil AI potentielt ændre sammensætningen på arbejdsmarkedet og efterspørgslen efter arbejdskraft. I en årrække vil manglende teknologisk suverænitet og afhængighed af globale tech-giganter fortsat spille en rolle ved ibrugtagning af AI, ligesom AI rummer en række dataetiske overvejelser, jf sag om dataetiske perspektiver.

Økonomi

Indstillingen har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser.

Finansiering af nogle indsatser vil kræve politisk stillingtagen, f.eks. i budgetforhandlinger.

Videre proces

Ifm. overførelsessagen 2027 vil SUF fremlægge udvalgte forslag om AI-baserede indsatser mhp. politisk prioritering.

SUF vil løbende orientere SUND om status på digitale indsatser, herunder AI-indsatser.

Anna Schou-Johansen

                                    / Rikke Saltoft Andersen