Medlemsforslag om tag-over-hovedet-garanti og fastsættelse af maksimal husleje

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter de nævnte muligheder for at iværksætte en tag-over-hovedet-garanti og en maksimal husleje eller opholdsbetaling,
2. at Socialudvalget tager til efterretning, at der kan bestilles budgetforslag til budget 2022 om tiltag, der kan bidrage til løsningen af en tag-over-hovedet garanti.

Problemstilling

Hjemløshed har store konsekvenser for unge. Det vedtagne medlemsforslag er motiveret af, at unge hjemløse får samme garanti for tag over hovedet som studerende. Ifølge medlemsforslaget skal tag-over-hovedet-garantien ikke begrænses til at være en egentlig bolig, men kan også opfyldes ved midlertidige overnatningsmuligheder. Et huslejeloft skal sikre, at de unge hjemløse kan betale huslejen.

Løsning

Ud fra en faglig betragtning anbefales det, at der undersøges flere mindre delløsninger, så der er større chance for, at flere unge hjemløse vil benytte løsningerne. Blandt de midlertidige løsninger ser forvaltningen ser størst fagligt perspektiv i disse løsninger:

• Oprettelse af et nyt herberg med 20 skærmede pladser for unge i alderen 18-30 år
• Oprettelse af en natcafé for unge hjemløse i alderen 18-20 år, enten i tilknytning til et nyt herberg eller på selvstændig placering med op til 20 pladser.

Det vil også være en fordel i arbejdet med unge hjemløse, hvis der politisk arbejdes for lovændringer, der kan understøtte, at der etableres varige løsninger:

• Udslusningsboliger eller andre subsidieringsmodeller
• Mulighed for samarbejde med private udlejere om anvisning
• Etablering af boliger med særligt lav husleje med støtte fra stat, kommunen eller Landsbyggefonden, herunder etablering af mulighed for skæve boliger for unge under 30 år

Socialforvaltningens undersøgelser viser, at der pr. år er 80-120 unge, der mangler en sikker overnatningsmulighed. Mange unge i gruppen identificerer sig ikke selv som hjemløse, og de fravælger derfor ofte tilbud som de nuværende nødovernatningspladser. Dette forhold bør have opmærksomhed, når løsninger skal findes. De nærmere overvejelser om antallet af unge og deres betalingsevne ses i bilag 1.

Det bemærkes, at hjemløse unge her defineres som unge, der har andre og flere problemstillinger end blot at mangle en bolig. Det vurderes derfor ikke som en mulighed, at hjemløse unge alene tilbydes tag-over-hovedet løsninger uden bostøtte.

Kommunen arbejder ud fra princippet om Housing First, som tilsiger, at hjemløse skal tilbydes almindelig bolig eller ungdomsbolig med den nødvendige støtte frem for midlertidige tilbud. Dette kræver dog boliger i en prisklasse, som hjemløse unge kan betale. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at såfremt behovet for pladser ikke blot skal øges over tid, vil der være behov for øget fokus på tilvejebringelse af reelle boligmuligheder, som unge hjemløse har råd til, herunder ift. fremme af lovændringer.

Såfremt der ikke findes varige løsninger, vil behovet for midlertidige løsninger stige.

Nedenfor gennemgås mulige løsninger ud fra, om der er tale om midlertidige løsninger, boligløsninger eller løsninger, der kræver lovændring. Der er forskellige fordele og ulemper ved forslagene, hvilket er mere detaljeret gennemgået i bilag 2 og kortfattet opstillet i en oversigt i bilag 3. Forvaltningen har tydeliggjort hvilke forslag, der rent fagligt ikke kan anbefales.

Forslagene udgør tilsammen en bruttoliste, som kan danne grundlag for evt. bestilling af budgetforslag.

1. Midlertidige løsninger
   1. Natcafé for unge 18-30-årige: Natcaféer er åbne overnatningstilbud for hjemløse, hvor man ikke indskrives og ikke har en fast plads, og hvor man kan være anonym.
   2. Mere permanent brug af nødovernatningsmuligheder for unge: Der oprettes hver vinter nødovernatningspladser til hjemløse for at undgå gadesovning i den kolde tid. Disse etableres i både offentligt og privat regi og består ofte af sovesalsløsninger. Pladserne anvendes sjældent af unge og kan derfor ud fra fagligt perspektiv ikke anbefales.
   3. Flere herbergspladser for unge i alderen 18-30 år er også en midlertidig løsning, men borgeren har eget værelse og modtager støtte til at finde fodfæste i et mere stabilt liv i egen bolig, med uddannelse og håndtering af overforbrug af rusmidler.
2. Boligløsninger
   1. Brug af udslusningsboliger: Udslusningsboliger er almindelige familieboliger, hvor kommunen i en midlertidig periode kan give et indirekte tilskud til lejen, fordi beboeren betaler en opholdsbetaling. Aktuelt skal evt. tilskud dog modregnes i borgerens ydelse, men lovforslag, der løser dette er fremsat 24. februar 2021 og vil træde i kraft 1. juli 2021, hvis det vedtages.
   2. Kommende boligprojekter: Der er i kommuneplanen fastlagt bestemmelser om, at op til 20 % af nye almene boliger skal opføres i en prisklasse, som socialt udsatte Københavnere har råd til. Heraf skal halvdelen opføres til en husleje på max 3.400 kr. Socialforvaltningen er desuden løbende opmærksomme på, om boligprojekter kan benyttes til unge hjemløse. Der er fx fokus på unge hjemløse som målgruppe for de boliger, kommunen får adgang til, når den selvejende ungdomsboliginstitution Øresundskollegiet omdannes til almene ungdomsboliger. Det pågår desuden et arbejde på tværs af forvaltninger ift. at afdække muligheder i ejendomme, der via tilbagefaldsklausul bliver kommunale boliger.
3. Bolig- og tilbudsløsninger, der kræver lovændring eller ændring af bekendtgørelser

1. Huslejesubsidiering generelt: Aktuelt er der reelt ingen mulighed for at yde kommunale tilskud til huslejebetaling, da de modregnes i forsørgelsesydelsen.
2. Midlertidig overnatning i ledige lokaler/værelser: Flere hoteller har under Coronanedlukning tilbudt værelser til langtidsudlejning. Der er dog alene hjemmel til at kommunen indgår overordnede lejeaftaler vedr. flygtninge.
3. Samarbejde med private udlejere: Aktuelt er det i almindelig lovgivning ikke muligt at indgå aftaler med private udlejere om anvisning af fx unge hjemløse i København. En frikommunebestemmelse, der giver muligheder, udløber med udgangen af 2021.
4. Finansiering af nybyggeri af særligt billige boliger (basale boliger): BL har foreslået, at en del af Landsbyggefondens nybyggerimidler benyttes til at understøtte lavere husleje i særligt udpegede boliger. Afhængig af den nærmere udformning forventes forslaget at kunne kræve ændring af almenboligloven og driftsstøttebekendtgørelsen.
5. Oprettelse af skæve boliger for unge hjemløse: Traditionelt har målgruppen for skæve boliger været ældre hjemløse. Det er uafklaret, om der kan opnås en tilstrækkeligt lav husleje i sådanne boliger, og om staten vil yde tilskud til byggerier med en målgruppe af unge under 30 år.

Maksimal husleje

Bilag 1 beskriver eksempler på budget og betalingsevne hos forskellige grupper af unge hjemløse. Unges betalingsevne varierer ud fra deres ydelsesniveau, hvorfor det kan være vanskeligt at give en garanti ift. et beløb, som alle unge hjemløse vil kunne betale.

En generel garanti for en bestemt husleje for alle unge kan dog være problematisk, fordi der er et meget begrænset antal boliger i de billigste prisklasser, og disse bør prioriteres til unge med meget lav betalingsevne.

Kommunen har ikke mulighed for at styre husleje-niveauet i almene og private boliger. Der er en mulighed for at sikre lav opholdsbetaling i herberger efter Servicelovens § 110, og Socialudvalget har vedtaget et rådighedsbeløb for borgerne, der understøtter dette.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Såfremt Socialudvalget ønsker foreslåede løsninger iværksat, vil Socialforvaltningen udforme budgetønsker om løsningerne til budget 2022.