Magtanvendelsesstatistik 2025

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager opgørelse over indberettede magtanvendelser for 2025 til efterretning.

Problemstilling

Det fremgår af serviceloven og voksenansvarsloven, at kommunalbestyrelsen årligt skal forelægges data om indberettede magtanvendelser på kommunens bo- og dagtilbud for voksne borgere med handicap, psykiske lidelser og udsathed og kommunens børne- og ungehjem for udsatte børn og unge. Derudover skal kommunalbestyrelsen orienteres om årsagerne til disse magtanvendelser.

Som følge af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt skal sagen om magtanvendelser forelægges Socialudvalget.

Magtanvendelse er et indgreb i den personlige selvbestemmelsesret, som kun må anvendes, når lovens betingelser er opfyldt, og borgeren ikke frivilligt medvirker til den nødvendige foranstaltning. Borgere, der modtager hjælp efter serviceloven eller voksenansvarsloven, har – ligesom andre borgere – en række grundlæggende rettigheder som fx bevægelsesfrihed, personlig integritet og ret til privatliv. I det daglige arbejde med en borger kan der imidlertid opstå situationer, hvor medarbejderne er nødt til at gøre indgreb i borgerens rettigheder af hensyn til borgeren selv eller af hensyn til andre borgere. Alle former for magtanvendelser skal registreres og indberettes.

Alle indgreb skal opfylde mindsteindgrebsprincippet, proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet. Det betyder, at magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og være så lidt indgribende som muligt, at indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til formålet, og endeligt, at indgrebet skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt. Der skal altid arbejdes med socialpædagogisk støtte, omsorg, pleje, relationsarbejde og konfliktnedtrapning med henblik på at forebygge og begrænse behovet for magtanvendelse. En magtanvendelse må aldrig erstatte disse indsatser. Et eksempel kan være, at en borger råber og slår ud efter andre borgere. I en sådan situation vil personalet først forsøge at skabe ro ved at tale roligt med borgeren, skabe afstand og eventuelt føre de øvrige borgere væk fra situationen. Fysisk fastholdelse vil således først komme på tale, hvis de mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige. Et andet eksempel kan være, hvis der er risiko for, at en borger, fx ramt af hjerneskade, vil forlade sit botilbud og derved udsætte sig selv eller andre for fare, hvor det inden for en periode kan være tilladt at låse eller på anden måde sikre yderdøre eller vinduer til borgerens bolig.

Det tidligere socialudvalg har haft stort fokus på magtanvendelser. Forvaltningen ser alvorligt på brugen af magt i det sociale arbejde og arbejder kontinuerligt på at nedbringe brugen heraf. Derfor bliver det også løbende drøftet, om der kan anvendes andre pædagogiske tilgange i konfliktfyldte situationer.

Bilag 1 giver en introduktion til magtanvendelsesreglerne og de forskellige typer af magtanvendelse. Det bemærkes, at Folketinget i 2024 vedtog en række ændringer af servicelovens regler om magtanvendelse. Disse trådte i kraft hhv. den 1. juli 2024 og den 1. januar 2025. Ændring af reglerne har derfor betydning for antallet af magtanvendelser i 2025. Bilag 2 indeholder en forklaring på udviklingen inden for de enkelte målgrupper på forvaltningens egne tilbud. Bilag 3 giver en oversigt over indberettede magtanvendelser fordelt på forvaltningens tilbud i 2025. Det bemærkes, at borgere på Københavns Kommunes egne tilbud overvejende er borgere fra Københavns Kommune. Der kan dog forekomme solgte pladser til borgere fra andre kommuner. Bilag 4 indeholder en oversigt over de indberettede magtanvendelser på voksenområdet for 2024 for københavnske borgere, der er visiteret til et privat tilbud eller et tilbud i en anden kommune. Der fremgår ikke en lignende oversigt for børneområdet, da der ikke er en lovmæssig forpligtelse på dette.

Løsning

I 2025 blev der registreret i alt 1.906 indberetninger om magtanvendelse på forvaltningens bo- og dagtilbud samt børne- og ungehjem på tværs af alle målgrupper. Heraf vedrørte 1.199 akutte magtanvendelser, mens 707 vedrørte forhåndsgodkendte magtanvendelser. Forhåndsgodkendte magtanvendelser er magtanvendelser, hvor der findes en forudgående aftale, og det kan være stofseler, herunder positioneringsseler, som fx anvendes til at sikre en god siddestilling i en kørestol, tryghedsskabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, låsning og sikring af yderdøre og vinduer. Akutte magtanvendelser er derimod magtanvendelser, hvor der ikke findes en forudgående aftale om, at der kan anvendes magt i bestemte situationer over for en borger, dvs. det er en situation, som opstår her og nu, og hvor personalet bliver nødt til at handle. Det kan fx være, at der er behov for at føre en udadreagerende borger væk fra en situation for at undgå, at det går ud over de øvrige borgere.

Sammenlignet med 2024 er antallet af akutte magtanvendelser faldet fra 1.218 til 1.199. Det samlede antal indberetninger er faldet fra 14.105 i 2024 til 1.906 i 2025. Størstedelen af faldet i det samlede antal indberetninger skyldes ændrede registrerings- og indberetningskrav af forhåndsgodkendte magtanvendelser, som trådte i kraft hhv. pr. 1. juli 2024 og 1. januar 2025. Ændringerne indebærer, at forhåndsgodkendte magtanvendelser ikke længere skal registreres enkeltvis hver gang, de anvendes, men derimod ved godkendelsesperiodens afslutning med et skøn over, hvor ofte magtanvendelsen har været anvendt. Det har blandt andet medført et kraftigt fald i registrering ved brug af stofseler mv. Bilag 1 indeholder en uddybning af ændring i praksis for registrering og indberetning af forhåndsgodkendte magtanvendelser.

Indberetningerne om magtanvendelser på forvaltningens bo- og dagtilbud samt børne- og ungehjem fordelt på centrene for 2025 fremgår af tabel 1. Tallene fra tidligere år er ikke medtaget, da de er baseret på den tidligere organisering i Socialforvaltningen. Det betyder, at data på centerniveau ikke er direkte sammenlignelige fra 2024 til 2025.

Kategorisering af magtanvendelser for 2025
Tabel 2 giver en oversigt over fordelingen af magtanvendelser på voksenområdet, der falder uden for servicelovens kapitel 24. På voksenområdet er det servicelovens kapitel 24, der beskriver situationer, hvor magtanvendelser kan være tilladte. Det er fx situationer, hvor personalet fører borgeren tilbage til dennes bolig, fordi borgeren er til fare for sig selv eller andre. Magtanvendelser, som ikke er nævnt i servicelovens kapitel 24, er i udgangspunktet ulovlige, medmindre de er tilladte efter anden lovgivning. Der kan på tilbuddene forekomme magtanvendelser, som kan være foretaget i henhold til reglerne om nødret/nødværge. Endeligt kan der være magtanvendelser, som ikke er tilladte efter nogen lovgivning, og derfor anses disse som ulovlige. Begge disse er kategoriseret som magtanvendelser, der falder uden for servicelovens kapitel 24.

Tabel 3 nedenfor giver en oversigt over fordelingen af indberettede magtanvendelser på børne- og ungeområdet. På børne- og ungeområdet er det voksenansvarsloven og folkeskoleloven, der beskriver de tilladte magtanvendelser. Tilladte magtanvendelser efter voksenansvarsloven og folkeskoleloven kan være situationer, hvor personalet fx fastholder et barn eller en ung, fordi vedkommende er til fare for sig selv eller andre. Magtanvendelser uden for voksenansvarsloven omhandler fx situationer, hvor en mindre indgribende foranstaltning kunne have været anvendt, eller når der er tale om nødret/nødværge, der hører under straffeloven.

Magtanvendelserne i tabel 3 er delt op efter, om de er tilladt efter voksenansvarsloven (§§ 8-14, 16 og 19), eller om der er tale om magtanvendelser, der falder uden for disse bestemmelser.

Videre proces

Socialudvalget får i 2027 en opgørelse over indberettede magtanvendelser for 2026.

                   Katrine Ring                                          

                                            / Eva Stokbro Jensen